Matematik

Vektor regning

08. september 2011 af andreaen (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej jeg har lidt problemer med en opgave om vektor regning i 1. dimension

opgave:

I et koordinat system er det givet tre punkter A(4;3), B(-5;1) C(7;10). De danner til sammen en trekant 

Bestem koordinatsættet til det punkt D på BC, som opfylder

|BD|       5
|CD|  =  6

jeg ved ikke om man kan opstille to ligninger med to ubekendte ?

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
08. september 2011 af peter lind

Find vektor BC. D kan så findes af OD = OB + BD = OB+5*BC/6


Brugbart svar (1)

Svar #2
08. september 2011 af mette48 (Slettet)

|BD|       5                 A(4;3), B(-5;1) C(7;10)  D(x,y)
|CD|  =  6

6|BD|=5|CD|

6(x-(-5),y-1)=5(x-7,y-10)

6(x+5)=5(x-7) og 6(y-1)=5(y-10)

6x+30=5x-35 og ...

x=-65 og  ...


Brugbart svar (1)

Svar #3
08. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

#1

Det er ikke helt korrekt. Punktet D deler BC i to stykker, hvis længder forholder sig som 5:6 , så der må gælde

BD = (5/11)·BC


Brugbart svar (1)

Svar #4
08. september 2011 af peter lind

#3 Du har ret.


Svar #5
08. september 2011 af andreaen (Slettet)

O er det nulvektoren? 
 

er OB så = -5-0
                     1-0


Brugbart svar (1)

Svar #6
08. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

#5

Nej, O er ikke nulvektoren. O er koordinatsystemets begyndelsespunkt, der har koordinaterne (0;0) , og derfor er OB en vektor med de koordinater, du angiver.


Svar #7
08. september 2011 af andreaen (Slettet)

#3 er det længde BD eller vekter BD og det samme med BC?


Brugbart svar (1)

Svar #8
08. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

#7

Størrelser, der er skrevet med fed tekst, er vektorer. I #3 er der tale om de nævnte vektorer.


Svar #9
08. september 2011 af andreaen (Slettet)

Jeg har resultatet bag i min bog som siger D( 5/11 ; 56/11)

jeg kan ikke få dette til at passe.

Mange tak for alle jeres hjælpsomme råd iøvrigt :)  


Brugbart svar (1)

Svar #10
08. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

#9

Du har jo (se #1 og #3)

OD = OB + BD = OB + (5/11)BC = (-5;1) + (5/11)·(12;9)

                                                        = (-5 +5·12/11 ; 1 + 5·9/11)

                                                        = ((-55+60)/11 ; (11+45)/11)

                                                        = (5/11 ; 56/11)


Svar #11
08. september 2011 af andreaen (Slettet)

hvordan kan -5 blive til -55 og det samme med 1 bliver til  11? 


Brugbart svar (1)

Svar #12
08. september 2011 af Andersen11 (Slettet)

#11

-5 er et helt tal, der lægges til en brøk, hvis nævner er 11. Man forlængder derfor -5 til fællesnævneren 11, så at

-5 = -5·11/11 = -55/11

Tilsvarende er 1 = 11/11


Skriv et svar til: Vektor regning

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.