Metode i old(+ sammenspil med historie) i AT

Hej derude. Jeg kunne godt tænke mig lidt hjælp til AT, vedrørende metode afsnittet i præsentationen.

Jeg har følgende skrevet hvad jeg selv opfatter som metoderne i fagene samt sammenspillet imellem dem. Vil meget gerne have nogle kommentarer/rettelser eller en godkendelse af mit arbejde. Jeg har tænkt mig at fremlægge følgende til præsentationen.

Metode i oldtidskundskab
De litterære metoder, som går tættest på teksten er de formalistiske metoder, nemlig den nykritiske metode(close-reading) og den strukturalistiske metode(f.eks. Folkeeventyrets form), dem vil jeg dog ikke gå i dybden med, eftersom de metoder jeg har brugt er analyse af statuer og mønter. Andre analyse metoder i oldtidskundskab er: psykoanalysen(Freuds personlighedsmodel) og den filosofiske metode(filosofiske retninger, idealismen platon).
Den komparative metode
Brugt til at sammenligne statuer og mønter. På denne måde kan særlige karakteristiske træk evt. fremhæves. I en komparativ analyse er det vigtigt, at man både ser på ligheder og forskelle, da der på begge fronter kan være interessante elementer.

Den hermeneutiske metode
Ordet hermeneutik stammer fra græsk og betyder ‘fortolke’. Denne metode tager derfor umiddelbart fat om fortolkningsdelen og perspektiveringen. Fortolkningen er dog yderst afhængig af en grundig og skarp analyse, da det som nævnt gør det ud for bevismaterialet i forhold til fortolkningen.

Sammenspil mellem metoderne i oldtidskundskab og historie
Når jeg har analyseret disse statuer og mønter med metoden i oldtidskundskab, har jeg allerede haft en forståelse for værkerne vha. metoden i historie, hvor jeg af mit udvalgte baggrunds materiale har været kildekritisk overfor de informationer jeg har fået.

historiemetode
Historie er videnskaben om samfundets faktiske udvikling. Historie er både et humanistisk og samfundsvidenskabeligt fag. Er det centrale menneske og forskellige menneskeskabte forhold vi bevæger os inden for, så er det humanistisk videnskab, mens det samfundsvidenskabelige aspekt har fokus på generaliseringer, der ofte bygger på kvantitative eller kvalitative metoder.
Det er afgørende, at man ikke bare sætter lighedstegn mellem materiale og virkelighed, men forholder sig til kildernes/fremstillingernes informationer.
En historisk undersøgelse er styret af fire indbyrdes sammenhængende led:
Problemformulering.
Materialeindsamling.
Materialeanalyse (kildekritik).
Teoridannelse, konklusion.

På forhånd tak,

Christian