Matematik

Analytisk geometri i 3D

21. april 2012 af Formelsamling (Slettet) - Niveau: A-niveau

I nogle opgaver står der at man skal finde vinklen imellem en plan og en linje.

I andre opgaver står der at man skal finde vinklen imellem en spids eller stum vinkel imellem en plan og en linje.

I det andet tilfælde trækker man selvsagt 90 grader fra resultatet af den vinkel man finder. Gælder det også i første tilfælde? Altså skal man trække 90 grader fra resultatet hvis opgaven IKKE belyser at vinklen er stum eller spids - men blot at vinklen skal bestemmes?

Mit eksempel er følgende:

Bestem vinklen imellem l og a

Planen a er bestemt ved ligningen 3x + 4y - z = 2

og en linje har en parameterfremstilling hvoraf retningsvektoren er (0, 3, -2)

jeg får vinklen til at være 40,403 grader. Spørgsmålet er dog blot om jeg skal trække dette fra 90?


Brugbart svar (0)

Svar #1
21. april 2012 af Andersen11 (Slettet)

Vinklen mellem en plan og en ret linie findes som komplementærvinklen til vinklen mellem liniens retningsvektor og planens normalvektor.

I dit eksempel har du fundet vinklen mellem liniens retningsvektor og planens normalvektor. man finder komplementærvinklen ved at trække den fra 90º.


Svar #2
21. april 2012 af Formelsamling (Slettet)

Men er det komplemæntær vinklen der hentydes til i opgaveformuleringen ?


Brugbart svar (0)

Svar #3
21. april 2012 af Andersen11 (Slettet)

#2

Genlæs forklaringen i første afsnit i #1. Man finder altid vinklen mellem en ret linie og en plan som komplementærvinklen til vinklen mellem liniens retningsvektor og planens normalvektor.


Svar #4
21. april 2012 af Formelsamling (Slettet)

Super! Men ved du hvorfor opgaven så beder om at man skal finde enten en "vinkel" , en "stum" eller "spids" vinkel - hvis man i realiteten skal gøre det samme. Altså bestemme komplementærvinklen (trække 90 fra) efter man har fundet vinklen imellem linjen og planen? 


Brugbart svar (0)

Svar #5
21. april 2012 af Andersen11 (Slettet)

#4

Hvis der i en opgave bedes om den spidse vinkel, og man har fundet en vinkel, der er større end 90º, er det supplementvinklen, man skal bestemme. Det er ikke det samme som komplementærvinklen.

I en opgave med en ret linie og en plan, er det komplementærvinklen, man skal bestemme. Vinklen mellem vektorerne sidder "oppe ved normalvektoren", mens vinklen mellem linien og planen sidder komplementært "nede ved planen".


Brugbart svar (0)

Svar #6
21. april 2012 af mathon

   
                       ...det hedder komplementvinkel


Brugbart svar (0)

Svar #7
21. april 2012 af Andersen11 (Slettet)

#6

Jeg takker for rettelsen. Ja, det er da helt korrekt. Det er jo modsætningerne, der er komplementære.


Skriv et svar til: Analytisk geometri i 3D

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.