Kemi
Koncentration
Hej
Hvad betyder koncentration? Altså når det står i forbindelse med syre og baser?
Svar #1
19. maj 2011 af Anxyous (Slettet)
Som du nok kender det fra saftevand og lignende i hverdagen, refererer koncentrationen til, hvor meget stof per volumenenhed der er i en opløsning. Saftevand med lav koncentration er tyndt, mens det med høj koncentration er stærkt.
I kemien måles det i M, som står for molær eller mol / liter. Med andre ord betyder en koncentration på 1 M, at der i 1 L af opløsningen er opløst 1 mol af stoffet.
Svar #2
19. maj 2011 af Sinimini (Slettet)
Tak for dit svar andreas;)
Ved du også hvad forskellen er på neutralisation og titrering?
Svar #3
19. maj 2011 af gigas (Slettet)
Hey,
Titrering er en metode der kan benyttes til at bestemme koncentrationen af et stof i en opløsning. Eksempelvis i en syrebasetitrering bestemmes koncentrationen af enten en syre eller en base ved typisk at titrere med det modsatte. Hvis man titrerer på en sur opløsning, så sker der en neutralisation af syren undervejs i titreringen, efterhånden som base bliver tildryppet opløsningen. Når man akkurat har tilsat nok base til at neutralisere al syren i opløsningen har man nået ækvivalenspunktet.
Skriv et svar til: Koncentration
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
