Matematik
Hjælp til omvendt funktion?
Hej igen :)
Jeg spurgte igår om omvendte funktioner og Andersen11 gav en virkelig god forklaring på hvordan man løser det :)
Dog er jeg stødt ind på en type som jeg ikke ved hvordan skal løses
f3(x)=x2 -8x+16
Tror at man skal bruge 2. kvadratsætning så det hedder:
y=(x-4) * (x-4)
Men hvordan kommer man videre derfra?
:)
Svar #1
02. marts 2012 af peter lind
Funktionen har ikke nogen invers da den ikke er bijektiv. Du kan evt komme ud over det problem ved at indskrænke difinitionsmængden på samme måde som man gør med x2. Hvis man indskrænker definitionsmængden til x≥0 har den invers nemlig kvadratrods funktionen
Svar #2
02. marts 2012 af julemandenerglad (Slettet)
Tak for svaret :)
Forstår det dog stadig ikke helt har prøvet at søge lidt på forskellige hjemmesider bl.a. http://uvmat.dk/jr/mathpub/omvendt_funktion.htm men kan stadig ikke helt finde ud af hvordan man fjerner x2
Svar #3
02. marts 2012 af peter lind
Du skal ikke fjerne x2. Hvis du vil have en invers skal du indskrænke definittionsmængden
Svar #4
02. marts 2012 af Andersen11 (Slettet)
#2
Grafen for funktionen f3 i #0 er en parabel, der jo har to grene. For en given værdi af y > 0 , har ligningen f3(x) = y to løsninger, og derfor er den inverse funktion, der angiver x som funktion af y, ikke veldefineret. Indskrænker man sig derimod til den ene parabelgren for f3 , for eksempel x ≥ 4 , har funktionen en invers. Vi har så
y = (x-4)2 , x ≥ 4 , hvoraf
x-4 = √y , y ≥ 0 , eller
x = 4 + √y , y ≥ 0.
Den inverse funktion med disse begrænsninger er derfor
f3-1(x) = 4 + √x , x ≥ 0 .
Har man grafen for en funktion f(x), finder man i almindelighed grafen for den inverse funktion ved at spejle grafen i linien med ligningen y = x .
Skriv et svar til: Hjælp til omvendt funktion?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
