Kemi

Reaktionskinetik

20. september 2011 af placebo321 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg har ud fra nogle data fået et stofs stofmængdekoncentration som funktion af tiden

[A] = - 0,00025 M/s * t + 0,1 M

Jeg sammenligner med den generelle formel for en nulte ordens reaktion

[A] = - k*t + [A]0

Jeg skal finde hastighedskonstanten.

Er

k = -0,00025 M/s

eller

k = 0,00025 M/s

Jeg er i tvivl om fortegnet. Hvis jeg indsættes -0,00025 M/s i den generelle formel får jeg

[A] = -(-0,00025 M/s) * t + 0,1 M = 0,00025 M/s *t + 0,1 M

Og det synes jeg er lidt underligt, eftersom det er en aftagende lineær sammenhæng. Det var dog sådan min kamerat mente, det skulle gøres. Er der nogen, der kan svare mig på, hvorledes jeg skal angives k samt give en begrundelse.

På forhånd tak

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. september 2011 af vejgeh (Slettet)

Din kammerat har ret i, at leddet "-k*t" skal være negativt, fordi der jo er tale om en aftagende lineær sammenhæng, men det sørger den generelle formel jo for, pga. det minus, der er indbygget dér.

Havde den generelle formel heddet [A] = k*t + [A]0 havde din kammerat haft ret, men det er ikke tilfældet.

Derfor skal k være en positiv konstant.


Skriv et svar til: Reaktionskinetik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.