Biologi
Klassificering af organismer
Hej. :)
Hvordan klassificerer man organismer på baggrund af deres cellulære struktur og funktion?
Man kan vel klassificere en prokaryotcelle ved at den ikke har nogen cellekerne, men arvematerialet ligger som et ringformet kromosom i cytoplasmaet samt som plasmider. På mange bakterier er der fimrehår, der gør dem i stand til at bevæge sig.
En eukaryot celle fx plantecelle kan klassificeres ved at den har en cellekerne imodsætning til prokaryote celler. Udover cellemembranen har cellen også en cellevæg, planteceller er oftest firkantede, og de indeholder grønkorn hvor fotosyntesen foregår.
En dyrecelle har ingen cellevæg og formen varierer meget.
Er det de eneste jeg skal klassificere, eller kan der være mere?
På forhånd mange tak. :)
Svar #1
31. maj 2011 af vejgeh (Slettet)
Ja, eukaryoter og prokaryoter er relativt nemme at kende fra hinanden, en klar markør er tilstedeværelsen af en cellekerne i eukaryoter - det har prokaryoter ikke. Eukaryoter er altså svampe, dyr, planter og protister
Bakterier er altså kendetegnet ved ikke at have nogen cellekerne - det har både svampe, planter og dyr.
Planter har en cellevæg af cellulose. Svampe har en af chitin, og dyr har ingen cellevæg. Planter kan opdeles efter et utal af ting, fx om bladene er løvformede eller nåleformede (grantræer vs. løvtræer), og om de sidder parallelt eller forskudt på grenen. Der er en milliard ting, som botanikere formentlig har styr på............
Dyr kan adskilles efter, om de har en rygrad eller ej. Langt de fleste dyr har ikke en rygrad (insekter, som har exoskelet), men pattedyr, fugle, fisk, reptiler (skildpadder, slanger, krokodiller) har alle en ryggrad.
Protister er en meget speciel gruppe, som er svære at definere, og de afviger meget fra de andre typer liv. De kan være encellede, men mange er flercellede (dog stadig små!) uden celledifferentiering. Det betyder, modsat dyr, at cellerne ikke specialiseres til at være fx levercelle, hudcelle og så videre.
Det tror jeg er rigeligt til dit niveau.
Svar #2
31. maj 2011 af Booklover (Slettet)
Du kunne også komme ind på forskellene i hvordan fx proteinsyntesen eller ATP-dannelse forløber hos prokaryoter og eukaryoter ...
Skriv et svar til: Klassificering af organismer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
