Studievejledning

hvordan kan jeg forbedre mit gennemsnit?

27. september 2011 af [email protected] (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej

Jeg går i 3.g og vil gerne læse antropologi på Københavns Universitet. Jeg ved at optagelseskrav for kvote 1 er 10,6 hvilket er lidt højt i forhold til det gennemsnit jeg ved, at jeg kan få. Hvis jeg virkelig knokler kan jeg nok godt få et gennemsnit på 9 (da jeg allerede har to 4-taller i to af mine afsluttede fag :/). Og så kan jeg gange 9 med 1,03 da jeg tager 5 A-fag og så det tal kan jeg gange med 1,08 da jeg søger ind på KU inden for to år efter mine eksamener. Så allerede der kommer jeg op på 10,0 i gennemsnit. Hvad kan jeg gøre for at få de sidste 0,6? Er der noget frivilligt arbejde eller bare et eller andet? Jeg tager imod alle seriøse bud da jeg virkelig brænder for antropologi og det skal også siges at jeg tager et sabatår, så jeg har et helt år hvor jeg kan fokusere på det her.

 

Hilsen,

Nathalie 


Brugbart svar (2)

Svar #1
27. september 2011 af Anxyous (Slettet)

Læs 'Spillet om Karaktererne'.


Brugbart svar (2)

Svar #2
27. september 2011 af dreadwagk (Slettet)

Nu kan det godt være jeg husker forkert, men jeg mener man skal gange med 1,06 hvis man har 5 A fag.


Brugbart svar (2)

Svar #3
27. september 2011 af Anxyous (Slettet)

#2:

Du husker forkert. Det er 1,03 for 5 A-fag og 1,06 for 6 A-fag.


Brugbart svar (2)

Svar #4
27. september 2011 af Jerslev (Slettet)

#0: Hvis jeg forstår dig ret, vil du gerne have en metode til at ændre dit eksamensresultat fra din kommende studentereksamen.

Det korte svar er, at det kan du ikke.


Brugbart svar (3)

Svar #5
27. september 2011 af Walras

Glem København og søg ind i Århus. Det er din chance. Og knokl så lidt ekstra! Husk, at du skal have høje karakterer i SRP, AT og historie, da de vægter dobbelt i det samlede gennemsnit. 


Brugbart svar (3)

Svar #6
27. september 2011 af jordbærtærten (Slettet)

Hej,

Her er mit input til dit spørgsmål.

Når du går på 3.år så kan du højt sandsynligt kun få skubbet dig selv en enkelt karakter op. På dine A-niveau fag kender læreren allerede dig og dit niveau. Det har du kun et år til at lave om på, og der skal meget til for at hæve det med mere end en karakter.

I forbindelse med dine årskarakterer, skal du tænke over at det er en kombination af din faglige formåen og din indsats i klassen. Det sidste kan være meget afgørende for om du får 4/7, 7/10 osv. Det er typisk din indsats og synlighed i timen, der kan give dig det sidste spark opad på karakterskalaen.

I den forbindelse ville jeg anbefale tre ting (foruden selve det faglige):

Spørg din lærer, hvad du kan gøre for at forbedre dig, og gør derefter som han/hun foreslår. Det viser, at du er engageret og interesseret i faget. Lærere kan godt lide deres eget fag (sjovt nok, de underviser jo i det) –så hvis du på den måde viser, at du også kan lide det, så får du bonuspoint. Lærere kan også godt at tro, at de er eksperter indenfor deres fag, hvis du derfor gør som de foreslår, får du også bonuspoint.

Sæt dig på forreste række, når du har mulighed for det. Det lyder mærkeligt, men det har en effekt. Årskarakteren handler også om at gøre sig bemærket overfor læreren. Når du sidder på forreste række vil læreren altid se, at du er til stede. Han vil altid kunne se, når du hører efter, når der er noget du forstår, og noget du ikke forstår osv. Ved at se dig så meget så husker læreren dig simpelthen også bedre. Dette har den fordel, at hvis læreren skulle være i tvivl om du rent fagligt burde få 7/10, så kan denne ”positive bemærkelse” kun hjælpe dig.

Ræk altid hånden op og sig noget i timen. Altid. Det kommer i forlængelse af det med at gøre sig bemærket og udvise engagement overfor faget som læreren selv elsker. Rækker du hånden op og deltager, så viser du, at du er engageret i faget, har styr på det og du gør dig positivt bemærket. Dette kan kun hjælpe din karakter opad. Har du ikke noget at sige, så stil et spørgsmål –det vigtige er, at du altid prøver at vise, at du aktivt deltager i timen.

 

Det var hvad jeg ville anbefale af andre ting man kan gøre, foruden selvfølgelig at arbejde mere med selve det faglige.

 


Skriv et svar til: hvordan kan jeg forbedre mit gennemsnit?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.