Stoffer

Svar #1
13. juli 2005 af Damon (Slettet)

Og med stoffer menes selvfølgelig substanser, der ændre din bevidsthed på kortsigt, hvis nu nogen skulle få lyst til at blive morsomme.

Brugbart svar (0)

Svar #2
15. juli 2005 af Nemesis (Slettet)

Straffene burde sættes betydeligt op for _enhver_, der distribuerer dem. Hermed tænkes ikke på for samfundet dyre og ineffektive fængselsstraffe, men derimod dødsstraffe (eller evt. øjeblikkelig landsforvisning?).

Evt., hvis det nationale sundhedssystem blev afskaffet, så kunne det tillades, men naturligvis skulle denne legalisering indebære krav om betydelig momsregistrering og ordentlig information à la den på cigaretpakkerne. Naturligvis skulle det kun være tilladt at indtage stoffer privat – i det offentlige rum skulle det indebære enorme bødestraffe og samfundstjeneste (det må jo være dem, der bruger ydelsen ’politi’, som skal betale for det).

Brugbart svar (0)

Svar #3
16. juli 2005 af zIOn (Slettet)

Jeg er lidt træt af det der hardcore-liberale synspunkt med at vi bare kan frigive alle stoffer, fordi det er op til den enkelte at afgøre, om han vil tage dét eller dét. Det er simpelthen hen en overvurdering af det menneskelige intellekt. Nok er nogle, f.eks. jeg selv, meget bevidst om stoffers indflydelse på organismen, de potentielle risici etc., men langt hovedparten tager jo stoffer på baggrund af latterlige indflydelser fra andre, f.eks. gruppepres.

I øvrigt synes jeg at #2 roder lidt rundt i med hhv. meget hårdere straffe og ingen straffe, hvorfor denne søgen mod to yderpunkter?

Brugbart svar (0)

Svar #4
16. juli 2005 af Nemesis (Slettet)

Fordi det, som jeg ser det, er et enten-eller spørgsmål: Enten bør stoffer være ulovlige og følgelig være umulige at få fat i, eller også bør de være lovlige og underlagt de samme markedsvilkår som andre produkter.

Jeg hælder mest til sidstnævnte ’løsningsforslag’ – jamen, nu overvurderer jeg det menneskelige intellekt indvender du. Det ville du sådan set have ret i, hvis jeg f.eks. var af den overbevisning, at man ved at lade det være op til den enkelte, ville se det nationale forbrug falde. Det er imidlertid ikke ligefrem en sådan forventning, jeg besidder. Jeg mener blot, at det ville være mest rimeligt at lade tingene gå deres naturlige gang på det frie marked. Hvis dette ville indebære en tilbøjelighed til, at de typer, der tager på Roskilde Festival, ville ’falde i fælden’ og blive narkomaner, så ville jeg udelukkende se dette, som noget positivt – nemlig, at grupper bestående af ’svage’ individer automatisk ville marginalisere og destruere sig selv.

Jovist, det er drømmetænkning. Det er også derfor, at jeg til at starte med foreslår at holde fast i den nuværende lovgivning. I forhold til situationen i dagens Danmark mener jeg blot, at en lov først er en lov, når den bliver håndhævet på en rimelig – dvs. overfor skatteborgerne billig – måde. Derfor foreslår jeg indførelsen af dødsstraffen som en glimrende metode til at komme det kriminelle narkomiljø i Danmark til livs på.

Brugbart svar (0)

Svar #5
16. juli 2005 af 404error (Slettet)

Omend jeg (endnu) nærer en vis skepsis overfor de hårdkogte liberalistiske synspunkter, kan man jo også vende sagen om - hvem gavner narkolovgivningen egentlig? Narkomanen som må begå grov kriminalitet for at få sit stof? Den unge som alligevel skaffer sit stof på byens værtshusgade uanset lovgivning? Forældren, for hvem det at lære sine børn om faren ved stoffer bliver en parentes - det klarer lovgivning og kampagner jo? Skatteyderen, som bekoster tårnhøje beløb på at bekæmpe narkokriminalitet? Jeg hælder mest til, at narkolovgivningens vigtigste berettigelse er dens opdragende effekt. Skal det være statens rolle at opdrage? Det mener jeg absolut ikke.

Nemesis: Så meget for din såkaldte liberalisme. Du vil lade markedskræfterne styre narkosalg, men vil have momsbelagt narkoen? Og dødsstraf og brug af narkoen til udryddelse af marginaliserede grupper? Den slags totalistiske ævl er en overraskende at høre fra din side. Hvad gør dig bedre end den stereotype tilhænger af socialstaten? I vil begge indrette verden efter jeres eget hoved. Lad dog folk bestemme selv.

Brugbart svar (0)

Svar #6
16. juli 2005 af Nemesis (Slettet)

Jeg må indrømme, at jeg i hhv. sidste halvdel af #4 og først halvdel af #2 bevæger mig ud i en gråzone og på en måde falder ned på socialstatstilhængerens niveau. Tankegangen er som bekendt banal, men tilsyneladende ganske menneskelig – hvordan kan lige netop mine forestillinger om frihed evt. indfries.

