Kemi

fældningsreaktion

28. august 2011 af humlebibi (Slettet)

hej jeg har en fældningsreaktion mellem to stoffer jeg skal opskrive og afstemme..
Men da jeg har været syg fra skole meget af sidste år, har jeg haft lidt svært ved at følge med.
 

det er mellem jern(lll)-nitrat og kaliumsulfid.
jeg ved at jern(lll)nitrat er Fe(NO3)3
og kaliumsulfid er K2S

herfra ved jeg ikke rigtig hvor jeg skal begynde. Det ville være dejligt hvis jeg ikke bare fik svaret men også en forklaring.


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. august 2011 af Phienix (Slettet)

Tja. du har kun to stoffer og du ved at noget af det fælder. Med andre ord vil de "bytte ioner" og det er så op til dig at finde ud af, hvilken af de nye salte, der højst sandsynligt er tungtopløselige.

Den rå reaktionen er Fe(NO3)3 + K2S + H2O ---> ?

Ud fra reaktionsskemaet og informationer fra opgaven burde du kunne komme frem til at jern har en ladning på +3, nitrat på -1, kalium på +1 og sulfid på -2. Hvis de skal bytte ioner, vil det altså sige, at jern tager sulfid, og for at dette skal gå op, skal der være 2 jern(III) til at give +6 og 3 S2- til at give -6 for at få 0:

2 Fe(NO3)3 + 3 K2S --> Fe2S3 + 6 KNO3

I egentlig praksis skal du så undersøge opløseligheden af Fe2S3 og KNO3. Jeg vil dog næsten vædde med at KNO3 er meget letopløseligt, så jeg tror ikke du skal regne med er det, der udfælder, men istedet jern(III)sulfidet. Den totale reaktioner bliver så

2 Fe(NO3)3 (aq) + 3 K2S (aq)   ------>  Fe2S3 (s) + 6 KNO3 (aq)


Brugbart svar (0)

Svar #2
28. august 2011 af vejgeh (Slettet)

Fe3+-ionerne reagerer med S2--ionerne og danner det uopløselige Fe2S3, altså

2 Fe3+ (aq) + 3 S2- (aq) --> Fe2S3 (s)  ... De andre ioner kan du se bort fra.

Hvis det er jernindholdet i din prøve, du prøver at bestemme, skal du vide nøjagtigt hvor kraftig din opløsning af kaliumsulfid er, og hvor stort et volumen du har brugt for at neutralisere din jernopløsning. Hvis du fx har brugt 5,00 mL af en 0,02 mol/L opløsning, benytter du formlen n = V*c til at finde stofmængden af sulfid, som har reageret. Det giver stofmængden for sulfid:

n(S2-) = ( 0,02 mol/L) * 0,005 L =0,0001 mol S2-.

Du kan af reaktionsligningen ovenover se, at der reagerer 2 mol Fe3+ for hvert 3 mol S2- . Derfor er indholdet af jern i din prøve: 2/3*n(S2-) = n(Fe3+) = 0,0000666 mol Fe3+.

Dette kan du, afhængigt af hvad du skal finde frem til, omsætte til indholdet af jern i din prøve. Du bliver nødt til at være lidt mere konkret mht. forsøget, hvis du vil have mere hjælp.


Skriv et svar til: fældningsreaktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.