Fysik

Røntgenstråling karakteristisk spektrum

18. december 2011 af jazzoz - Niveau: B-niveau

Hej allesammen :)

 

Jeg har 2 spørgsmål i forhold til røntgenstråling som jeg er lidt usikker på.

1) Når elektronerne sendes ind imod anoden i et røntgenrør kan det så passe at de accelleres inde i anoden som følge af vekselvirkningen med stoffet i anoden og at det er derfor de udsender stråling?

 

2) I et karakteristisk røntgenspektrum hvor man får eksempelvis to toppe med K_alfa og K_beta hvordan kan dette bruges til at identificere hvilke stoffer der er tilstede. Jeg mener energien som frigives ved en K-alfa overgang vil jo altid være den samme ligegyldigt hvilket stof man har med at gøre - ville det ikke? 

Derfor kan jeg ikke se man kan identificere stoffer hvis de har samme energi for samme overgang - så er de jo ikke unikke:b

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. december 2011 af mathon

 

       1)      
              Det kaldes bremsestråling. Den kinetiske energi omsættes til Røntgenenergi

                                          |e|·U = (h·c) / λmin

                                          λmin · U = (h·c) / |e| = (1240 nm·V)

                                          øges spændingen mindskes λmin og omvendt.

                                         

       2)
              Det karakteristiske røntgenspektrum er anodestofspecifikt, hvilket ligger i ordet karakteristisk,
              dvs. stofidentificerende.
              Højenergielektroner trænger ind i anodematerialet og anslår kernenære elektroner i anodens
              atomer. Ved tilbagespring udstråles mange lyskvanter, hvis bølgelængde er karakteristisk for
              anodematerialet.
              
              De to karakteristiske linjer Kα og Kβ flytter sig imidlertid ikke ved en spændingsændring,
              dvs ligger fast ganske uafhængig af de indkommende elektroners energi.

              Kα og Kβ aftager på en reglmæssig måde med voksende atomnummer

                              Kα:
                                                     1/λ = (3/4)·Ryd·(Z-S)2

hvor
          Z er atomnummeret
          S ≈ 1
          Ryd er rydbergkonstanten 1,09737·107 m-1

 


Skriv et svar til: Røntgenstråling karakteristisk spektrum

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.