Uro i timerne (jeg håber I vil svare)

I fremmedsprog bliver der kun talt det sprog som man har. Hvis det er engelsk man har, så er det kun engelsk der tales. Læreren kan ikke forstå hvis man taler dansk, så man ertvunget til at snakke engelsk. Det hjælper neget. Vi har et emne ad gangen, fx om Kærlighed, så får vi udleveret en masse papirer vedrørende emnet, og nogle historier. Dertil forekommer der nogle spørgsmål vedrørende historien, og man kan gå ud og arbejde i grupper. Det er godt når læreren vælger grupperne, ellers sidder de fleste med folk som man snakker sammen med. Men i nogle tilfælde er det godt når man selv laver grupperne. Efter man har besvaret spørgsmålene, gennemgåes de i timen.

Der er ikke så meget uro i timerne. Folk er modne nok til at modtage undervisningen. Hvis der skulle forekomme nogle form for larm, så bliver eleven noteret som fraværende. Hvis folk smser bliver deres telefon taget, og de kan først få den efter 1 uge. Det faglige niveau er godt. Nogle er mere dygtigere end andre. Men der bliver taget en hånd om de mindre dygtige. Alt bliver gennemgået indtil man forstår det. 

At tale det fremmedsprog som en time drejer sig om, er da helt fint, men i visse tilfælde kan en holden helt fast i et princip være uhensigtsmæssig, f.eks. når det gælder diskussionen af et indviklet sprogligt problem. For megen kostbar tid og information kan gå tabt.

At være på facebook i en undervisningstime er vel blot helt, helt uacceptabelt og bør vel slet ikke kunne forekomme. 

Det samme gælder da brugen af mobiltelefoner.

Mange tak for jeres svar! Jeg vil gerne have endnu flere ;o)

Skerdeer har da givet et rigtig godt svar, synes jeg.

Det faglige niveau i gymnasiet bliver jo hæmmet en hel del af at eleverne har lært så lidt i folkeskolen at man må bruge alt for megen tid i 1.G på at lære dem det helt elementære i både dansk, tysk og engelsk.

Det står meget, meget  slemt til i Danmark på dette punkt, -så slemt at der for alvor må gøres noget radikalt !!

Ja, jeg er meget tifreds med begge svar, jeg har fået, men jeg vil gerne have svar fra endnu flere.

Når du nu nævner det faglige niveau, så er jeg ofte forundret over, hvor mange elever -med utroligt dårlige faglige forudsætninger, der kommer på gymnasiet og måske også får en studentereksamen. Jeg har haft elever med både dansk og udenlandsk baggrund, der havde nærmest ingen almen viden, var dårligt formuleret, ikke gad at lave lektier og fjollede timerne væk.

Alligevel formåede de at blive optaget på gymnasiet, og jeg hørte om flere, der nu gik i 2. g, om de afsluttede det ved jeg ikke. Jeg tænker bare på, om niveauet er dalet så meget på gymnasiet. Hvordan skal sådan en elev f. eks. kunne gøre rede for en svær dansk tekst og få skrevet en dansk stil om det? Er det fordi gymnasierne bliver betalt for hver elev, der består??

Ja, du har ret. Det skyldes til dels det såkaldte taxametersystem.

Der er også den, efter min mening, tåbelige ordning at man ikke som før kan erklære en elev for ikke egnet til gymnasiet.

Man kan fraråde en overgang til gymnasiet, men hvis eleven og/eller hans/hendes forældre insisterer, kan denne elev søge optagelse i et gymnasium. På samme måde får en elev som af skolen indstilles til ikke at kunne gå op til studentereksamen, på grund af f.eks. for meget fravær, næsten altid ændret beslutningen af undervisningsministeriet til at kunne gå op på særlige vilkår.

Efter min personlige mening går der alt for mange elever i gymnasierne som ikke skulle gå der, fordi a) de ikke overhovedet er motiveret til det og b) fordi de ikke er fagligt egnede.

En del vælger jo gymeniset på gr.af de mange fester,og jeg mener selv at gymnasierne skulle have en meget mere restriktiv drikke/drukpolitik

Det faglige niveau er efter min mening ok, men det er noget af et chok for nogle at komme fra folkeskolen i 1.G.

Folkeskolen kunne nok gøre en hel del mere for at forberede eleverne godt til overgangen.

