Samfundsfag

Danmark og Euroen

08. februar 2012 af Andreatc (Slettet)

Hvilke fordele og ulemper kan der være for Danmark og DT Group ved at Danmark ikke er med i Euroen?


Brugbart svar (2)

Svar #1
09. februar 2012 af Erik Morsing (Slettet)

Jeg vil hellere svare på den måde, at euroen ikke kan stå alene. For at det vil fungere tilfredsstillende, så skal alle lande i eurozonen have en fælles pengepolitik, og det vil sige, at der skal være en central international bank, der styrer pengepolitiken overalt, på samme måde som vores egen nationalbank gør det herhjemme. Derudover kan jeg tilføje, at man ikke kan styre en fast pengepolitik uden medlemslandene har nogenlunde samme syn på den, og her spænder kulturforskellene ben. I Grækenland har det i årtier været en folkesport ikke at betale skat, ja det har nærmest været et "must", så du kan se, hvad det nu har ført til.

At Danmark står udenfor euroen er en kæmpe fordel i denne tid, hvor Grækenland står foran bankerot (jeg regner selv med at det sker i år). Vi skal ikke ind og støtte op om et samfund i opløsning, at smide gode penge efter dårlige.

Eneste fordel ved medlemskab er efter min mening, at man ikke behøver veksle penge, når man rejse i eurolandene, og den har også været brugt af tilhængerne, men selv disse kan nu se fordelen ved at stå udenfor. Man kan sige at intensionerne og tanken om en fælles mønt var gode nok, man havde bare ikke taget alle parametre med i betragtning, da den blev indført.

Ved at indføre euroen herhjemme er der også en stor risiko for at varerne vil stige ganske betragteligt, da forretningerne vil benytte lejligheden til at stramme prisskruen.


Skriv et svar til: Danmark og Euroen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.