Matematik
Trigonometriske ligninger
Jeg sidder med tre trigonometriske ligninger jeg skal løse, men jeg kan simpelt hen ikke finde ud af hvordan jeg kommer i gang.
Jeg tænkte om der ikke måske var nogle der kunne vise mig de første trin? Så tror jeg godt selv jeg kan klare resten der fra.
-sin^2(x) - cos(x) + 5/4 = 0 G = [0;2]
cos(2x) + 2cos(x) = -1 G = [0;2]
5sin(2x) + 2cos(2x) = 0 G=R
Jeg vil gerne se starten for dem alle sammen, med mindre den selvfølge er ens.
Tak
Svar #1
27. august 2011 af AskTheAfghan
solve(-sin(x)2 - cos(x) + 5/4 = 0,x) | x > 0 and x < 2 x = π/3
solve(cos(2x) + 2cos(x) = -1,x) | x > 0 and x < 2 x = 1.5708
solve(5sin(2x) + 2cos(2x) = 0,x) x = ( @n2·π - arctan( 2/5) ) / 2
Svar #2
27. august 2011 af SuneChr
Udfordringen i opgaven ligger nok i at kunne anvende relationerne imellem de trigonometriske formler.
Den første er jo oplagt: Der bruger vi "idiotformlen", som siger: sin2x + cos2 x = 1
Så vi får: - sin2x - cos x + 5/4 = 0 ⇔ cos2x - cos x + 1/4 = 0
Den løses så som en 2.gradsligning m.h.t. cos x.
Svar #3
27. august 2011 af Nugga-t (Slettet)
Tak citer.
Kan du ikke forsøge at løse den, når jeg prøver at løse den kommer jeg til at dividere med et negativt tal, hvilket så vidt jeg ved ikke kan lade sig gøre?
Svar #4
27. august 2011 af Andersen11 (Slettet)
#3
Der er ikke noget forkert i at dividere med et negativt tal. Løs 2.-gradsligningen
y2 - y + (1/4) = 0 , med y = cos(x)
Svar #5
27. august 2011 af Nugga-t (Slettet)
opps jeg mente selvfoelge tage kvadrat roden af et negativt tal
Svar #6
27. august 2011 af Andersen11 (Slettet)
#5
Hvor skal du da tage kvadratroden af et negativt tal?
y2 - y + (1/4) = (y - (1/2))2 = 0 ⇔ y - (1/2) = 0
Svar #7
27. august 2011 af Nugga-t (Slettet)
hmm okay, den metode du bruger der har jeg ikke lært om endnu
Jeg har lært at jeg skal bruge diskriminant metoden når jeg skal løse anden grads ligninger? Det kan måske ikke lade sig gøre med den?
Svar #8
27. august 2011 af SuneChr
# 7 Diskriminant-metoden til løsning af 2.gradsligninger er altid gyldig. Hvis du imidlertid med det samme kan se, at ligningen er kvadratet på en to-leddet størrelse, så kan du gå en omvej og benytte nul-reglen, som # 6 har gjort.
Svar #9
27. august 2011 af Nugga-t (Slettet)
hmm okay, jeg kender ikke denne regel, så jeg vil ikke tro den bliver godtaget i min aflevering.
Er der en der vil være behælpelig og forsøge at løse ligningen med diskriminant metoden, så jeg kan se hvad jeg gør forkert?
Svar #10
27. august 2011 af Andersen11 (Slettet)
#9
Nulreglen er en meget vigtig regel. Den siger, at et produkt er nul, hvis og kun hvis en eller flere af dets faktorer er nul.
I ligningen y2 - y + (1/4) = 0 beregner man diskriminanten d = (-1)2 - 4·1·(1/4) = 1 -1 = 0 . Der er derfor netop 1 rod,
y = (-(-1)±0) / 2 = 1/2
Svar #11
27. august 2011 af Nugga-t (Slettet)
okay mange tak jeg fandt fejlen.
Jeg havde åbent bart sat (-1/2)^2 = -1/4 i stedet for 1/4, hvilket gjorde kvadrat roden ugyldig
Skriv et svar til: Trigonometriske ligninger
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