Så længe folkeskolens undervisning forestås af de personer, som klarede sig ringest i gymnasiet og nu fungerer under afmægtige vilkår, er der ikke troværdig udsigt til fornøden faglig bedring af niveauet.

Det er en tikkende bombe under vores fælles fremtid, at alt for få offentligt tør kende forskel på skidt og kanel.

Hvis jeg ellers har forstået mathons indlæg rigtigt, er jeg helt enig med ham.

Jeg vil gerne vove den påstand at 99 % af folkeskolens sproglærere (dansk-tysk-engelsk) er ukvalificeret til deres arbejde.

De ved intet om sprog.

Ja, ja ;o) jeg er selv sproglærer i folkeskolen, men mener, at jeg har mine faglige forudsætninger i orden.

Jeg vil dog give jer ret i, at mange af de, der vælger læreruddannelsen ikke er dem, der har klaret sig bedst, og slet ikke i dag, hvor optagelseskravene kun er en bestået gymnasial eksamen.

Jeg har oplevet kollegaer, der skriver: fraværd, spegl, ibenholdt, initeritiv, konsekvent siger "jeg", også når det skal være "mig" ("mig" findes næsten ikke mere). Jeg oplevede en kollega sige: "Heidis og jegs samarbejde" (i stedet for "Heidis og mit"), sætter r på verber i infinitiv og tisvarende mangler r i præsens o. s. v.

(jeg har altså også universitetsuddannede kollegaer, der også laver stavefejl!!)

Og på seminariet: diskution og trykhed.

Men hvad, det faglige har tilsyneladende lav prioritet i folkeskolen, det vigtigste er, at lærerne forstår at være kreative og gøre undervisningen sjov og underholdende; det er meget tidskrævende, hvad skal man nu finde på af alternativ undervisning? Det skal helst være noget, hvor eleverne render rundt i klassen eller løber om kap, spiller bold-spil "mens de lærer". For alt i verden ikke noget med at sidde og læse og skrive! Det er nærmest bandlyst i folkeskolen i dag. Nej, sjov og underholdning, det skal der til.

Jeg går selv meget op i både litterære tekster på fremmedsproget og grammatiske emner, men det er svært at komme igennem med i folkeskolen i dag, da det hele bliver tabt i: "Må vi ikke få en "lufter" (hmmm.....det er 8. og 9. klasse!!), må vi ikke spille rundbold, må vi ikke lege, må vi ikke lave noget sjovt, skal vi nu læse igen?". Jeg vil så tilføje, at i tysk og fransk, hvor disse spørgsmål stilles har mange elever udelukkende valgt dette fag med henblik på at komme på gymnasiet, som kræver, at man har 2. fremmedsprog.

Jeg tænker derfor på, om de ikke får et kulturchok, når de en dag sidder på en videregående uddannelse eller en arbejdsplads, hvor det hele ikke går op i sjov og leg?

Jeg forstår godt, at niveauet er dalet (jeg har lige læst i dag, at det også er dalet på universiteterne, men det hele hænger jo sammen).

Du er tilsyneladende en sjælden fugl i folkeskolen. Gid der var nogle flere af dem.

Den danske folkeskole er blandt de ringeste i Europa.

Du har ret. Mange får et kulturchok. Jeg har mødt 1-årsstuderende i latin som ikke vidste hvad forskellen på et adjektiv og et adverbium var !!!!  1.årsstuderende i tysk kunne ikke den bestemte artikel !!

Universitet er i dag blevet en børnehave, hvor de studerende render rundt med deres sutte-vandflasker i hånden eller i rygsækken og snakker om at de har "lektier" for og at de nu snart skal have "frikvarter. De tror at det er en 4.G.

På tyskstudiet er det nærmest en parodi.

En stor del af misèren har universitetet -sammen med visse politikere-  ansvaret for.

Det hele er blevet så overfladisk som en amerikansk high school.

Politikerne vil have så mange som muligt så hurtigt som muligt igennem en universitetsuddannelse og tror at det er positivt.

En prodekan, gudhjælpemig, på Kbh.s Universitet har sgu i 2008 sagt offentligt "Fordybelse hører industrialderen til, Nu må  humaniora komme ind i det 21. århundrede."    Med en sådan holdning er det hele håbløst.

