Danmark!

 

 

0# et bedre link.

www.samfundsfaget.dk

Hvad kan jeg brug dette link til? :-) 

Du har jo bare skrevet en masse spørgsmål op. Hvorfor tager du ikke på biblioteket i weekenden og ripper hele hylden for samfundsfaglige og økonomiske lærebøger? Så kan du hurtigt læse dig frem til nogle korte, slagkraftighed svar. Men dine spørgmål er jo basalt set så brede, at der kunne skrives (og er skrevet) adskillige artikler, specialer og bøger om emnerne, og disse er ligeledes diskuteret igennem de seneste 300 år. Man skulle mene, at din egen indsats kunne være/blive til mere end at skrive spørgsmål op i et indlæg på Studieportalen.

Okaay

LÆR AT BRUGE GOOGLE/WIKIPEDIA/ASK, MV. !!!!

Magtens tredeling: 

I Danmark er der på det statslige niveau en opdeling mellem den lovgivende magt (principielt Folketinget og kongen i forening), den udøvende magt (kongen, det vil sige regeringen og underorganer) og den dømmende magt (domstolene)[4]. Det er værd at bemærke, at den udøvende magt er en del af den lovgivende magt, og at regeringen principielt kan blokere for lovforslag. Dette lever ikke helt op til Montesquieus ideal om en skarp adskillelse. Imidlertid har Danmarks regeringer generelt set været enten flerparti-regeringer eller mindretals-regeringer (og som regel begge dele), hvilket medfører at den lovgivende magt alligevel har muligheden for at kontrollere den udøvende. Ofte har kontrollen bestået i, at et flertal udenom den siddende regering pålægger regeringen at føre en specifik politik (fodnotepolitikken er et eksempel), eller mere vidtrækkende gennem pressionsmidlet motiveret dagsorden (også kaldet mistillidsvotum), ifølge hvilket en siddende minister (gælder også statsministeren) aldrig kan blive siddende imod et flertal i Folketingets ønske (kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Magtadskillelse#Magtens_tredeling) - og så findes der jo også 'den fjerde statsmagt' i form af pressen/medierne...

Borgerrettigheder

Borgerlige rettigheder er de rettigheder en person har i kraft af, at vedkommende er borger i et givet samfund. De adskiller derved fra menneskerettigheder, der er de universelle rettigheder man har i kraft af at være menneske, og som er fastlagt i menneskerettighedserklæringen (kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Borgerlige_rettigheder)

Borgerpligt

Borgerpligter er de pligter, som borgerne i et samfund har, alene i kraft at de er borgere. Sådanne pligter kan eksistere som formelle pligter eller som underliggende sociale normer. Borgerpligterne kan ses som et modstykke til de borgerlige rettigheder.

I Danmark omfatter borgerpligterne:
Skattebetaling
Værnepligt
Undervisningspligt
Borgerligt ombud (eller blot ombud): Bl.a. pligt til at deltage som kommunalbestyrelsesmedlem, nævning eller domsmand.
Pligten til at overholde lovene betragtes almindeligvis ikke som en borgerpligt, men følger snarere af at lovene er love.

(kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Borgerpligt)

Lønstigning på 20% scenarie + lønnedsættelse

Hvad kunne du selv forestille dig ville ske hvis du/dine forældre fik flere penge mellem hænderne? Evt. ville de lønnede begynde at forbruge eller opspare mere. Forbruges der mere fremmes den såkaldte positive muliplikatoreffekt i det økonomiske kredsløb, hvorved virksomhedernes omsætning vil stige og herved vil nye investeringer evt. foretages af virksomhederne via lån af penge fra pengeinstitutter. Hertil kommer en samhandel med udlandet via eksport (salg) og import (køb) af varer og tjenesteydelser både mht. private forbrugere og virksomheder. Staten kan så vælge evt. at hæve skatter samtidig med lønstigningen, hvorved effekten af lønstigningen ville reduceres.... osv.... prøv selv at tænke videre... Hertil kan du også tage med i din overvejelse, hvorledes dette scenarie vil påvirke betalingsbalancen, inflation, beskæftigelse, offentlige budgetter, konkurrenceevne, udlandsgæld, mv. som alle er væsentlige faktorere (men lidt skal du jo altså også selv tænke!)

Og naturligvis et omvendt scenarie ved lønnedsættelse - tænk hvis du fik færre penge mellem hænderne, men priserne i samfundet var de samme, og du stadig skulle yde samme indsats? Det giver således en tilbageholdende forbrugeradfærd, hvilket naturligvis også påvirker erhvervslivet og statens indtjening på skatter og afgifter. Og igen - tænk på ovenfornævnte ekstra faktorer. 

