Andre fag

PEST-analyse (Strategi)

25. maj 2011 af 615243 (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

 Hej alle,


Jeg skal lave en PEST-analyse af Berlingske Media og har virkelig brug for jeres hjælp, gerne hurtigst muligt. Det er nemlig gået op for mig, at jeg har skrevet det på baggrund af avisen og ikke selve virksomheden. Jeg har derfor brug for jeres hjælp til hvad jeg kan skrive om ved de forskellige faktorer og om noget af det jeg har skrevet kan bruges. Derudover har jeg også brug for et eksempel på en gratis tjeneste, som skrevet under anden del. Her er hvad jeg har skrevet indtil videre:


1. Politiske og lovgivningsmæssige forhold
Berlingske Media er i høj grad en virksomhed som bliver påvirket af de politiske beslutninger, der bliver truffet på både national og international plan. Indkald til valg, en terrorhandling eller en politikers uventet fratræden kan fuldstændig transformere det politiske landskab og tiltrække læseres interesse.


2. Økonomiske og demografiske forhold
Omverdens økonomiske forhold spiller en væsentlig rolle for Berlingske Medias indtjeningsmuligheder, da udviklingen i verdensøkonomien samt teknologisk udvikling i mediebranchen vil have en direkte effekt på Berlingske Medies bundlinje.
Teknologiske fremskridt har været en trussel for mange virksomheder, der bl.a. er resulteret i en høj arbejdsløshed i både USA og Europa. Medieindustrien har haft faldende annoncesalg og tab af klassificerede reklame, især under de nuværende finansielle krise. Internettets frembrud svækkede avisernes reklameindtægter og overtog rollen som egnet medie for reklame. Gratis tjenester, såsom (EKSEMPEL!), har haft en negativ indvirkning på de klassificerede reklameafdelinger i mange aviser. Til trods for trusler, som eksempelvis avisernes vanskeligheder i onlineannoncering samt fald i læserskare, omsætning og indtægter, er internettet en mulighed for at udvide avisernes rækkevidde og øge produktionen samt indtægter, som bl.a. Berlingske Media har udført. Dette har de gjort ved at ekspandere deres produktportefølje og sprede nyhederne til 90 hjemmesider, 9 mobilsider, 11 online kanaler, en national radiostation og tre lokale radiostationer.


3. Sociale og kulturelle forhold
Internettets integration i industrien har påvirket de sociale, eksterne faktorer, da kundernes læsningsadfærd er ændret og fordi internettet har brugt en signifikant del af den daglige nyheders vaner. Billige internet abonnementer og gratis søgemaskiner har ændret læsernes opfattelse og værdi af nyheder i form af avisudskrifter. Desuden har internettet aktiverede læsere til at få adgang til internettets nyheder på en meget hurtigere, mere aktuel og visuel måde.
Demografisk forandring er en anden faktor, der truer avisbranchen. Samtidig med teknologiske forandringer har mediebrugernes adfærd også ændret sig markant. Antallet af nyhedslæsere er steget mellem forskellige aldersgrupper og mærkbart i alderen på 18 til 24, men færre af dem bruger aviser. Berlingske Media har i en kortlægning af danskernes medieadfærd identificeret tre arketyper, nemlig det disciplinerede menneske, som stadig læser avisen til morgenkaffen og er typisk over de 50 år, det fleksible menneske, der veksler mellem flere forskellige medieplatforme og er sædvanligvis over 30 år, samt netværksmennesket, som gerne er under 30 år og er konstant online.
Mange forskere mener, at inden for de næste par årtier vil bøger og andre udskrifter blive erstattet af teknologi. Udviklingen kan allerede ses på Odder Gymnasium, hvor der bliver brugt Apples IPads i stedet for bøger. Den udskrevne version af nyhederne vil formentlig snart blive fortid.


4. Teknologiske og miljømæssige forhold
Internettet har ændret massekommunikationsmodellen og har haft så stor en indvirkning på det eksterne miljø af mediebranchen, at det gradvist har erstattet aviserne. Endvidere har det øget konkurrenceevnen, da adgangsbarriererne er så små, at de alene kræver lave kapitalomkostninger og ressourcer. Dette er en kæmpe trussel for de mange avispublikationer, da en stor del af de traditionelle nyheder nu også formidles på nettet. Med internetforbindelse i næsten alle hjem og læseres åbne sites, der tilbyder næsten alt fundet i aviserne er mediebranchen således stærkt udfordret af en dybtgående strukturel krise, der nødvendiggør en genopfindelse af virksomhedernes forretningsmodel i forlængelse i en tid præget af finanskrise og en tid, hvor den teknologiske udvikling på den ene side foregår hurtigere og på den anden side er en stærk driver i processen. Teknologiudviklingen og forandringer i mediebrugernes adfærd er medvirkende årsager til, at Berlingske Media har lagt fokus på innovation. De har i den anledning komplimenteret deres daglige avisudskrifter med nye forretningsmodeller samt nye journalistiske former og produkter i form af bl.a. online-versioner med yderligere opdateringer i løbet af dagen, modsat at vente på opdateringer indtil næste dags sprint. Onlinenyheder har også tiltrukket læsere fra andre lande, der før internettets onlineudgaver ikke havde særlige tilgængelige nyheder, da de kun kunne fås i form af avisudskrifter. Det teknologiske fremskridt har forandret læsernes vaner og deres opfattelse af nyheder, reduceret læsernes krav til avisudskrifter og medført fald i cirkulationen der har påvirket avisbranchens økonomi og fald i reklame indtægter i Danmark – 17% fald i 2009 og yderligere 8% fald i 2010, ifølge Mecoms Annual Report.

På forhånd tak! 


Skriv et svar til: PEST-analyse (Strategi)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.