Hvis man ikke skal fordybe sig på et universitet, -hvor skal man så ???

Samtidig, for lige at give et lille indspark til debatten, er det utroligt frustrerende for de elever, som faktisk gerne vil lære noget, at der i så høj grad tages hensyn til de svage elever, som ofte reelt selv er skyld i deres ringe faglige niveau, fordi de ikke har gidet at gøre en indsats for at lære faget. 

Eksempelvis er jeg på et 3.g spansk A niveau hold, hvor lca. en tredjedel (!) dumpede vores årsprøve i slutningen af 2.g . Vi har så fået en ny lærer nu, dog ikke på grund af dette - hun var udlånt fra et andet gymnasium, og den nye lærer skal hele tiden tage hensyn til og brugeren stor del af tiden på, at folk ikke forstår basale ting fra starten af 1.g .

Vi arbejder meget med pararbejde, for også at få brugt en del mundtligt spansk, og jeg er simpelthen blevet nødt til at bede om, ikke at skulle arbejde sammen med bestemte personer, da jeg intet får ud af det. Det skete efter, at jeg skulle arbejde sammen med en, som pludseligt spurgte mig, hvordan man siger "Hvad hedder du" på spansk. Goddag mand økseskaft, det lærte vi i den allerførste time....

Det er søreme smadderfint at selv en gymnasieelev siger fra over for slendrianen og forlanger kvalitet !

Jeg er blevet student i år og er overrasket over hvad Skerdeer skriver. Jeg ved, at det officielt er sådan, at lærerne kan registrere en som fraværende, hvis man fx er unødvendigt optaget af sin computer, men jeg har ikke oplevet dem gøre det en eneste gang selvom de godt kunne have forsvaret at gøre det. På mit gymnasium var facebook heller ikke totalt uacceptabel. Jeg tror man havde givet lidt op over for det. Telefonerne lå også tit fremme på bordet og man kunne sagtens sende sms'er i timen.

Jeg synes egentlig heller ikke der er nogen grund til at tvinge folk til at være opmærksomme. I gymnasiet er det dit eget ansvar - men så skal det ikke være tomme ord når de siger at at man har pligt til at være studieaktiv og bliver registreret fraværende hvis man ikke er det. Man kunne også sagtens slippe afsted med en fraværsprocent der var meget højere end de 10% som man hørte så meget om i 1g.

Lærerne skal ikke bede dig om at følge med, det må du selv bestemme - men så skal der også være en konsekvens af at lade være.

Og, ja. Taxameterordningen har nok en del af skylden for, at det er sådan. Og på den måde tror jeg faktisk ikke der er det store kulturchok fra folkeskolen til gymnasiet. Det der skulle forestille at være forskellen på de to ting er blevet til tomme trusler. Og det fandt vi hurtigt ud af.

I en gymnasieklasse er man opmærksom, og hvis man ikke synes man gider det, må man melde sig ud af gymnasiet. Længere er den ikke.

Hvis du tror at det ikke er en voldsom omvæltning for de fleste at komme fra folkeskolen i gymnasiet, må du hellere spørge nogle 1.G'ere.

Hvad i alverden har facebook, e-mail og lign. og en mobiltelefon overhovedet at gøre i en undervisningstime ???????

I øvrigt er det rart for en gangs skyld at se en student der kan formulere sig på et godt dansk.

#11

Jeg kender godt selv følelsen.

Jeg har også selv Spansk på A, og der møder jeg også folk på mit valghold der stadigvæk ikke kan nutid bøjningerne når de skal bøje deres verber. Og hvad gør de så.. De vælger i en time hvor vi har vores ene teamlære, at brokke sig over hende, at hun ikke lærer dem noget og hun hele tiden nedgøre dem... - og det var sjovt nok alle dem som ikke har fulgt med eller gjort et forsøg på at lære spansk, som valgte at brokke sig...

Ville ønske man kunne indføre en prøve el. lign. så man kan sortere dem fra, som ikke er gym. materiale eller ikke har intensioner i at deltage i undervisningen.

