Kemi

Sherlock Holmes

23. april 2011 af yasa10 (Slettet) - Niveau: B-niveau

hej alle

Jeg har kemi på B niveau. Sidste uge lavede vi øvelsen Sherlock holmes: identifikation af ukendte salte. Læreren ville have, at vi skulle lave reaktionsskema og redoxreaktion af de forskellige prøver vi undersøgte.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe opgaven an, da jeg ikke kan finde ud, at opstille disse reaktionsskemaer, da jeg ikke ved, hvilken reakanter der kommer ud af de forskellige prøver. Det eneste vi fik at vide var, hvilke ioner prøven indeholdt, hvis en bestemt ting skete under undersøgelsen. feks. hvis der kom hvidt svampet bundfald, så indeholdt prøven Cl-.

hermed et eksempel fra øvelsen:

saltet blandes med demineraliseret vand: farveløs og let opløselig.

1) tjek for NH4

der tilføjes natriumhydroxid. et lakmuspapir fugtes med dem. vand og lægges over glasset med stamopløsningen. opløsningen opvarmes, og lakmuspapiret farves blåt, altså NH4 påvist.

2) tjek for Cl-

til stamopløsningen tilføjes salpetersyre, der forekommer et hvidt svampet bundfald, altså Cl- er påvist.

HÅBER NOGEN KAN HJÆLPE MIG

Tak på forhånd


Brugbart svar (3)

Svar #1
24. april 2011 af vejgeh (Slettet)

1)

Her udnytter man at NH4+ (aq) + OH- (aq) <---> NH3 (l) + H2O (l)  .. Når du får opløst dit salt kommer der NH4+ og OH--ioner i opløsningen. Ovenstående reaktion er en ligevægt, som er forskudt mod venstre, men det smarte med ligevægte er, at kan du "fjerne" stofferne på den ene side (få dem til at fordampe eller blive til andre stoffer) vil dette forskyde ligevægten kraftigt.

I dit forsøg udnytter du at ammonium-ionen kan blive til ammoniak (NH3), som let går på gasform. Når den går på gasform vil den dampe op, sætte sig på det våde lakmuspapir, hvor det (når detk ommer i kontant med demineraliseret vand) igen bliver til ammonium og OH-. Dermed bliver lakmuspapiret basisk og blåt..

Normalt ville der fordampe en smule ammoniak hele tiden, men altså kun meget, meget lidt. Du kan til gengæld hjælpe denne fordampning meget effektivt i gang ved at tilsætte NaOH. For det første vil en øget koncentration af OH- i opløsningen jo forskyde ligevægten mod højre, og altså vil der fordampe mere ammoniak.

Desuden vil OH- i opløsningen også kunne tage en H+ fra NH4+, akkurat som i reaktionsskemaet jeg skrev op først. Fordi OH- er en kraftigere base end NH3 vil dette også forskyde ligevægten mod højre.

Når ligevægten forskydes mod højre er der mere ammoniak som kan boble væk og farve lakmuspapiret, og vupti, så har du dit svar.

Kan ikke lige gennemskue 2) .. Umiddelbart kan jeg ikke se hvordan Cl- skulle indgå i reaktionen.. Her ville jeg til enhver tid blot tilsætte sølvnitrat, AgNO3, idet Ag+ (aq) + Cl- (aq) -> AgCl (s), som ikke er til at tage fejl af.


Svar #2
24. april 2011 af yasa10 (Slettet)

ih tak...DET HJALP SÅ MEGET

og angående 2) så var det mit fejl, fordi jeg glemte at nævne, at man så også tilføjer sølvnitrat, men hvorfor der skulle være salpetersyre i kan jeg heller ikke gennemskue....


Svar #3
24. april 2011 af yasa10 (Slettet)

uh en ting til, ifølge dit svar skal man kun opstille et reaktionsskema og ingen redoxreaktion! men vores lærer vil gerne have en redoxreaktion, hvilket jeg ikke lige kan se hvordan! eller også er jeg bare ikke så god til kemi B hehe...


