Matematik

faktorisering af polynomium

05. december 2011 af reneROLF (Slettet) - Niveau: A-niveau

hej jeg har fået til opgave at faktorisere et tredjegradspolynomium og finde samtlige rødder.

f(x)=x^3+x^2-3x-3

kunne rigtigt godt tænke mig hvis der var nogen herinde som kunne hjælpe mig, kan nemlig ikke finde ud af at faktorisere, ved godt nogenlunde hvad det går ud på men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det. 

mange tak :)

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. december 2011 af peter lind

Der gælder en regel, der siger at en heltallig løsning til dit problem skal gå op i konstantleddet. Det efterlader mulighederne ±1 og ± 3. se efter om et af disse tal er løsning. Har du fundet en rod r1 ka polynomiet skrives som (x-r1)*P2(x) hvor P2(x) er et andetgradspolynomium. Find dette ved at dividere dit polynomium med x-r1. Find dernæst rødderne i P2(x) Er der rødder r2 og r3 kan polynomiet skrives som (x-r2)(x-r3)


Svar #2
05. december 2011 af reneROLF (Slettet)

tak :) men jeg forstår ikke helt det du mener med det skal gå op i konstantleddet ? og hvorfor det lige er ±1 og ±3, og hvad skal det give for at det er en løsning ?

når man faktoriserer skal man så ikke finde de tal hvor ligningen giver 0 ?

 

 


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. december 2011 af Andersen11 (Slettet)

#2

I ethvert normeret polynomium er konstantleddet lig med plus eller minus produktet af alle rødderne i polynomiet. Hvis man vil undersøge, om der er nogen heltallige rødder, skal disse derfor går op i konstantleddet, som her er -3. De eneste hele tal, der går op i -3 er 1, -1, 3 og -3 . Et tal x0 er en rod i et polynomium f(x), hvis f(x0) = 0 . At finde rødder i et polynomium går ud på at løse ligningen f(x) = 0 .


Svar #4
05. december 2011 af reneROLF (Slettet)

okay...

nu har jeg løst f(x)=0 og fået

x=-√3 eller √3 eller -1

men jeg forstår stadig ikke hvordand et så bliver faktoriseret ?

 


Brugbart svar (0)

Svar #5
05. december 2011 af Andersen11 (Slettet)

#4

Genlæs så svaret i #1. Man ser, at

f(x) = x3 + x2 -3x -3 = x2·(x+1) -3·(x+1) = (x2 - 3)·(x+1) = (x+√3)(x-√3)(x+1)


Svar #6
05. december 2011 af reneROLF (Slettet)

ahhh :) havde ellers læst svaret fra 1'eren igennem et par gange men forstod ikke helt 

 

MANGE TAK :D


Skriv et svar til: faktorisering af polynomium

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.