Fysik

Hvor mange dage ser vi en fuldmåne?

21. juni 2011 af TaniaL (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej.

Jeg skal snakke om månefaser til min fysik eksame i morgen. Jeg ved at der går omkring 14 dage fra månen er en nymåne til den er en fuldmåne, men hvor lang tid er månen i en nymånefase og i en fuldmånefase? Altså hvor mange dage ser vi månen som fuldmåne og nymåne?

Håber nogen gider svare.

Tak på forhånd.


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. juni 2011 af peter lind

Du ser den ikke i 2 eller flere på hinanden følgende dage. Hvis du ser i kalendere på DMI eller lignende vil du opdage at man siger dagen før/efter fuldmåne/nymåne.


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. juni 2011 af Andersen11 (Slettet)

Teoretisk set er det kun nymåne eller fuldmåne til et ganske bestemt tidspunkt, ikke bare en dag. En god kalender vil også angive det klokkeslet, hvor nymånen eller fuldmånen indtræffer. Den astronomiske nymåne indtræffer, når Solen og Månen har samme ekliptikalængde, og tilsvarende indtræffer den astronomiske fuldmåne, når Solen og Månens ekliptikalængder er 180º fra hinanden.


Svar #3
21. juni 2011 af TaniaL (Slettet)

Jeg ved ikke om jeg har forstået det rigtigt? Altså ser man ikke månen i to eller flere dage efter den har været fuldmåne?? Hvordan kan det så være at man siger at månen er aftagene efter den har været fuldmåne hvis man slet ikke vil kunne se den? 


Brugbart svar (0)

Svar #4
21. juni 2011 af peter lind

Man ser sandelig månen, hvis der er skyfrit. Det er bare ikke fuldmånen, man ser


Brugbart svar (0)

Svar #5
21. juni 2011 af SuneChr

I forlængelse af # 2 :

I Københavns Universitets Almanak 2011 kan bl.a. læses:

15/6 kl.  22:14  Fuldmåne

23/6 kl.  13:48  Sidste kvarter (venstre halvdel belyst)

 1/7  kl.  10:54  Nymåne

 8/7  kl.   8:29   Første kvarter (højre halvdel belyst)


Svar #6
21. juni 2011 af TaniaL (Slettet)

Okay.. Men jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg synes tit at jeg ser en fuldmåne flere dage i træk. Det kan ikke være realistisk med de svar der står her, eller hvad??


Brugbart svar (0)

Svar #7
21. juni 2011 af SuneChr

Nu skal man selvfølgelig skelne imellem den teoretiske fuldmåne og den, man ser med det blotte øje. Alt i Universet bevæger sig til stadighed, så i teorien er månen jo kun "fuld" et ganske kort øjeblik, hvorefter en meget lille del af skiven  forsvinder i mørket.


Svar #8
21. juni 2011 af TaniaL (Slettet)

Okay..

Mange tak for hjælpen :)


Skriv et svar til: Hvor mange dage ser vi en fuldmåne?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.