Hvorfor eksploderede statsgælden under Anker Jørgensen?

Hvad var det nu lige, der skete op igennem 1970erne, som økonomerne havde meget svært ved at håndtere, fordi en meget kendt økonomisk sammenhæng brød sammen?

Jeg ved, at der var oliekriser, og at Bretton Woods-systemet kollapsede i 1971, men har man ikke stadig som statsminister et ansvar for at føre en ansvarlig økonomisk politik?

Anker Jørgensen devaluerede den danske krone, hvilket aldrig er godt på langt sigt (kilde: http://www.itrojka.dk/samf_C/figur/kap_21.pdf). Denne tendens stoppede Poul Schlüter.

Jo, men du kan ikke være så anakronistisk i din tolkning. I 1970erne var rationelle agenter (fremadskuende agenter) endnu ikke en integreret del af akademisk økonomi og således slet ikke den praktisk anvendelige økonomi, hvorfor der ikke var samme overblik over, hvad devalueringer kan bevirke (og hvor nyttesløse de kan være). Rationelle agenter inkorporeres først i modellerne for alvor i slutningen af 1970erne og op igennem 1980erne og er i dag dominerende.  

De slides, du linker til, er meget mangelfulde og vist kun beregnet til at give en gymnasieelev en indsigt i, hvad en devaluering er. En devaluering behøver i sig selv slet ikke have en effekt, mens den blotte annoncering af (eller forventningen af) kan have en meget stor umiddelbar effekt. Der er mange forskellige scenarier.

Økonomerne viste simpelthen ikke, hvordan de skulle bekæmpe arbejdsløsheden, når de ikke længere kunne bekæmpe arbejdsløsheden med Philipskurven - sammenhængen brød sammen, fordi fremadskuende agenter ikke på sigt lader centralbankerne skabe mere inflation end forventet. Det betød så, at stagflation blev en realitet, idet inflation (både qua stigende oliepriser og aktiv politik) satte ind uden, at det havde effekt på produktionen.

I øvrigt er der meget store lag, hvad angår data, så økonomerne, der dengang var meget keynesiansk inspirerede og derfor troede, at de kunne fintune økonomien ved aktiv finanspolitik, måtte gang på gang se, at det ikke virkede efter hensigten (data var alt for usikre på kort sigt). Derfor kan du også tydeligt forestille dig, hvordan Anker Jørgensen-regeringen har været i vildrede, om de skulle være ekspansive (som Keynes sagde) for at komme ud af krisen eller kontraktive for at bekæmpe den hastigt stigende gæld. 

Du bliver nødt til at forestille dig, hvordan det var at træffe beslutninger dengang. Du kan ikke bare kigge tilbage med vores nuværende viden. Det er anakronistk og en stor fejl i den historiske metode.

Økonomerne er siden blevet markant dygtigere, så det er politikerne også. Men der er nu stadig meget at lære. På det seneste er økonomernes hyppige brug af rational expectation hypothesis blevet meget udskældt, fordi den decideret udelukker kriser (pr. definition!), så det skal blive spændende at se, hvordan videnskaben kommer til at udvikle sig.

Jeg er enig i, at jeg stiller det lidt firkantet op, men Poul Schlüter og hans regering havde nogle andre teorier, som viste sig at være bedre end Anker Jørgensens, ligesom de i opposition kritiserede politikken meget, og derfor mener jeg godt, at man kan tillade at kritisere sig at kritisere Anker Jørgensens regering for at have ført en uansvarlig økonomisk politik.

At Anker Jørgensen (og dennes regering) formodentlig var den ringeste statsminister i nyere tid, er der vist mange tegn på, men der er ingen grund til at udstille ham mere end berettiget.