Men igen - som det også er nævnt af andre i denne tråd - du kan finde ufatteligt meget om emnet, også derfor er det kun en kort lille (og ufuldkommen) beskrivelse her. 

Offentlige investeringer forbruget og arbejdsløsheden vs. skattelettelser

Betegnes også som ekspansiv finanspolitik, hvis staten vælger at pumpe penge ud i samfundet i form af offentlige investeringer - det kunne fx være brobygning, hvilket ville fremme beskæftigelsen af visse befolkningsgrupper. Forbruget ville ligeledes stige - igen en postiv effekt på virksomhedernes omsætning/intjening/evt. investeringer. Dog kan denne politiske fremgangsmåde have et problem i forbindelse med fx en igangsættelse af den økonomiske vækst, som vi i dag oplever, nemlig, at effekten af de offtenlige investeringer viser sig for sent. Prøv samtidig at overveje hvordan faktorerne som bl.a. betalingsbalancen, inflation, beskæftigelse, offentlige budgetter, løndannelse, konkurrenceevne, udlandsgæld, mv. påvirkes. Og evt. også sammenligne offentlige investeringer med skattelettelser - fordele/ulemper herved? Her kan du evt. inddrage Lafferkurven som illustration/forklaringsmodel. Højt skattetryk giver mulighed for at tilbyde et højt niveau af velfærdsydelser såvel som at udjævne indkomst på tværs af landsdele og imellem borgere for derved at kunne sikre, at økonomisk ulighed mindskes. Modsat er det en ulempe, at høje skatter og afgifter presser priser og lønninger op, så den indenlandske konkurrenceevne mindskes, hvorved indlandets nettoeksport forværres. Desuden er det muligt, at omkostninger bliver så store, at virksomheder outsourcer deres fabrikker, hvorfor det høje skattetryk kan medvirke til, at antallet af arbejdspladser og derved landets velstand mindskes. Lavt skattetryk betyder således færre skatteindtægter og ringere muligheder for velfærdsinvesteringer, men evt. forbedret konkurrenceevne og evt. øget omsætning hos det private erhvervsliv. Søg selv videre ... der er massere at finde om emnet ...

 

Liberalisme, socialisme og konservatisme kan du altså sagtens læse om ved bare at klikke lidt rundt på nettet ... 

Makedsøkonomi vs. planøkonomi (MEGET KORT SAMMENLIGNING SOM BØR UDDYBES AF DIG SELV!)

markedsøkonomi: 

De klassiske liberalistiske økonomer

Markedsmekanismen
Forudsætning: Fuldkommen konkurrence
Markedsøkonomi / kapitalistisk samfund
Mulig fordel: effektiv produktion = velstand for flest muligt

planøkonomi: 

Staten bestemmer hvor meget der skal produceres
Staten bestemmer hvor meget varerne skal koste
Mulige fordele: produktionen planlægges størst mulig gavn for samfundet
Erfaringer med planøkonomi viser, at den ikke virker

TJEK EVT. OGSÅ BLANDINGSØKONOMI

Kriminalitet - det er et større spørgsmål, som kan have mange årsager og forkalaringer. Tjek fx sociologiens beskrivelse af årsagerne hertil som et holistisk generaliserende perspektiv, eller psykologiens årsagsbeskrivelser som mere individorienteret perspektiv. Altså kan den kriminologiske teori opdeles i en individ- og strukturorienteret synsvinkel, hvilket gør spørgsmålet meget svært og omfattende at svare på - der kan være lige så mange faktorer som vi er mennesker. Mht. straf af kriminalitet kan du jo fx kigge på oppositionen vs. regeringspartiernes handlingsplaner mod kriminalitet og herudfra se på, hvilke tiltag der kan foretages. Du kan også kigge på udenlandske tiltag. 

 

Søg selv videre!!! Brug kun vores hjælp når du virkelig ikke kan finde et svar på hverken biblo eller nettet!!!

TUSIND TAK! 

En lille tilføjelse

Udøvende magt: regeringen, de skal sikre sig at lovene bliver ført ud i livet. 

Lovgivende magt:179 mandater i folketinget, som skal komme med lovforslag. Oppositionen skal samtidig føre tilsyn med regeringen. 

den dømmende magt(domstolene by-, lands-, og højesteret): dømme alle lovovertrædere.