Biologi

Proteinsyntesen

28. marts 2012 af dittaah (Slettet) - Niveau: B-niveau

Jeg er ved at skrive opgave om klorofylmutanter i byg. I vores opgave beskrivelse står der vi skal forklare proteinsyntesen.

 

1: Jeg forstår ikke proteinsyntesen

2: Jeg forstår ikke hvordan den er relevant for opgaven :)



HÅBER NOGEN KAN HJÆLPE MIG!!


Brugbart svar (2)

Svar #1
28. marts 2012 af exutu (Slettet)

1. Så må du finde din bog frem og læse kapitlet om det.

2. Se 1.

................................................................................

Jeg vil dog gerne skrive en lille introduktion som du kan læse inden du læser i din bog.

Proteinsyntesen:

Dine gener koder for hvilke proteiner du har.

Dette sker gennem 2 hovedprocessor:

1. Transkription

2. Translation.

Jeg vil holde mig til de 2 hovedprocesser, og beskriver dem  i eukaryoter. Prokaryoter er meget lignende men dog lidt simplere da de ikke har en kerne.

I transkriptionen oversættes genomisk DNA til RNA. Herefter Splejses RNA og der dannes mRNA. mRNA adenyleres (poly A hale) og får en cap. Dette gør det nemmere for mRNA at forlade kernen samt øger stabiliteten samt evnen for ribosomer til at translatere mRNA.

Translationen er omdannelse af mRNA -> Protein. Dette sker under katalyse med ribosomet. mRNA afkodes af tRNA som har bundet en aminosyre. For hver 3 ribonukleotider indsættes en aminosyre (hvor tRNA anticodon passer til mRNA codon) og derved opnås en polypeptid kæde. Polypeptid kæden foldes og du har aktivt protein.

Jeg har forsimplet meget så derfor skal du også læse i din bog.


Skriv et svar til: Proteinsyntesen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.