Fysik

Bremselængde+reaktionslængde

24. august 2011 af WHiP (Slettet) - Niveau: B-niveau

God aften SP

Jeg har to hurtige spørgsmål.

Reaktionslængden er den vejlængde, der tilbagelægges i bilistens reaktionstid, og bremselængden er den længde bilen kører under selve nedbremsningen. Man regner her med at reaktionstiden er 1s og accelerationen under opbremsning er -5,8m/s^2.

1.

Beregn reaktionslængden for hastigheden 25km/h.

Jeg har fundet frem til at  reaktionslængden må svarer til summen af: Længden fra man begynder at bremse og strækningen der køres under bremsningen.

Heraf har jeg regnet følgende:

Rs=(25/3,6 m/s * 1s) + (1/2 * (-5,8m/s^2)*((25/3,6m/s)/-5,8m/s^2)^2

Rs=2,79m

2.

Beregn bremselængden for hastigheden 25 km/h

Her har jeg benyttet mig af:

Δs=v*Δt => Δs=1/2*(v2+v1)*Δt        Hvoraf  Δt=(v2-v1)/a

v er skrevet som v med en streg over.

Heraf har jeg fået:

Δs=((0m/s)^2 - (25/3,6 m/s)^2)/2*(-5,8 m/s^2)

Δs=4,16m

Jeg kan her godt se at enhederne passer, men jeg vil gerne lige have afklaret om jeg har gjort det rigtigt.

På forhånd tak :)


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. august 2011 af Andersen11 (Slettet)

1. Opgaven beskriver, at reaktionslængden er den vejlængde, der tilbagelægges i bilistens reaktionstid, der her er 1 s. Beregn da, hvor langt bilen kører ved konstant hastighed på 35km/h i 1 s. Reaktionstiden er den tid der går, før bilisten opfatter, at der skal bremses.


Svar #2
24. august 2011 af WHiP (Slettet)

Så får jeg: 25/3,6 = 6,94m

Men der må da skulle regnes mere med fordi under selv bremsningen tilbagelægges der jo også et vejstykke og det skal man vel også tage højde for?


Brugbart svar (0)

Svar #3
24. august 2011 af Andersen11 (Slettet)

#2

Det skal jo beregnes under opg 2. I reaktionstiden indgår der ingen betragtninger om at bremse.


Svar #4
24. august 2011 af WHiP (Slettet)

AHA!

Så kan jeg bedre forstå det.

2 sidste spørgsmål så.

1. Må jeg så på baggrund af det her sige at reaktionshastigheden kan skrives ved formlen: R=v/3,6 hvoraf SI-enheden er m/s.

2. I opg. 2, skal jeg så forstå at det jeg har gjort er rigtigt? Og endeligt, i min formel der står der ikke hvad v med streg over betyder?


Brugbart svar (0)

Svar #5
24. august 2011 af Andersen11 (Slettet)

#4

Jeg ved ikke, hvordan du definerer reaktionshastigheden. Opgaven taler om bilistens reaktionstid og reaktionslængden.

I Opg2. skal man beregne bremselængden ved nedbremsning fra v0=25km/h med konstant acceleration på a = -5,8m/s2 .

Man ved så, at v(t) = v0 + at , og at s(t) = s0 + v0·t + (1/2)·a·t2 . Bestem t0, så v(t0) = 0, og beregn så s(t0) .


Svar #6
24. august 2011 af WHiP (Slettet)

Ok jeg har prøvet at regne det igen og sammenligne med nogle tabeller fra sikkerhedidanmark.dk

Reaktionslængde:

R=v*t, hvor v er hastigheden i m/s og t er reaktionstiden.

R=25/3,6 m/s * 1s= 6,9m.

I tabellen står der at hvis reaktionstiden er 1s og hastigheden er 30km/h så er reaktionslængden 8. Dette lyder mere sandsynligt.

Bremselængde:

Jeg skal være ærlig at sige hvis jeg bruger den formel jeg har brugt, eller din formel så får jeg stadig samme resultat. Der står i tabellen over bremselængde at ved en hastighed på 30km/t er bremselængden 4m. Dette vil dog varriere afhrængigt af hvor godt en bil kan deaccelerere.


Brugbart svar (1)

Svar #7
24. august 2011 af Andersen11 (Slettet)

#6

Reaktionslængden er korrekt. Ved v = 30km/h er den sreakt = (30/3,6)m/s · 1s = 8,3 m

Når der bremses fra v0 = 25km/h med konstant acceleration a = -5,8m/s2 fås bremsetiden til (se #5)

t0 = -v0/a = 1,197s

Bremselængden er da

s = v0·t0 + (1/2)·a·t02 = 4,16m

som du også fandt i #0.


Svar #8
24. august 2011 af WHiP (Slettet)

Hvorfor har jeg på fornemmelsen at du bare testede mig for at få mig til at indse det jeg havde gjort i 2 var rigtigt?

Men ellers tusind tak for din hjælp :)


Brugbart svar (0)

Svar #9
28. februar 2017 af Lprinds (Slettet)

Hvor kommer de der 3,6m/s fra??

Skriv et svar til: Bremselængde+reaktionslængde

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.