Ideologier under enevælden

Enevælden var en slags kontrakt mellem kongen og befolkningen. Jeg styrer jer til alles bedste, og I underordner jeg mig til gengæld min styring

Det egentlige formål med at indføre enevælden var stække den efterhånden alt for stærke adels magt. Adelen blev pakket ind i en kvælende dyne af hofceremonier og regler og rangforordninger og indviklede administrationsformer, og de mstede det meste af deres magt ude på godserne; denne magt blev i stedet givet til kongen, og det var nok de første skridt til bondefrigørelsen ca. 100 år senere, nemlig i 1788. Landet blev centralt styret og adelsmændene, de lokale småkonger, fik frataget det meste af deres selvbestemmelse. 

Så det du prøver at sige er, at der frem til bondefrigørelsen var liberalisme i landet, og bagefter kom der socialisme? Eller hvordan så det ud?

Enevælden bød på forskellige ideologier, men den mest fremtrædende, og den som du nok forventes at svare, er "oplysningsideerne". Det er en form for liberalisme, i hvert fald set i forhold til enevælden.

Du spørger så om socialismen kom bagefter. Ja og nej. Socialismen har en lang historie, men den socialisme vi kender i dag tog først form fra midten af 1800 tallet. Marx er naturligvis den afgørende her.

Jeg vil lige gøre opmærksom op, at du ikke kan lave en kausalsammenhæng der hedder enevælde -liberalisme - socialisme.

Meget afhænger af hvad der menes med ordet "liberalisme". Det bliver brugt på forskellige måder.

Jeg ved at det er oplagt, men filmen "En kongelig affære", giver dig et godt billede af hovedtrækkene ved den danske enevælde. At den så er historisk unuanceret så det basker må man nok se igennem fingre med.

Enevælden var også et skridt på vejen til at gøre Danmark mere homogent, dvs. lige for alle, -omend der rigtignok var store forskelle på klasserne. Vi befinder os jo i Barokken og man må huske på at den slags betegnelser gælder alle forhold i samfundet,  som politik, de forskellige kunstarter, -arkitektur ,maleri, musik osv. Det centrale begreb var centralperspektivet. Kongen var i centrum og alle andre grupperede sig omkring  magtens centrum. Ingen lokale herremænd skulle kunne have en selvstændig magtbase. Når Ludvig d.14. blev kaldt "solkongen" var det ikke fordi hans hof strålede, men fordi man så de samme forhold som i universet (makrokosmos), hvor solen var det absolutte centrum. I "mikrokosmos", dvs. livet på jorden, herskede de samme forhold, mente man. Med Enevælden indførtes love som gjaldt hele landet, og grunden blev lagt til det homogene samfund som Danmark er i dag.