Side 2 - Uro i timerne (jeg håber I vil svare)

Det danske skolesystem emmer af samme letsindighed som i resten af samfundet. I de fleste henseender er vi vant til at kunne læne os tilbage og lade andre klare det hårde arbejde.

I dagens Danmark er der ingen respekt, danskerne er decideret flabede. Der er heller ingen pligt, det hele er efterhånden blevet til rettigheder. Sådan er det med velfærdssamfundet, det fordrer en ulidelig dovenskab.

Samlet betyder det, at de danske elever (til dels studerende) regner med, at de blot kan nøjes med at møde op til undervisningen, læne sig tilbage og regne med, at de lærer alt samtidig med, at de sms'er  eller spiller apps på deres iPhone. 

Det handler ganske enkelt om dårlig opdragelse. Vi er blevet alt for forvendte, og blandt forældrene har kun langt de færreste lært at tage ansvar og formår derfor heller ikke at gøre det overfor deres børn. I dag er forældrene venner med deres børn, rollen som autoritet er afskaffet.

Børnenes prestige i folkeskolen er afhængig af, om de er oppe på beatet, så forældrene køber alle mulige teknologiske vidundere og modetøj et cetera uden at turde at sige nej, da de er bange for, at børnene i så fald vil blive mobbet. Det er vel også dette, der er årsagen til, at unge har store kassekreditter, før de fylder 20, for de har aldrig lært at spare op, altid har de bare forbrugt og forbrugt - andres penge - uden at lægge mærke til det gammelkendte udtryk, at man må yde for at nyde.

Den basale mangel på indsigt i, at der skal arbejdes flittigt, er, hvad danske unge mangler. I folkeskolen skal lektierne helst kunne klares på 10 min, i gymnasiet helst på 30 min og på universitetet korser jeg mig ofte over, hvor lidt folk når.

Vi ser det ofte på StudiePortalen også. Matematikopgaverne indskrives, men brugerne har ikke forsøgt at løse dem selv, de forventer blot at få en løsning serveret. I samfundsfagsforummet vil de gerne have referater af større teorier, men de er ikke villige til selv at læse om teorierne, hvis der linkes til en artikel, som behandler emnet på mere end to sider. Tekster der er længere end en twitter-update formår store dele af den danske ungdom ikke at læse. I sprogforaerne er det forventet, at længere danske tekststykker blot kan lægges op for så at modtage en fejlfri oversættelse, som kan afleveres direkte tilbage til læreren. 

Hvis problemet skal ordnes, skal der er blandt andet en generel holdningsændring til i det danske samfund. I folkeskolen skal der indføres markant mere disciplin, lektiemængden skal sættes op, og kravene skal øges. Først og fremmest kræver det dog, at forældrene formår at tage ansvar, for hvis børnene trods deres tiltagende uduelighed vokser op i den illusion, at de alle er en gave for verden, går det ikke. 

Lærerne skal være bedre uddannet, der bør investeres massivt i efteruddannelse, og så bør der i øvrigt sættes gang i initiativer, der sigter mod at afskaffe seminarieuddannelsen til fordel for en fuld universitetsuddannelse. Der bør sættes større krav for, hvad der bliver lukket ind på de danske gymnasier, for guderne skal vide, at der er mange elever, der aldrig nogensinde har været egnede. I øvrigt bør politikerne stoppe med at tale om, at vi vil have eliteuniversitetet, når de samtidig vil have større optag år for år. De to mål er modstridende - jo flere du lukker ind, desto flere trækker gennemsnittet ned, det er et helt logisk, matematisk faktum. Måske det ville hjælpe forståelsen på gled, hvis der var flere politikere, der havde andet end en halvfærdig uddannelse bag sig. 

Nu er jeg selv en del af den danske ungdom, men jeg har været chokeret hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det må snart være slut med at være så forkælet.

HanseBanses indlæg er typisk for unge, umodne popvrag med en fuldkommen lallende holdning til alting.

