Kemi
kulbrinter
23. maj 2005 af
QeenGirl (Slettet)
Hey.. er der noen som har lyst til at hjælpe mig med nogle notater til kulbrinter.. det handler om liv eller død... så.. HJÆLP....PLEACE
Svar #2
27. maj 2005 af Kim Svenningsen (Slettet)
Kulbrinter er lavet af, du gætter det aldrig, kul og brint.
Kul eller carbon laver fire bindinger, brint eller hydrogen laver en binding.
Den simpleste kulbrinte, du kan fremstille er derfor methan CH4. Jeg skulle skrive 4-tallet en halv linje nede, men det kan man ikke her. Methan er en gas, en væsentlig bestanddel af en almindelig prut. De næste i rækken hedder ethan C2H6, propan C3H8 og butan C4H10. Har du luret fidusen?
Hele denne gruppe kaldes alkaner.
Hvis der mellem to af carbonatomerne findes en dobbeltbinding, kaldes stofferne under et for alkener. De 3 simpleste bliver da ethen C2H4, propen C3H6 og buten C4H8. Bemærk endelsen, det er næsten tysk grammatik. Hvis der mellem to carbonatomer findes en tripelbinding, kaldes stofferne for alkyner. Vi får ethyn C2H2, propyn C3H4 og butyn C4H6.
Stofferne methen og methyn findes ikke, kan du forklare hvorfor?
Der findes også cykliske eller ringformede kulbrinter, kaldet arener.
Den simpleste af dem hedder Benzen C6H6. Man tegner den som en møtrik med carbonatiomerne siddende i en sekskant og hydrogenatomerne strittende ud til alle sider. Disse kan så erstattes eller substitueres med andre grupper, men begynd nu ikke med at lave trotyl til eksamen. Dobbelt- og tripelbindinger kaldes umættede. Det har stor betydning i opbygningen af fedtstoffer. Her skal vi foretrække de umættede, der er lettest nedbrydelige. De andre kaldes dræberfedt.
Du kan ilte alkanerne og omdanne dem til alkoholer, videre til aldehyder og videre igen til organiske syrer. Methan bliver til træsprit og til sidst til myesyre, ethan bliver til det, vi godt kan tåle lidt af, og til sidst til eddikesyre. Butan ender med at blive til smørsyre, gammel gymnastiksko, you know.
Alkoholer og organiske syrer dannner estere, fedtstoffer er sådanne estere.
Man bruger et skvæt koncentreret svovlsyre for at få gang i processen. Her hjælper det ikke at være alt for sart. Nitroglycerin er en ester af glycerol, en trivalent alkohol, der bruges til hostesaft, og salpetersyre. Prøv det aldrig!
Jeg vil godt vide, hvilken eksamen du skal op til, og hvilken bog du bruger.

Skriv et svar til: kulbrinter
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.