Filosofi

Voltaire - ''ond'' - filosofi !

04. december 2011 af soler123 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej jeg skal skrive SRP opgave i næste uge, og mit fokus er deismen og synet på kirken. Voltaire var en af de helt store kritikere af kirken som institution. Er der nogen der kan hjælpe mig med at forstå den vedhæftede fil på 2,5 sider, og finde nogle centrale citater som belyser dette plz. - har prøvet men kan ikke forstår dette :( 


Brugbart svar (2)

Svar #1
06. marts 2012 af erdu (Slettet)

Den handler om følgende:

 

t-
*___\*,
jì*
ere end etig
hårde, at
c i stand til
tdet partik-
I efter samr,
ville den
rd og jord,
sailtme nai
begyndel-
:ndringerne
e) sammen-
1d
fod adlyder
forstå hvorkvindes
livz-
z Dine ligpdet
nogle af
rne substans,
latinske ord
lre, fordi du
.ig hvorledes
'mig hvorlerg
en kastanmed
sp/rgsleg
ved intet
'dom, og din
¡tolte fæ der
i.
I
tl
.l
il
:i
fu^c¿ ì s U, \Çìre, }aqq - ßÌS)
1-9 4 VoLTAIRE
Af Filosofisk hãnd-ordbog. oversar af Leif Nedergaard og udgivet
i Alfabetisk fornuft, Hasselbalchs Kultur-Bibliotek bd' afi a954'
De udvalgte artikler findes s. zB-29,44-47.
mester magister.
tg6 det onde syfilis; bøniønerne en sekt indenfor brahmanerne, den
fomemste indiske kaste.
t97 s o fismer spidsfindigh edet ; ìnc e stuøs utugtig.
Ond
Man skriger til os at menneskenaturen er i sit inderste væsen fordærvet, at s
mennesket er f/dt som afkom af djævelen og ondt. Intet er mere ubetænksomt:
Thi, min ven, du der forþnder mig at alle er fpdt fordærver, du underretter
mig altså om ar du er f/dt sådan, at jeg må taç mig i agt for dig
som for en ræv eller en krokodille. -,4,h nej, siger du til mig, jeg er genf/dt,
jeg er hverken kættersk eller upålidelig, man kan stole på mig. - Men resten ro
af menneskeslægten, der enten er kættersk eller det som du kalder vantro,
skal altså kun være en forsamling af uhyrer; og hver gang du taler med
en lutheraner eller en tyrk, må du altså være si'kker på at de vil bestjæle og
myrde dig: Thi de er djævelens afkom; de er f/dt onde; den ene er slet ikke
genf/dt, og den anden er udartet. Det ville være meget fornuftigerg me- ¡s
get smukkere at sige til menneskene: 1 er alle fþdt gode; se haor forfard.eligt
det aíIle vare at fordønte ieres vasens renhed,. Man skulle have måttet
behandle menneskeheden på samme måde som man behandler hvert
menneske for sig. Fprer en kannik et forargeligt liv, siger man til ham:
,,Er det muligt at I sådan vil vanære kannikens værdighed?" Man erindrer "o en juridisk embedsmand om at han har den ære vt væe kongens rådgiver
og at han bpr være et eksempel til efterf/lgelse. Man siger til en soldat for
at opmuntre ham: ,,Betænk du tilh/rer Champagnes regiment." Man burde
sige til hvert individ: ,,Betænk din menneskeværdighed."
Og virkelig, til trods for hvad man har imod det, vender rnan stadig til- ,s
bage dertil: Thi hvad vil det hos alle narioner så hyppigt anvend.re ord:
Gå i jer sølu sige? Hvis I var ftþdt barn af djævelen, hvis jeres oprindelse
var forbryderisk, hvis jert blod udgjordes af en djævelsk væskg så ville dette
ord grí i ier sela betyde: Rådf/r jer med og fplg jeres djævelske narur, vær
bedrager, tyv, morder, det er jeres faders lov. so