Dét, at alt er til forhandling, som de unge er vant til hjemmefra, trækkes med over i skolen, gymnasiet eller andet uddannelsessted. Et nej vil nærmest iværksætte psykolog hjælp til den unge. Der bruges for meget tid på at diskutere undervisningsformen; manglende respekt for den viden og erfaring underviseren har. Sanktionsmulighederne er få. Jeg er ganske enig i mange af de foregående synspunkter. Mange undervisere er også for meget kammerat med eleverne. Skal kunne turde at træde i karaktér og alligevel have et godt forhold til eleverne. Omstillingsparathed og behovstilsidesættelse er desværre ikke indbygget i manges opdragelse. Dette er så sagt uden at skulle være et generelt billede af unge, og skal heller ikke være "sur gammel mand". 

Jeg tror ikke at man kan være "for meget kammerat" med sine elever. Jeg har gerne sagt til mine elever at vi nu skal til at navigere sammen, og noget af det første jeg har gjort i en klasse har da været at  få pedellen til at fjerne katederet og anbringe bordene i en cirkel eller hestesko så alle er i samme "øjenhøjde". Selvfølgelig bør man da have respekt for en faglig viden, men en hierarkisk social struktur i en klasse er nok ikke så rar eller hensigtsmæssig.

I virkeligheden kan man ikke lære nogen noget, men kun lære dem at lære selv, og desuden kan man kun lære noget ved lyst, -ikke ved pligt. Hvis eleverne begynder at se ud ad vinduet eller på uret, er det med statsgaranti enten fordi noget er gået galt for læreren eller fordi de(n) pågældede elev(er) er fejlplaceret..

Pædagogikken synes først og fremmest at vægte lighed og trivsel frem for kvalificering.
Set udefra fremstår skolen i overvejende grad som et hyggeligt værested.
I mangel af tro på den offentlige kvalitetsbedømmelse har den private sektor måttet skabe egne brugbare kvalitetsvurderingsmetoder

Ja, og vi ved vel alle hvad den sektor ser som vigtigt.

..........og den sektor har gudhjælpmig fået sine folk mast ind i universitetsverdenen, hvor de er som spurve i tranedans, 

- - -og altsammen i kraft af  den tidligere regering, hvoraf ingen af dens talende jakkesæt har læst andre bøger end telefonbogen.

Jeg synes der er forskel på om det er en engelsk time eller et 2. fremmedsprog.

I min klasse er størstedelen på facebook og man sms'er hvis man har lyst i engelsk. Dette lyder ikke optimalt, men der er ikke uro i klassen og folk lytter og deltager i timen. Jeg tror dog det har meget at gøre med at folk ved de selv har ansvaret for egen læring og samtidig respekterer andre. Vil dog sige vi havde et hårdt 2g-år hvor mange ikke var koncentrerede netop fordi de sad på facebook, men det virker som om vi er "kommet over det", at vi har fundet balancen mellem at kunne svare på beskeder og på at lytte og forstå og dertil deltage i timen. Dertil vil jeg tilføje at vi har engelsk på A-niveau og derfor et fag vi alle godt kan lide. 

Det er helt andet i timerne til 2. fremmedsprog, der er vi kun 16 elever og det med facebook og mobiler bliver ikke brugt så flittigt, men netop fordi folk selv ved de bliver nødt til at deltage for at få en god karakter, og de karakterer betyder mere end de gjorde i folkeskolen. Dertil kan man huske fra folkeskolen hvor let det er at komme bagud. 

Rent undervisningsmæssigt tror jeg ikke det hjælper hvis læreren skælder ud, men at kosekvenserne bliver mere "sjove", vi har en lærer som skriver på vores facebook status hvis han fanger os i at sidde på facebook. Man kunne eventuelt gøre facebook en del af undervisningen, lav opgaver hvor folk skal skrive til den længst væk hvad de tror svaret er og så skal den person der er blevet skrevet til læse det højt og omvendt. På den måde giver du dem lov til at være på facebook og så selv om de begynder at kigge på andet så har de alligevel brugt det meste af tiden på at skrive om opgaven. 

Jeg tror dog ikke man i folkeskolen bør give denne form for frihed da mange ikke føler samme ansvar for egen læring, man har selv valgt at gå i gymnasiet og man har allerede i 1g været konfronteret med et pensum som ender med en karakter der følger dig resten af livet. det tror jeg ikke man på samme måde gør i folkeskolen, specielt ikke hvis man er let påvirkelig af andre som ikke har nogen form for interresse for at være til stede.