Kemi

Katalase, H2O2 og KMnO4

03. december 2011 af clar0957 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Jeg skal til at skrive nv-rapport om kost og enzymer. Vi har lavet dette forsøg:

"Klargør 2 buretter med KMnO4 (0,02M). I en 250 mL kolbe blandes 190 mL H2O2 (0,2%) med 10 mL enzym suspension (gæropløsning) (overføres med 10 mL pipette) . Med en 25 mL pipette overføres 25 mL af reaktionsblandningen til en 100 mL kolbe. Der afmåles 25 mL 2M H2SO4 i et 25 mL måleglas. Så snart de 25 mL 2M H2SO4 tilsættes reaktionsblandningen startes et stopur. Dette gør at reaktionen stopper, da svovlsyren er så sur at enzymerne bliver ødelagt. På samme måde skal reaktionen standes på de tidspunkter, skrevet i skemaet, hvori resultaterne er noteret: 3 min, 6 min, 9 min og 12 min. Dvs. at når man har udtaget en ny prøve, skal man klargøre endnu 25 mL 2M H2SO4. Når man har standset reaktionen i en prøve, skal man begynde at titrere den i den ene af de to buretter med KMnO4 under omrøring. Titreringen er færdig, når en enkelt dråbe fremkalder en svag blivende rød farve (pink) i hele opløsningen. Dette farveskift betyder at der ikke er mere H2O2. Når man er færdig med at titrere en opløsning, skal resultatet noteres i skemaet nedenfor. Derefter hældes indholdet af 100 mL kolben ud i vasken, og buretten klargøres igen med KMnO4."

Formålet med øvelsen er at finde ud af hvordan reaktionshastigheder ved enzymkatalyserede reaktioner afhænger af substratkoncentrationen. Dvs. om enzymer kan få nedbrydningen til at gå hurtigere. Udfra resultaterne kan jeg se, at det gør det, da des længere tid der går, des mere H2O2 er blevet nedbrudt af enzymet (dette kunne vi godt tænkte os til før vi udførte forsøget..). Vi udregne volumen og derefter logaritmen. Nogen der kan forklare, hvorfor man skal udrenge logaritmen? Vi har aldrig lært om hvad det er.. Vi indsatte forholdet mellem tid og logaritmen af substratkoncentrationen. Dette var en lineær funktion, og derfor gælder: V=K*[H2O2]. Dette betyder at reaktionen går dobbelt så hurtigt, hvis der er dobbelt så meget substrat og omvendt. Men jeg er lidt i tvivl om hvad de forskellige ting står for. Kan det passe at V=Volumen, [H2O2] er jeg meget sikker på er substratkoncentrationen, men hvad er K?

Jeg har 1000-vis af ekstra spørgsmål, håber der er en, der kan hjælpe mig! Det ville være rigtig skønt, tak!


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. december 2011 af exutu (Slettet)

V=velocity som er hastighed.

K er en såkaldt hastighedskonstant.

Hvad er det helt præcist du tager logaritmen til? Ville det være forkert at antage at det var den tilbageværende substrat koncentration?


Svar #2
04. december 2011 af clar0957 (Slettet)

Det er præcis hvad det er. Da vi havde titreret H2O2, gangede vi resultaterne med 0,00025 (det skulle gerne være den mængde (i mL?) H2O2 som var i reaktionsblandingen, har jeg ret?)

 

Min søster har også hjulpet mig med at lave et reaktionsskema over hvad der sker, men jeg forstår det bare ikke. Kender du en simplere måde at skrive dette på?:

MnO4- + 5H2O2 + 6H+ -> 2Mn2+ + 5O2 + 8H2O
Dette er en redoxreaktion, den ene stof oxiderer (H2O2 -> O2), mens det andet reduceres (MnO4- -> Mn)
 


Brugbart svar (0)

Svar #3
04. december 2011 af exutu (Slettet)

(husk at sætte et 2 tal foran MnO4)

Ok hvis jeg har fanget parametrene rigtigt:

Du ser på forholdet mellem MnO4 og H2O2 i din formel. De er 2 til 5, eller 1 til 2,5 altså:

2,5*nMnO4=nH2O2.

Hvis vi nu siger du har titreret 10 mL MnO4 så vil du udregne således:
nMnO4=C*V=0,02M(mol/L) * 0,01 L= 0,0002 mol

nH2O2=2,5*0,0002mol=0,0005 mol

Du havde et volumen på 25 mL udtaget fra den originale blanding altså:

n=CV => C=n/V

CH2O2=0.0005/0.025=0.02M

Du tager så logaritmen til den fordi du regner med det er en første ordens reaktion (liniær ved at tage ln el log til koncentrationen (y-aksen) plottet mod tid (x-aksen).

Håber det hjalp


Svar #4
07. december 2011 af clar0957 (Slettet)

Det gjorde det, mange tak! Jeg har afleveret rapporten nu.


Skriv et svar til: Katalase, H2O2 og KMnO4

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.