At sidde i en undervisningstime og være optaget af facebook eller af at sladre ligegyldigt i en mobiltelefon er en grov fornærmelse mod både læreren og mod de andre deltagere i klassen. Man siger hermed til skolen: "Hvad der foregår her i skolen rager mig ikke en bønne. Det hele er latterligt "

Det viser kun en helt manglende evne til at fungere ansvarligt i en social sammenhæng. Det er udtryk for en barnlig og umoden egoisme og selvcentrerethed af højeste karakter.

Når man er i HanseBanses alder, burde man have opdaget at der findes andre mennesker i verden end en selv og have lært et minimum af uskydelse af behovstilfredsstillelse. At man ikke har det, er blot et tegn på en forsinket udvikling og en forsinket socialisation.

Det er meget svært at se hvad man overhovedet skal have en mobiltelefon med til skolen for. Den totalt ligegyldige pludren med vennerne om ingenting hører vel hjemme andre steder.

Man kan for en stor dels vedkommende være enig med Walras i hans betragtninger, - - -bortset fra at man da naturligvis skal være venner med sine børn, og at det at spille på en "autoritet" i en familie er håbløst latterligt og ødelæggende for alle.

En meget klog mand sagde: "Børn skal ikke opdrages; de skal inddrages"-----Bedre kan det ikke siges !!

#22 Jeg tror, at du misforstår mig. Måske udtrykte jeg mig lidt for simpelt. Min holdning er blot, at relationen imellem forældre og barn er blevet sådan, at forældrenes rolle som autoritet er blevet udvisket totalt således, at de ikke formår at sætte de grænser og rammer, der skal til for, at barnet får en sund opvækst. Jeg kan kun være enig i, at autoritetsforholdet i en familie ikke skal være altoverskyggende. 

Jeg mener at det er tåbeligt og forstokket og prøjsisk og konventionelt og totalt tankeløst at ville "sætte rammer".

Man skal netop lære sine børn at sætte deres egne rammer. Se, det er frugtbart og udviklende og socialt.

Et "lydigt" barn er Fandens opfindelse.

Den geniale engelske (skotske) skolemand, A.S.Neil sagde "There is only one reason why a child should obey, and that is the grown-up's need for power and control. Why else should a child obey?? "

Jo, men jeg kan godt se, hvad I bege to mener; men #24, jeg tror ikke et barn altid formår at sætte sine egne rammer, og dér er jeg enig med Walras i, at forældrene må sætte grænser/rammer for, hvad der er i orden eller ikke. Ellers tror de (børnene), at de kan opføre sig som de vil, hvor de vil og når de vil.

Hov, der mangler et g i "begge"

At forældre sætter "grænser" for hvad der er i orden og hvad ikke, er netop at gøre alt for at forhindre disse børn i at lære selv at sætte grænser, og dette skal forældrene naturligvis støtte dem i.

Så skal forældre ( og andre) respektere børns integritet meget mere end det er naturligt i dag.

Prøjserånden lever dybt i alt for mange danske forældre, -det er utroligt trist og forstemmende.

Målet må dog være at mennesker kun skal gør det de selv vil, -og helst det gode.

Neil sagde også at et lydigt barn er et barn der handler umotiveret, og hvad det førte til, så vi i Tyskland i 1930'erne.

Den forælder der mener at være sikker på  hvad der er godt og forkert og vil lære sine børn det, er et meget, meget farligt menneske.

Hej Tinanix! #0

Nu ved jeg ikke hvad de andre sidder og diskutere, men jeg elsker i alt fald at svare på sådanne spørgsmål, så her er mine svar :D

1. Hvilken type undervisning har I i fremmedsprog (engelsk, tysk, fransk, spansk)?

Er det almindelig klasseundervisning, er det gruppearbejde? Hvordan forløber en typisk time?

Du skal lige bide mærke i, at jeg stadig er i grundforløbet i STX, da jeg startede på skolen dette år. Jeg har forresten også valgt den naturvidenskabelige linje. Og det de nok gør i starten, er at ryste os sammen i klasserne så meget som muligt. Men hvilken type undervisning afhænger egentlig også af vores lærere.