Brugbart svar (3)

Svar #4
24. april 2011 af vejgeh (Slettet)

Den første har intet med en redoxreaktion at gøre..

Mht 2), så forstår jeg det bedre.

Salpetersyre tilsættes (af hvad jeg umiddelbart lige kan finde på Google) for at fjerne andre tungtopløselige stoffer, som også giver hvidt bundfald i form at et sølvsalt..

Eksempelvis ville der, hvis prøven indeholdt Br- og F- (dvs. andre halogener, andre stoffer fra 7. hovedgruppe) også dannes AgBr og AgF, som begge er tungtopløselige. Salpetersyre er et stærkt oxidationsmiddel, så du vil kunne oxidere F-- og Br--ionerne til fast stof, F2 og Br2, som du ikke kan se i opløsningen. Cl- vil til gengæld ikke lade sig oxidere.. Det er i hvert fald mit kvalificerede gæt, at det er det, din lærer fisker efter.

Men 1) er altså ikke en redoxreaktion...


Svar #5
25. april 2011 af yasa10 (Slettet)

tak for hælpen...

lige sidste spørgsmål: du skrev følgende "(af hvad jeg umiddelbart lige kan finde på Google)", mit spørgsmål er om der er en god side du kan anbefale, fordi man lærer jo bedst når man selv læser om tingene. og plus så havde jeg søgt om det på nettet, men kunne intet finde, så det vil hjælpe mig hvis der er en side som du kan anbefale og som du bruger :)


Svar #6
25. april 2011 af yasa10 (Slettet)

Der er endnu en reaktion jeg ikke lige kan forklare.

jeg skal påvise NO3- i stamopløsningen.

der hældes konc. svovsyre i samopløsningen og sættes til afkøling i et bærgeglas med is i.

efter et stykke tid vises der  en mørkbrun ring , hvilket påviser tilstedeværelse a NO3-.

Hvad er det for en reaktion? og er nedestående reaktion rigtig?

H2SO4 (aq) + 2 AgNO3 (aq) --> Ag2SO4 (s) + 2 HNO3 (aq)


Brugbart svar (0)

Svar #7
25. april 2011 af vejgeh (Slettet)

Jeg kigger lige på den sidste senere, men umiddelbart tror jeg ikke det er helt rigtigt, desværre.

Normalt prøver jeg at søge på google på engelsk, fx "chloride test", "NO3- test", "halide test" eller lignende. haliderne er dem i 7. hovedgruppe .. Det giver afsindigt mange svar, men når du har gjort det 1000 gange kan du hurtigt spotte, hvilke links der er noget værd, og hvilke der ikke er.


Brugbart svar (0)

Svar #8
25. april 2011 af vejgeh (Slettet)

Er du sikker på du ikke også tilsætter FeSO4 i nitrattesten?


Svar #9
26. april 2011 af yasa10 (Slettet)

altså du er simpelthen så god til der her.... hehe

Ja der tilsættes FeSO4 i nitrattesten... havde lige glemt at skrive det på...


Brugbart svar (0)

Svar #10
26. april 2011 af vejgeh (Slettet)

Jern går fra Fe(II) til Fe(III), mens N går fra oxidationstrin +5 til +2, altså reduceres N mens Fe oxideres. Testen afslører både nitrit og nitrat...

Først sker følgende trin:

NO3- (aq) + 3 Fe2+ (aq) + 4 H+ (aq) → 3 Fe3+ (aq) + NO (g) + 2 H2O (l)

Selvom NO er en gas, forbliver en del af den i opløsningen, og denne NO vil så reagere med det det ikke-oxiderede jern (dvs. Fe2+).

I teorien ligger Fe2+ bare og flyder rundt i opløsningen, men i praksis vil det danne et kompleks med vandmolekylerne omkring. Dette kompleks reagerer med den NO som dannes, hvis der er NO3- (eller NO2-):
[Fe(H2O)6]2+ + NO → [Fe(H2O)5(NO)]2+

Og det er den sidste komplekse ion som giver den brune farve..


Skriv et svar til: Sherlock Holmes

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.