Er det her overhovedet et essay!?

Punktummer og komma er ikke sat, så tag ikke stilling til det ;)
Vi havde emnet 'at miste' kan det jeg har skrevet om hører ind under der, og er det jeg skriver overhovedet et essay??Jeg vil meget gerne have hjælp da den skal afleveres snart!
-Tak Stoffer gør at du mister dig selv, du mister dig selv på den måde at når du tager stofferne er du ikke længere dig selv. Stofferne har en lang række konsekvenser, for det første mister du dig selv, du risikere og at miste din familie og venner,  når du mister dem mister du din tryg-hedsramme. Man isolere sig selv for omverden og de ting som engang betød noget for dig, er ikke længere relevant det eneste som betyder noget for dig og det eneste du fokusere på er stofferne- Du går rundt i en konstant tåge, og er fuldstændig ligeglad med folkene omkring dig.  Når du først har prøvet stoffer en gang er der stor risiko for at du bliver afhængig, stof-ferne bliver hurtigt vanedannede, og når de så slipper op er folk villige til at gøre næsten alt for at få fat på dem. De er heller ikke ret svære at få fat på, for Pusherne står rundt på gade-hjørnerne og sælger stoffer som om det var ugeblade. Selvom det er ulovligt er der mange der tager stofferne alligevel netop fordi de er så vanedannede som de er. At folk vælger at stikke nåle ind i sig selv, det kan jeg slet ikke forstå at de vil ofre sig selv på den måde, bare for at få det såkaldte ’rus’ og derefter miste 100 vis af hjerneceller, besindelsen og en del af sig selv. Hvor ofte ser man ikke på startsiden af internettet at kendte folk er dopet op euforiserende stoffer eller simpelthen er gået hen at dø af det. Jeg kan ikke forstå at folk ikke ser det som en stor nok advarsel til at lade være. Jeg har altid hørt i skolen, af mine venner og familie faktisk af alle at stoffer ikke er noget man skal begynde at tage, jeg har altid hørt om risikoen ved at tage stofferne og hvor farligt det kan være, men alligevel trodser alt for mange disse advarsler. Børn der vokser op i familier hvor forældrene tager stoffer, har større chance for at begynde, børnene vil måske se det som en ”selvfølge” at det bare er noget man gør og, og derfor ender børnene måske også i et misbrug fordi den sociale arv er svær at bryde. Hvis man vokser op på Istergade hvor man er vant til at gå rundt i et typisk narkomiljø, finder man det måske også som noget helt normalt i livet. Mange af de personer der begynder at tage stofferne kender nok konsekvenserne af hvad der kan ske, men mange har tanken i baghovedet ’ det sker ikke for mig’. Ligesom mange af de cykellister som dropper cykelhjelmen og derefter dør i færdselsulykker, de tænkte nok også bare ’ det sker ikke for mig’, men en eller anden dag sker det.