Men altså, engelsk: Når vi laver grammatik og diverse er det egentlig bare læreren der taler ved tavlen, og giver os forskellige sætninger vi skal oversætte, alt efter det vi lærer. Når det så ikke er grammatik, er vi for tiden igang med at lære at analysere digte, artikler osv. og det gør vi nogle gange i grupper - som vi selv danner. Vores lærer har dog også fortalt os, at vi snart skal lave et lille skuespil i engelsk :P
Men en typsik engelsk time ved os, forløber egentlig nogenlunde bare sådan. Det er lidt forskelligt med gruppearbejde og sådan.

Tysk: Det første vi skulle lave i tysk, var at forberede en fremlæggelse. Vi skulle selv danne grupper, og fremlæggelsen varede kun ca. 5 min. Det var ok, og vi fik rigeligt med tid til at forberede os. Grammatik forløber også som i engelsk, hvor det først er tavleundervisning og derefter skal vi selv lave opgaver der følger.
Gruppearbejde er også en del her, hvor det for det meste bare er med sidemanden eller noget.

Jeg har så hverken fransk eller spansk men i dansk er det sådan, at vores lærer deler os op i grupper som han selv har lavet, hvor vi så fx. skal analysere en tekst og senere fremlægge det vi er kommer frem til. Det er tit noget med at han selv danner grupperne. Tavleundervisning er der ikke SÅ meget af, nu hvor jeg egentlig tænker over det :)

Men det der generelt har overrasket mig, er al den gruppearbejde vi bliver udsat for. Jeg ved ikke hvis det kun er sådan i grundforløbet eller hvad, men jeg er lidt usikker på om det er positivt. Jeg synes generelt at gruppearbejde er ok, men så meget som vi gør nu synes jeg er lige i overkanten. Medmindre læreren selvfølgelig selv danner grupper - da man så kan være sikker på, at alle har nogen at være sammen med.

2. Er der uro i timerne? Er folk koncentrerede eller sidder de og snakker, sms'er el andet?

Haha, det er sjovt du spørger.. Altså nej, i vores klasse (med 30 elever) er der ikke uro i timerne. Hvis læreren ber' os om at lukke så lukker vi. Men men men - grunden til at der ikke er uro er, at de fleste (alle) sidder på facebook eller spiller spil eller andet selvom de egentlig burde høre efter. Altså selvfølgelig er vi nogen der hører efter, men på samme tid tør jeg vædde med, at alle har facebook tændt i alle timerne. Vores dansk lærer talte netop med os omkring det, da han synes at der er mega træls at han nærmest skal tigge om vores opmærksomhed. Så tit i hans timer, ber' han os om at klappe pc'erne ned, da han bliver MEGA vred, hvis han opdager at der er nogen, som laver noget de ikke burde. Og jeg mener også selv at det er blevet et stort problem. Vi kan nærmest ikke leve uden vores bærbare i klassen. Det er skidt :P

3. Hvordan er det faglige niveau?

Til dit sidste spørgsmål, må du stadig huske på, at jeg er i grundforløbet. Altså jeg er kun lige startet i 1.g og derfor starter de selvfølgelig ikke med det samme hårdt ud i alle mulige ligninger og formler. Egentlig synes jeg faktisk, at de har været meget gode til at tage det hele fra bunden af og så ligeså stille løfte niveauet op. Men jeg kan godt mærke at tingene begynder at blive en smule sværere allerede nu her. Vi bliver jo bedømt på alt det vi gør, selvom vi egentlig ikke ved det.
Og eleverne i min klasse er faktisk også ok hvad gælder faglig dygtighed. Altså vi har jo altid de to eller tre der måske er lidt bedre end os andre, men ellers klare alle der nogenlunde fint. Når vi har gruppearbejde er det ikke sådan at vi fjoller men vi laver rent faktisk det vi får besked på. Så ja, selvom nogle i min klasse spiller smarte eller andet, så lavet de altså også deres lektier og yder noget i timerne som os andre. Så alt er fint nok :)
Der er selvfølgelig fag som jeg er bedre til end andre, og fag som jeg bare HADER som pesten. Men jeg klarer mig indtil videre fint :)
Men nu må du også huske, at jeg går på den naturvidenskabelige linje, så vi er jo meget klogere end de andre linjer , haha :D

