Historie

Friherre under enevælden

14. december 2011 af xpepe04x (Slettet) - Niveau: A-niveau

Var der stadigvæk friherre i de forskellige amter omkring 1650-60'erne selvom der også var enevælde?

- Jeg kunne nemlig godt tænke mig og vide om det var nogle af de her friherrer der så håndhævede lovene i byerne uden for kbh.

Tak på forhånd!


Brugbart svar (3)

Svar #1
14. december 2011 af Andersen11 (Slettet)

I Danmark kaldtes det, der svarede til den tyske adelstitel friherre, for baroner, og den titel blev indført med enevælden. Der skelnedes mellem lensbaron, der var en titel knyttet til en landbesiddelse, og baron, der var en tom titel, der kunne tildeles som en udmærkelse. Hvis en lensbaron havde birkeret inden for sit område, pådømte han forseelser inden for sit birk, velsagtens gennem en befuldmægtiget foged.


Svar #2
14. december 2011 af xpepe04x (Slettet)

Tusind tak for svar! men har jeg forstået det ret ved at det så var lensbaronerne der under enevælden håndhævede lovene?


Brugbart svar (3)

Svar #3
14. december 2011 af Andersen11 (Slettet)

#2

Nej, ikke nødvendigvis. Det var normalt herredsfogeden, der var dommer og øvrighed i et herred; men visse jordbesiddere havde birkeret inden for deres eget område.


Svar #4
14. december 2011 af xpepe04x (Slettet)

Okay tak! :-)


Skriv et svar til: Friherre under enevælden

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.