metode - hypotetisk-deduktiv og perspektivisme

Du må nok være lidt mere konkret. Hvad går opgaven eller projektet ud på?

Hvis du siger, at der ikke kun er én sandhed med perspektiver af den, så siger du vel samtidig, at der ikke er en sandhed? Altså at virkeligheden kun eksisterer gennem betragteren, altså et konstruktivistisk synspunkt.

Når man bruger videnskabsteori, så er det vel for at sætte nogle præmisser for sine undersøgelser. Der skal være overensstemmelse mellem ens ontologi og epistemologi, hvilket vil sige, at ens antagelser om virkeligheden har betydning for, hvordan man undersøger den. Hvis man siger, at virkeligheden ikke eksisterer uafhængigt at betragteren, så må man vel undersøge, hvordan betrageren opfatter virkeligheden. I den forbindelse er det vigtigt for din undersøgelse, at din hypotese ikke forsøger at indfange en uafhængig sandhed, hvis dine antagelser er som jeg opfatter dem. Og så er det klart, at der ligger et stort arbejde i at argumentere for, hvorfor netop det perspektiv, som du undersøger, er relevant og den bedste måde at undersøge emnet på.

Umiddelbart ser jeg ikke et problem i at kombinere ovenstående med en hypotetisk deduktiv fremgangsmåde. Hvis man er radikal konstruktivistisk kan man måske argumentere for, at man nødvendigvis skal være induktiv, fordi man ikke på forhånd kan vide, hvordan hver enkelts virkelighedsopfattelse er. Men med en mere pragmatisk tilgang tror jeg ikke der er et problem. Man kan så måske bruge logik i sin argumentation - altså hvis A, så kunne man forestille sig, at B påvirkes sådan og sådan.

Det var mine lange overvejelser. Du skriver ikke så meget om det konkrete, så det er svært at målrette svaret.

Opgaven drejer sig om EU og Ruslands energipolitik. Hvor Rusland handler realistisk og EU i høj grad er præget af interdependens. Så hvilke præmisser har gashandlen? Det er det vi undersøge, kort fortalt.

Hvis vi havde en realitisk ontologi, burde vi være objektivistiske i vores epistemologi, fordi det netop handler om at afdække én objektiv sandhed. Men vi mener at verden er mere komplekst end som så, og at den nærmer sig mere et interdependet forhold. Derfor er vi ikke realitiske i vores ontologi, men kritisk realistiske, som netop anerkender, at overfladen er mere kompleks, og der ikke nødvendigvis er én lovmæssighed. Vi mener, at kunne kombinerer perspektivismen med kritisk realisme, fordi den netop anerkender at der ikke er den her objektive sandhed.

Dertil kommer vores metodologi, der somsagt er hypotetisk deduktiv. Den søger jo at verificerer eller falsificerer, hvilket vi også gør, men ud fra flere synspunkter, hhv. Rusland (realistisk) og EU (interdependent). Og alligevel ud fra en antagelse om, at overfladen er kompleks, set i lyset af vores to teorier. Hvilket vi mener kan lade sig gøre, fordi vi anerkender de to teorier, og ikke kan falisificerer den ene eller den anden, men kun undersøge de forskellige synspunkter og holde dem over for hinanden. Derfor er vores teorier perspektiver af sandheden, fordi de begger stiller forskellige svar til rådighed. I vores konklussion verificerer vi enegyldigt vores hypotese, trods alt.

Hvor er hullerne her?

I forhold til social konstruktivismen som du skriver om, ville den ligge op til en diskurs analyse? Som ikke er der vi ønsker at undersøge. Men det krævede selvfølgelig lige en forklaring af opgaven.

Mvh Joe

I mine slides og noter om kritisk realisme står der, at man benytter retroduktion, som vist er det samme som abduktion. Det lader til, at man godt kan være deduktive og samtidig bekende sig til kritisk realisme. Men generelt kan man sige, at hvis bare man argumenterer for, hvorfor man gør som man gør, så kan det ikke gå helt galt. Så længe argumenterne er gode og tager hånd om de problemer, der kan være.

Det største "hul" eller problem er, når du skriver, at I trods alt verificerer jeres hypotese endegyldigt i jeres konklusion. Det passer efter min bedste overbevisning hverken med kritisk realisme eller samfundsvidenskaben at verificere noget som helst og da slet ikke endegyldigt. For mig at se er det lidt mærkeligt at tale om verifikation og falsifikation når man bevæger sig inden for kritisk realisme, hvis ontologi er, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af betragteren, men at den er kompleks og kontekstuel. Det vil sige, at man kan lave jeres undersøgelse igen i morgen og måske få et andet resultat, uden at det er mindre rigtigt end jeres. Men hvis det endelig skal være, så kan I vel skrive, at I har forsøgt at falsificere jeres hypotese (og så skal I rent faktisk også gøre det). Og hvis hypotesen så stadigvæk holder vand, så kan I skrive, at den har overlevet et mordforsøg, så nu står den stærkere. Men den er ikke verificeret.

Hvad angår socialkonstruktivismen, så er det muligt at benytte andre metoder end lige en diskursanalyse. Man kan i mine øjne sagtens lave en dokumentanalyse eller lignende kvalitativ samfundsfaglig metode, som stemmer fint overens med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt.

tak for dit svar. Hvad ville du siger var forskellen på hypotetisk-deduktiv og abduktiv?

Vi kan godt sige at vi har arbejdet abduktivt, i det er vi er gået under huden på afhængighedsforholdet og undersøgt, hvorfor det forekommer og til hvis fordel. Vi er gået intuitivt til værks og har "opdaget" hypotesen. Men jeg ved ikke hvordan man kan sige, at vi udleder nogle bestemmende principper ud fra vores empiri og undersøgelse, der kan forklare det man har observeret? Og i det hele taget ligger den sig i mit hoved op af hypotetisk deduktiv, i og med at men også undersøger en mulig løsning. Kan du klargøre, hvor forskellen ligger?

Jeg kan ikke forstå, hvis I er gået intuitivt til værks og har "opdater" hypotesen. Det lyder lidt selvmodsigende, for en hypotese skal vel være udledt af teori eller anden empiri? Hvis man først kigger på sin empiri og derefter danner hypotesen, så er hypotesen vel ikke en hypotese men en konklusion?

Abduktion lægger både vægt på induktion og deduktion. Man starter med det ene og gør det andet bagefter. Man kan eksempelvis starte med en teori, som man prøver på noget empiri. Derefter går man fra empirien tilbage til teorien og forsøger at forbedre den. Det er jo en meget pragmatisk løsning, som måske passer godt på jeres projekt? Det kommer an på, hvor meget I gør ud af teorien efter analysen. Men ellers vil jeg nok sige, at hypotetisk-deduktiv lyder meget fint i forhold til det, I vil undersøge.