Mennesket er slet ikke f/dt ondt; han bliver det, ligesom han bliver syg.
Læger indfinder sig og siger til ham: ,,I er f/dt syg." Det er ganske visr ar
hvad de end siger eller g/r, vil disse læger ikke helbrede ham, hvis hans
sygdom er uadskillelig fra hans narur; og disse selvkloge mennesker er
selv meget syge. 35
Indbyd alle universets b/rn, I vil ikke i dem se ander end uskyldighed,
blidhed og frygt; hvis de var fØdt onde, ond.skabsfulde og grusomme, så
i
,rli
i
r|,ii
ii ,l
i
,l
,tir lt:
ii il li,
I rii
l,
I ilÌ
iit
t:,
jj
iii 1l
ir
t,
Ìi
Ì
iì1 :;l
;,,: lir,l tili
iiit,'] !
ll llr:i
H, Ìi
l:f l,l li: ¡ lf.i i
{,[ ri I fli:l ilir rll ll, i"i
,l
t,
l i'i'
'I ¡i ii
i.,'
t96 VoLTATRE
ville de vise noçt tegn derpå, ligesom slangeunger spger at bide og ti_ gerunger at sønderflænge. Men da naturen ikke har givãt mennesket flere
angrebsvåben end duerne og kaninerne, har den heùer ikke kunnet give
dem er instinkt som f/rer til at /detægge. s Mennesket er altså ikke fldt slet. Hvorfor er da adskillige smittet af
denne ondskabens pest? Det skyldes at når de som står i spidsen, er blevet
angrebet af sygdommen, overf/rer de den på resten af menneskene, ligesom
en kvinde der er angrebet af det onde Christoffer Columbus bragte m-ect fra Amerika, udbreder denne gift fra den ene ende af Europa til den anden.
'o Den første ærgerrige har /delagt Jorden. I skal til at sige mig at dette f/rste uhyre har udklækket den spire til
hovmod, til r/veri, til svig og grrrsomhed, som er i alle mennesker. Jeg ind_ r/mmer jer at i almindelighed kan st/rstedelen af vore brpdre erhverve
disse egenskaber; men har alre for¡ådnersesfeber, galdesten og nyregrus, ,s fordi alle er udsat for at få det?
Der gives hele nationer som sret ikke er onde. philaderferne og banianerne
har aldrig dræbt nogen; kineserne, beforkningen i ronkin, Lao, siam
og endog i Japan har i mere end hundrede år siet ikke kendt til krig.
Næppe ser man i l/bet af ti år én af disse store forbrydelser som forbavser
'o menneskeheden i byer som Rom, venedig, paris, London og Amsterdam - byer hvor dog havesygen, alle forbrydelsers moder, er overvæùes stor.
Hvis menneskene i selve deres væsen var onde, hvis de alre f/dtes undergivet
et lige så ondskabsfuldr som ulykkeligt væsen, der for ar hævne sig for
sin lidelse ville indgyde dem aile sine rædsler, så vilre man hver morgen fin-
"s de ægtemændene myràede af deres hustruer, og fædrene af deres b/rn,
Iigesom man ved daggry finder h/ns kvalt af en husmår der er kommet for
at suge deres blod.
Hvis der er en lilliard mennesker på Jorden, og der er mange, så giver
det omkring 5oo milioner kvinder ro* ,yr, som spinder, som ammer deres ¡o små, som holder huset eiler hytten ren og som bagtaler deres naboersker
en smule. Jeg ser ikke hvilket srort onde disse srakkels uskyrclige kvinder g/r
på Jorden. Af dette antal indbyggere på kroden briver âer ¡ aet mindste
soo millioner b/rn, som tilvisse ikke dræber eller pryndrer, og omtrent lige
så mange oldinge og syge som ikke har evne dertil. iituug. bìiver der hpj-st 3s loo millioner unge mennesker, kraftige og i stand til forbrydelse. Af disse
roo millioner er de halvfemsindstyve vedblivende optagne "f ved et vidunderligt
arbejde at tvinge jorden til at skaffe dem f/de ãg kl-cter: Disse har