Så det var lige svar på dine spørgsmål. Men må jeg spørge hvorfor du gerne vil vide dette? :)

De gode forældre skulle gerne være forbilleder, som børnene har tillid til og tro på. Børn kan ikke selv sætte grænser, hvis de aldrig har fået sat grænser. Hvor meget far eller mor børnene vil ligne, er jo barnets valg, og der skulle gerne i opdragelsen være noget at tage med sig. Barnet skal ikke være konstant i centrum for at blive holdt af. At mennesker kun skal gøre det, det selv vil, skaber sociale sammenhænge, hvor enhver er sig selv nok. Barnet skal da opdrages til, at der er ting, der skal gøres, selv om man ikke har lyst. Det er jo dér noget af kæden hopper af. At tænke på 30-ernes Tyskland i forbindelse med det lydige barn er lidt fjollet.

Jeg forstår egentlig ikke hvorfor i er begyndt at diskutere noget, der sådan cirka INTET har at gøre med hvad #0 spurgte om :p

SECC burde nok  skynde sig at læse et essay af den dansk/norske forfatter Aksel Sandemose som hedder "Om Nazismens Væsen".

Han burde også se den film som hedder "Die Welle" / "The Wave", så ville han nok forstå en del mere end han gør i øjeblikket.

De er hermed begge stærkt anbefalet.

At gøre det man selv vil, betyder naturligvis at gøre det som man mener er det rigtige, og som man derfor helst vil...........af egen drift og ikke som lydighed mod en befaling.

Det blev antaget som selvfølgeligt at det blev forstået.

Kan man antage at SECC også går ind for det gamle, grammatiske kommasystem. Der skal være et komma her fordi........

.........fordi det skal være der.

snowflake 1995

Det har en hel del med det at gøre !!

ad #31

Ooops, det var en smutter.      Det essay er naturligvis skrevet af Sigurd Hoel.

Hej Snowflake 1995!

Tusind tak for dine svar på spørgsmålene.

Grunden til at jeg stillede disse spørgsmål er, at jeg som ansat i folkeskolen oplever stor ukoncentration fra elevernes side og manglende interesse for det, der foregår i timerne. Kun hvis de kan spille rundbold i mens de har et sprogfag, løbe op og ned ad trapperne eller hoppe og springe, kan de gå med til at være med.

Derfor har jeg tit tænkt på, hvordan eleverne egentlig  klarer sig, når de er kommet videre på de gymnasiale uddannelser-og de videregående uddannelser for den sags skyld. Det skulle undre mig, om de pludselig kunne "stille om" fra den ene dag til den anden og pludselig vise interesse for det, der foregår i timerne. Men jeg ved jo ikke, hvad der foregår i timerne på gymnasiet og om eleverne også er ukoncentrerede der, og så syntes jeg det var oplagt at stille spørgsmålet her, hvor der er mange, der ved noget om det.

Og ja, hele diskussionen her på siden hænger godt sammen ;o)

Tinanix,

Der er helt, helt sikkert ikke nær så megen uro i en gymnasietime som der er i en time i folkeskolen. Generelt synes jeg at der er et rimeligt godt arbejdsklima i en gymnasieklasse. Det er dog en hel del afhængigt af hvor i landet man befinder sig. Der er stor forskel på gymnasieelever i Ishøj og i Nakskov eller Maribo.

Ja, det har sikkert også noget at sige.

Det har været interessant (og brugbart) at læse alle svarene her.

Egentlig går man rundt i en lidt "lukket verden" i folkeskolen, man kan ikke rigtig følge med i, hvordan de andre uddannelsesinstitutioner forandrer sig, man husker dem kun fra man selv gik der. Så jeg er glad for de mange svar, der er skrevet her på siden. De har alle været interessante at læse. Og jeg er glad for at have fået svar fra både undervisere og studerende. Så tak for det!