Jeg vil dog ikke mene, at der er noget synderligt uliberalt ved hverken midterste afsnit i #4 eller anden halvdel af #2. I #4 fremfører jeg jo blot nogle tanker omkring, hvad mulige følger af en fuldkommen fri markedsøkonomi kunne være. Det er udelukkende ’deskriptive’ spekulationer – ikke noget, som nogen stat skulle involveres i, uanset om spekulationerne viste sig at holde stik eller ej. Vedrørende #2, så mener jeg faktisk, at man som (frihed under ansvar) liberalist ikke kan være tilhænger af, at det må være lovligt at ryge eller indtage stoffer i det offentlige rum – i sagens natur er disse jo ikke kun til skade for brugeren, men også for dennes omgivelser. Hvorvidt eksempelvis en ryger ønsker at være underlagt risikoen for at dø af lungekræft er altså helt og holdent vedkommendes eget valg. Dette retfærdiggør imidlertid ikke, at rygeren udsætter andre i det offentlige rum for passiv rygning uden deres samtykke.

Brugbart svar (0)

Svar #7
16. juli 2005 af 404error (Slettet)

Definér venligst 'offentligt rum'. Hvis du mener, at det skal være statens opgave at lovgive om, hvorvidt der må ryges på restauranter, caféer og lignende, er jeg dybt uenig. Det må helt og holdent være restauratørens opgave. Hvad angår stoffer, hvorledes krænker det så din frihed, at en narkoman stikker sig med sin sprøjte ved busstoppestedet?

Brugbart svar (0)

Svar #8
16. juli 2005 af Nemesis (Slettet)

”Hvis du mener, at det skal være statens opgave at lovgive om, hvorvidt der må ryges på restauranter, caféer og lignende, er jeg dybt uenig.” - Det gør jeg naturligvis ikke.

”Hvad angår stoffer, hvorledes krænker det så din frihed, at en narkoman stikker sig med sin sprøjte ved busstoppestedet?” - Min frihed ville i dette tilfælde ikke blive krænket, men det ville den derimod, hvis narkomanen røg hash, rygeheroin e.lign..

Brugbart svar (0)

Svar #9
16. juli 2005 af Freud (Slettet)

Jeg har de fint men stoffer, jeg kan egentlig ikke se noget galt i det jeg syntes bare folk skal passe sig selv...

Freud

ps. snif snif

Brugbart svar (0)

Svar #10
16. juli 2005 af Nemesis (Slettet)

404error: Jeg vil gerne udtrykke min store taknemmelighed for, at du gider dele din ideologi. Der er mange af dine argumenter og betragtninger, som er skarpe, intelligente og sidst men ikke mindst meget anvendelige og brugbare i div. sammenhænge.

Hvordan kan det i grunden være, at du – i hvert fald på et ideologisk plan – er blevet politisk aktiv? Jeg erindrer nemlig, at du i en tidligere ”debat” tilkendegav, at du var ’sofavælger’.

Jf. # 11 i nærværende tråd, der fungerede som svar på den anmodning, jeg fremførte i #9:

https://www.studieportalen.dk/forum/viewtopic.php?t=1241

Brugbart svar (0)

Svar #11
16. juli 2005 af 404error (Slettet)

#8: Godt så. Den gængse definition på 'det offentlige rum' synes nemlig at omfatte ethvert sted, som er offentligt tilgængeligt. Hvad angår færden i det egentlige offentlige rum - nemlig statens ejendom - er vi for så vidt enige.

Brugbart svar (0)

Svar #12
16. juli 2005 af Nemesis (Slettet)

Ak ja, / politiske / diskussioner i 8. klasse, det var tider :~)

Brugbart svar (0)

Svar #13
16. juli 2005 af 404error (Slettet)

#10: Det er skam også en forholdsvis nyfunden interesse. Jeg har aldrig brudt mig synderligt om dogmatisk ideologi, fordi den slags let ender med at blive et fængsel for ens holdninger. Generelt er jeg temmelig anti-autoritær og bryder mig ikke om, at andre med største selvfølgelighed forvalter min frihed og min økonomi. En voksende irritation over det danske samfund, der er blevet forstærket yderligere af et ophold i England, har ledt mig til radikal liberalisme som et interessant standpunkt. I bedste empiricistiske og rationalistiske ånd er min liberalisme er dog indtil videre analytisk snarere end dogmatisk af natur og har primært tjent til at overveje logikken, fornuften og rimeligheden af den måde, vi har indrettet samfundet på i dag. De overvejelser falder mildt sagt ikke ud til velfærdssamfundets fordel, og jeg vil til enhver tid hellere et gennemført liberalistisk alternativ; omend jeg så afgjort ikke forventer et ubetinget idealsamfund af liberalismen. Til gengæld trækker jeg med glæde i den retning med strøkritik og højlydt forargelse over velfærdssamfundets nyeste tiltag - for en eller anden modreaktion er efterhånden nødvendig, hvis her skal være tåleligt at være om 20 år.