ikke synderlig tid til ar gøre ondr.
r de resterende ti millioner vil være indbefattet de uvirksomme folk af ¿" det gode selskab der /nsker at nyde en behagelig tilværerse; de talentfulde
mennes
ligt int'
lelig or
lige ell'
bonder
gang in
medreg
mest st
de ondr
Der'
Der er
lige fot
Ivedc
vet naf
uret, s'
der eft
gives u
Når m
hvilker
Villr
skærpe
gþre r.
ikke v
guddo
med e
sund I
ler og
skyld?
ker ik.
hoved
der kt
manit,
Ij
{'\,'-
____& I I .,ii..::
r rì\
1
\'t
6i
ll tg7 a
bide og ti
resket flere
unnet give
smittet af
r, er blevet
;kene, ligebragte
mecl
den anden.
:n spire til
r. Jeg ind-
'e erhverve
I nyregrus,
' og banian,
Lao, Sidt
til krig.
r forbavser
nsterdam -
tor.
Ites under-
:vne sig for
norgen finleres
bprn,
:ommet for
;e, så giver
nmer deres
naboersker
rvinder g/r
et mindste
mtrent lige
:r der h/jst
;e. Af disse
I et vidun-
: Disse har
me folk af
talentfulde
VOLTAIRE
mennesker optagne af deres bestillinger; embedsmændene, præsterne, tydeligt
interesserede i at fþre et rent tiv, i det mindste tilsyneladende. Af virlelig
onde bliver der da ikke flere igen end nogle politikere, enren borgerlige
eller gejstlige, hvilke,altid vil forstyrre verden, og nogle tusinde vagabonder
der udlejer deres bistand til disse politikere. Men der er på én
gang ingen sinde en million af disse vilde dyr i anvendelse; og i dette antal
medregner jeg landevejsr/verne. Vi har altså på Jorden i alt h/jest, i de
mest stormfulde tider, ét menneske for hvert tusinde hvilket man kan kalde
ondt: Og tilmed er han Cet ikke altid.
Der findes altså uendelig mindre ondt på Jorden end man siger og tror.
Der er til visse endnu for meget deraf: Man ser elendigheder og forfærdelige
forbrydelser; men glæden ved at beklage sig og overdrive er så stor ar
I ved den mindste rift råber op om at Jorden l@ber over af blod. Er I blevet
narret, er alle mennesker ménedere. Et melankolsk gemyt, som har lidt
uret, ser hele universet dækket af ford/mte, ligesom en ung vellystning
der efter teatertid spiser til aften med sin dame, ikke forestiller sig at der
gives ulykkeligt stillede.
Religion
Når man ser bort fra vor hellige religion, der utvivlsomt er den eneste gode,
hvilken ville da være den mindst tåbelige?
Vilie det ikke være den enkleste? Ville det ikke være den der ville indskærpe
megen moral og meget få dogmer? Den der ville stræbe mod at
g/re menneskene retsindige uden at gþre dem urimelige? Den der slet
ikke ville påbyde at tro umulige og selvmodsigende ting, krænkende for
guddommen og skadelige for menneskeslægten, og som slet ikke ville vove
med evindelige straffe at true hvem som helst der viste sig i besiddelse af
sund fornuft? Ville det ikke være den der ikke ville oprette troen ved b/dler
og som ikke ville oversv/mme Jorden med btod for uforståelige sofismers
skyld? Den i hvilken en tvetydighed, et ordspil og to, tre anragne aktstykker
ikke gjorde en ofte incestu/s præst, manddraber og giftblander ril overhoved
og Gud? Den som ikke vitle underkaste kongerne denne præsr? Den
der kun lærte en tilbedelsen af en gud, af retfærdigheden, tolerancen og humaniteten?
¡5


Skriv et svar til: Voltaire - ''ond'' - filosofi !

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.