Stil

Hejsa. Er der en af jer herinde der ville være sød at rette min stil for de værste komma/stavefejl og lign. mine øjne er ved at køre træt i den nu. På forhånd tak
Her er stilen:


Hvad er den korrekte definition på en dansker? I hvilke bøger skal man lede og på hvilke hjemmesider skal man søge?
Vi må konkludere, at en præcis beskrivelse af danskeren ikke er til at finde. Alligevel har vi, inde i vores hoveder, en ide om hvordan danskeren ser ud og ikke mindst hvordan danskeren kunne/burde se ud. Dette billede af danskeren, er blevet fremstillet ved hjælp af dagligdagens mange indtryk, der alle bidrager til en lille plet på det store billedet af en dansker. Efter mange små pletter vil der til sidst være et færdigt billede, og vi har nu vores egen lille version af en "vaske ægte dansker".

Henrik Dahl indsatte den 19. Juli 1998 teksten Brokøre i Politikken. Indlægget afspejler Henrik Dahls personlige holdning omkring os danskere og jeg vil mene at det tydeligvis bære præg af Henrik Dahls egne små fordomme.
Henrik Dahl ser den almene dansker som en gruppe. Ifølge ham er alle danskere ens. Dette ses ud fra at han ikke kun snakker til et enkelt menneske igennem indlægget, men derimod til hele nationen.
Kort og godt skildrer Henrik Dahl os danskere som nogle egoistiske, arrogante og ubeslutsomme mennesker, der ikke tåler de små banale nederlag her i samfundet.
Henrik Dahl bruger betalingssystemet ved Storebæltsbroen som en begrundelse for at komme ind på danskerne og deres væremåde. Ifølge ham, er danskernes problem ”mødet med det absolutte ”. Vi danskere har tilsyneladende et problem med at tage ”enten/eller” beslutninger. Henrik Dahl mener at vi danskere har opbygget en livsholdning som har til formål at sætte os selv i centrum. Vi skal gøre hvad vi kan for at snyde, og så se om vi kan komme af sted med det i længden . Kan vi ikke komme af sted med det, føler vi os straks truffet og dårligt behandlet. Efter vi så har brokket os længe nok over behandlingen, slipper vi alligevel af sted med at have brudt reglerne, måske endda med en ekstra bonus i form af undskyldning eller kompensation.
Som sagt, så anvender Henrik Dahl et dagligdagsproblem (i dette tilfælde betalingssystemet) som påskud for at komme igennem med sine egne holdninger. Eftersom det er et dagligdagsproblem som alle danskere kan blive udsat for, føler Henrik Dahl nu at han er berettiget til at snakke om danskeren som helhed, frem for det enkelte individ. Jeg tror nu langt fra det er alle danskere der "lever op" til Henrik Dahls fortolkning af en dansker, men jeg er da sikker på en at stor gruppe gør. Jeg tror at danskernes problem er at vi bliver og mere egoistiske og indelukkede. Jo mere teknologisk udviklede vi bliver, desto mere går vores sociale liv i stå. Tusinder af danskeres liv foregår inde i en computer, hvor de så kan kommunikere med andre over chat eller e-mail. Dette gør, at de sjældent møder andre mennesker udenfor computerverdenen.
Når folk kun lever i en computerverden og ikke kommer udenfor en dør, kommer de også til at tænke på dem selv i højere og højere grad, og de bliver på denne måde mere selvcentrerede.
Jeg mener at mange danskere efterhånden er udstyret med en lille form for smålighed og selvhøjtidelighed der gør, at de føler dem uretfærdigt behandlet.
Mange mennesker gør alt hvad de kan for at deltage i alt det der er gratis, selvom det ikke interesserer dem overhovedet, men det er jo gratis. Eftersom vi alle her i Danmark betaler skat, så er det da også rimeligt at alle for noget tilbage. Problemet er så bare at mange danskere "nasser" på samfundet. Ikke fordi de har brug for de goder vi kan tilbyde i vore kommuner og lign, men på grund af at de kan få dem gratis.
Overstående beskrivelse mener jeg derimod er en definition på en dansker som vi ofte ser eksempler på. Jeg skal nu heller ikke ligge skjul på at denne folkegruppe jeg snakker om her, oftest høre til blandt pensionisterne. Jeg mener ikke at dette er fordomme, da jeg ofte ser pensionister på for eksempel smagsprøvejagt i Føtex, hvor det gælder om at får så mange gratis smagsprøver inden man bliver smidt væk. Det er også gerne disse pensionister der tager sig en varm kop kaffe i discountbutikkens Bistro, og beder venligt ekspedienten om lidt ekstra sukker til deres kaffe, som de så bagefter putter ned i deres taske og tager med hjem. Det er de mennesker der gør alt for at få så meget "ubrugeligt" gratis. Jeg mener at det er den slags mennesker med disse holdninger der er de "belastende" her i samfundet, og ikke dem der ikke kan komme igennem betalingssystemet ved Storebæltsbroen.
Som jeg sagde tidligere, så er jeg udmærket godt klar over at Henrik Dahl bruger betalingssystemet som en begrundelse for at snakke om os danskere, men jeg mener ikke at det er i mødet med det absolutte der er danskeres problem, jeg mener det er vores voksende tendens til egoisme.
Desuden vil jeg give så mange andre danskere ret i at betalingssystemet er lidt kompliceret. Jeg har selv prøvet at skulle igennem og det lykkedes også først efter et par gange, og jeg vil da hverken beskrive mig selv som en hamster eller en sæk vejsalt .