Brugbart svar (0)

Svar #14
17. juli 2005 af Nemesis (Slettet)

Er du stadigvæk stærkt kritisk overfor Bush-doktrinen? Og hvordan, hvis overhovedet, passer krig ind i en liberalistisk verdensanskuelse?

Personligt er jeg ikke så vild med USA, som jeg var, da jeg bidrog med indlæggende i den tråd, jeg før henviste til.

Brugbart svar (0)

Svar #15
17. juli 2005 af 404error (Slettet)

Ja, den er stærkt kritisabel, en dårlig undskyldning for at pleje egne interesser og gøre sig til bedste på andres vegne. Jeg tvivler ikke på, at Bush og hans stab et langt stykke hen ad vejen virkelig tror, at de gør verden til et bedre sted ved at fare rundt og vælte regimer og løfte pegefingre. Det er i den grad en krænkelse af de lande, der står for skud - målet helliger ikke midlerne, og specielt ikke når målet ikke kan nås via brug af magt. Kulturelt og socialt er mange af de arabiske lande adskillige hundrede år efter den vestlige verden og svarer i mangt og meget til et middelalderligt Europa. Det skal ikke forstås som en forherligelse af den vestlige verden, for modsat mange andre mener jeg ikke, den vestlige demokrati- og frihedsopfattelse er løsningen på alting. Nej, der er tale om en simpel konstatering, at 'ondskabens akse' og den vestlige verden indtil videre taler to, uforenelige sprog. Og det må man lære at leve med. Man kan ikke springe så mange års udvikling over ved at blive 'befriet' med vestlige demokratiske principper, spise en Big Mac med cola og råbe hurra for USA. En anelse kynisk er min holdning derfor at lade den slags lande passe sig selv, og lade dem stå på globaliseringsvognen, når de engang er rede dertil.

Principielt kan krig sagtens indgå i en liberalistisk verdensanskuelse: hvis jeg bliver angrebet, har jeg den fulde ret til at forsvare mig. Hvor grænsen så skal trækkes er mindre klart. Jeg mener personligt, at der skal være tale om klare, konkrete krænkelser før brug af militær magt kan komme på tale. Både Irakkrigen og krigen mod Afghanistan er derfor illegitime. Denne principielle anskuelse er dog kun af praktisk betydning, så længe en stat med militær magt er til stede. Det er muligt i et minarkistisk samfund (som jeg nok hælder til). Jeg har til gengæld stadig til gode at høre anarko-kapitalistens løsningsforslag og må hellere få støvet D. Friedmans 'The Machinery of Freedom' op inden alt for længe.

Brugbart svar (0)

Svar #16
19. juli 2005 af valentine (Slettet)

d er da for dumt at ta stoffer

Brugbart svar (0)

Svar #17
12. august 2005 af Mathias (Slettet)

Man kan kun afgøre om en krig skal være legitim ved en såkaldt cost-benefit analyse. Lad os antage, at 20 slaver bliver tortureret i et land af 3 fangevogtere. 5 krigere fra et andet land skal befri dem. De kommer desværre til at skyde 10 uskyldige på deres vej. 2 af krigerne dør og alle fangevogterne dør, og 18 af de 20 slaver overlever. Hvis man kan opgøre frihed i menneskeliv.
18 slaver blev reddet
2krigere+10uskyldige døde =12, og så 2 slaver. I mine øjne er denne krig legitim, da den giver mere frihed end man mister. En cost-benefit analyse ifb. med Irak-krigen er alt for avanceret og man kan næppe lave en, før om 100 år eller mere.

Brugbart svar (0)

Svar #18
13. august 2005 af Lurch (Slettet)

#17 Og verdens lande blev en dag alle enige om, at Bush valgte hvad der var til nytte for de fleste, og hvem der skulle betale prisen?

Brugbart svar (0)

Svar #19
21. august 2005 af Mathias (Slettet)

18: Mystisk kommentar, hvor du ikke rigtig holder dig til det jeg skriver. Jeg retfærdiggør ikke Bush's invasion af Irak-krigen, men jeg siger, at den kan retfærdiggøres, hvis den irakiske befolknings "livskvalitet" bliver forbedret betragteligt over en længere årrække. Irakkerne er i dag i den situation, at de ikke selv objektivt kan bedømme, hvad der er bedst for det irakiske folk på længere sigt. De er jo selvfølgelig trætte, af de konstante bomber osv. osv. Men på længere sigt vil situationen stabilisere sig, og livskvaliteten vil stige. Det er dog mere eller mindre umuligt at lave en cost-benefit analyse om Irak-krigen, da man skal tage så mange hensyn, fx ikke blot, at nogle mennesker er døde, men at de parørendes livskvalitet også daler, osv. osv. Desuden er det heller ikke umuligt, at der ville demokratiet ville komme i Irak når folket var "klar" til det, om det ville være 25 eller 100 år er svært at sige.

Udmiddelbart virker det for mig som om Irak-krigen var en fejltagelse. Men det er for kompliceret at lave en mere præcis cost-benefit analyse, så det er faktisk umuligt at sige om Irak-krigen var rigtig eller forkert. Men jeg mener, at krig kan retfærdiggøres.

Debat

Skriv et svar til: Stoffer