DIIOD. Hjælp please. det haster

Diiod har en begrænset opløselighed i vand, men en langt større opløselighed i cyclohexan, C6H12.
Vi vil undersøge dette forhold nærmere ved et eksperiment.
Til start fremstilles en mættet opløsning af diiod i vand. 10,0mL af denne opløsning titreres med en 0,00200M Na2S2O3-opløsning, hvorved følgende reaktion forløber:

I_2 (aq)  + 2S_2 O_3^(2-) (aq)→2I^- (aq)+ S_4 O_6^(2-) (aq)

Ækvivalenspunktet registreres ved hjælp af stivelse som indikator. Ved ækvivalenspunktet er der anvendt 12,7mL af Na2S2O3-opløsningen.
 

A) Beregn koncentrationen af diiod i den mættede opløsning.

I en skilletragt hældes nu 100mL af den mættede diiodopløsning og 10,0mLcyclohexan. Der ses tydeligt to faser i tragten.
Herefter rystes der grundigt, hvorved diioden fordeler sig mellem de to faser, og efter nogen tid har følgende ligevægt indstillet sig:
I_(2 ) (aq)   ?  I_2 (C_6 H_12 )

Ligevægtskonstanten, K_F, for denne ligevægt kaldes fordelingsforholdet og er udtryk for diiods forskellige opløselighed i de to faser. For at bestemme KF titrere man nu 50,0mL af vandfasen med 0,00200M Na2S2O3. Ved ækvivalenspunktet er der anvendt 8,50mL af Na2S2O3.    
B) Beregn koncentrationen af diiod i vandfasen.

C) Beregn koncentrationen af diiod i cyclohexanfasen.

D) Beregn K_F