Molins Model

Modellen er meget uoverskuelig, hvis man først antager den på en måde, hvor man tror, at man skal bruge alle faktorerne på én gang, det behøves man ikke.
Hvis man tager udgangspunkt i i de 4 faktorer hver for sig - interessefaktoren, opinionsfaktoren, den parlamentariske faktor og personfaktoren.

opinionsfaktoren - Dækker over de vælgerstrategiske hensyn. De skal vælge et standpunkt som, på den ene side er populært, men som på den anden side ikke er totalt imod tidligere standpunkter.

Man kan sige, at den opinionsfaktoren og den parlamentariske faktorer hænger sammen, i det de afspejler sig i den strategi partiet vælger at bringe til valgkampen. Denne strategi er valgt på baggrund af nogle ydre faktorer, det kunne f.eks. være den økonomiske krise, og de danner sig en strategi på den baggrund.
Denne strategi bliver modtaget af opinionsfaktoren. Nyder denne strategi, altså dette standpunkt popularitet hos vælgerne? Og er den på samme tid i overensstemmelse med tidligere standpunkter (kontinuitet). Er strategien positiv både for kontinuiteten og for populariteten, er denne strategi en god strategi, og man vælger et standpunkt (det kunne være et valg om, at måden at komme ud af kristen på, er tilbagetrækningsreformer).

Dette er blot én måde at gå igennem Molins model på, hertil kommer der, at interessefaktoren er i overensstemmelse med valg af standpunkt - partiet må tage hensyn til sit ideologiske grundlag, samt kernevælgerne og støtteorganisationerne.

Personfaktoren er ikke en molin operede med selv, men er blevet tilføjet senere hen. Denne er blot til for, at en leder for et givent parti, har lettere ved at tage et standpunkt, som måske ikke er så meget i overensstemmelse med tidligere standpunkter, hvis han har troværdighed overfor vælgerne har partiet som helhed lettere ved at tage et standpunkt, som accpepteres i vælgergruppen...

håber det var en lille smule forståeligt, det gik lidt hurtigt og overfladisk..

interessefaktoren dækker over kernevælgere, støtteorganisationer og det ideologiske grundlag

Den parlamentariske faktor dækker over de forhandlings- og alliancestrategiske hensyn, som et parti må tage overfor politiske samarbejdspartnere og modstandere

den personlige faktor bygger på troværdighed og sympati - troværdighed overfor vælgerne, sympati overfor medpolitkkerne - nogle politikere kan man ikke arbejde sammen med, derfor mindskes chancen for et stanpunkt bygget på et kompromis