Litterær analyse, litterær artikel

Det er fuldkommen det samme ;) Blev selv forvirret i sin tid ... sikkert bare endnu et nyt påfund fra undervisningsministeriets side af ;p 

Okay tusind tak :)

2. spørgsmål. Nej du skal bare bruge almindelig sideopsætningg. Genren journalistisk artikel henviser udelukkende til, at du bør være bevidst om, at di8n artikel har en intenderet modtager, der er den kulturelt interesserede læser. dette betyder, at du også skal indfange læseren med en spændende og interessant indednng, hvor du vinkler din artikel og lægger fokus fast

Se evt. : 

http://sites.google.com/site/danskfag/skriftlighed/dansk-stil-stx-1

+

https://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=340353

+ 

Nedenstående fra et dokumentent fundet på google: 

Den litterære artikel

Den litterære artikel skal rumme:

en analyse og fortolkning af en eller flere tekster
oftest også en fx litteraturhistorisk eller genremæssig perspektivering

I analysen og fortolkningen skal du bruge det begrebsapparat, du har arbejdet med i dansk, dvs. komposition, fortæller, synsvinkel, fremstillingsform, karakteristikker osv. Du skal desuden vise, at du kan bevæge dig fra det konkrete til det abstrakte, dvs. fra enkelte iagttagelser i teksten (analysen)
til mere overordnede udsagn om teksten (fortolkning og perspektivering).

1. Inden du begynder at skrive, er det vigtigt, at du har læst teksten/teksterne grundigt, taget noter og understreget passager, du finder vigtige eller særligt interessante.  Find et fokus i teksten; prøv inden du skriver at få en ide om, hvad der er tekstens budskab, og hvor du derfor vil ende med din analyse. Så kan du lettere sortere dine iagttagelser og finde de steder i teksten, der er vigtige at få med.

2. Forsøg herudfra at formulere nogle punkter, der skal med, og prioriter dem. Du behøver ikke at have en færdig disposition, men nogle hovedpunkter, som så udvikler sig undervejs.

3. I selve analysen skiller du teksten ad og gør nogle iagttagelser enkeltvist; det er fx en god ide at starte med kompositionen. Det betyder, at du ikke blot skal inddele teksten, men vise, at du har gennemskuet opbygningen. Hvad du dernæst skal tage fat på afhænger af den enkelte tekst.  Det kan fx være fortælleren og fortælleteknikken, sprog og stil eller de indbyrdes forhold mellem personerne i teksten, du vælger at analysere og karakterisere.
Hvad du helt præcist slår ned på, afhænger af din indledende påstand om tekstens budskab.  Sørg for, at der en sammenhæng imellem det, du siger, er tekstens budskab og det, du så analyserer for at bevise dette.

Du skal bruge citater til at underbygge dine væsentligste påstande om teksten, men husk: aldrig et citat uden en efterfølgende forklaring på, hvad det citerede viser – altså en slags minitolkning, som skal forklare læseren, hvorfor netop dette citat er interessant. Fx:”…hvilket altså viser, at Peter nu er yderst nervøs i forhold til dagen før.”  Citaterne kædes sammen af resuméer, så læseren bliver orienteret om, hvor i forløbet vi er. Fx: ”Næste dag, da han møder hende igen….”. Læs om citatteknik i leksikonnet.

Når du er færdig med analysen af et punkt, samler du dine væsentligste pointer i en delkonklusion. Husk at bruge dine iagttagelser til noget. Fortæl, hvad dine iagttagelser viser noget om i forhold til teksten og din indledende fortolkningshypotese.

4. Fortolkning. Når du er færdig med din analyse, skal du forsøge at samle trådene i et overordnet udsagn om teksten og forfatterens budskab.  Trådene er her dine delkonklusioner undervejs i analysen. De skal helst pege i samme retning, så du til sidst kan sammenfatte, hvad forfatteren vil sige om et menneske i en given situation – altså tekstens tema.  Hvilken holdning har forfatteren til det givne tema og til sine personer. Hvilket livssyn, menneskesyn, samfundssyn, religiøs observans osv. giver teksten udtryk for.  Disse overvejelser kommer først ind her og ikke i analysen.  I fortolkningen bevæger du dig altså på et stadig mere abstrakt niveau. 

5. Perspektivering. Her kan du placere teksten i sin litteraturhistoriske tid – sæt gerne en ”etikette” på, fx romantik eller modernisme, og sammenlign med andre tekster af samme forfatter og/eller en forfatter fra samme periode. Husk at en tekst faktisk altid kan ses som et debatindlæg i sin egen tids diskussion og som en reaktion på perioden lige inden. Men samtidig kan næsten enhver periode også ses om en fortsættelse af tidligere tiders tanker.
Du kan også perspektivere ved at sætte teksten ind i en genremæssig sammenhæng. 

6. Til sidst redigerer du din artikel og læser korrektur. Sørg for, at afsnittene står i den rigtige rækkefølge, og sørg for, at du har en tydelig rød tråd i besvarelsen, således at der er sammenhæng mellem det, du siger, er tekstens budskab (din indledende fortolkningshypotese) og så det, du analyserer for at bevise det. 
Til sidst skriver du din indledning: hvad handler artiklen om, og hvordan er arbejdsgangen. Udtænk en appetitvækker.

7. Hvis du skal analysere og fortolke lyrik kan det være en fordel at følge teksten strofe for strofe med et tydeligt fokus, dvs. give en forløbsanalyse. Måske er der et tema, du kan forfølge strofe for strofe gennem hele digtet. Måske er der et ”jeg”, som du kan karakterisere ved at gennemgå digtet strofe for strofe.  Også her giver du delkonklusioner efter hvert afsnit.  I forbindelse med digte forventes det dog, at du er mere opmærksom på hvert enkelt ord, end du er, når du læser prosa. Du skal ned og ”smage” på hvert enkelt ord og forklare, hvilke konnotationer ordene har.

I al litteraturanalyse gælder det, at en analyse både går på indholdet og formen, men det gælder nok mest i digte, så gør altid noget ud af denne side: hvordan er det formuleret? Hvad karakteriserer ordene, tonen, stemningen, opbygningen i den enkelte strofe osv.?

Hvis du skal sammenligne to digte, så tag et ad gangen og sammenlign til sidst.  Men tænk på, at der skal være fokus på de samme temaer, så der er træk, der kan sammenlignes.

Husk altså

formuler hvad teksten handler om = fortolkningshypotese 
sig hvad du vil analysere for at vise, hvad teksten handler om (komposition, fortæller, sprog og stil, karakteristikker osv.)
vær tekstnær og brug citater
konkluder
perspektiver

Dansklærerne på Silkeborg Gymnasium, juni 2007