Kemi
Opløselighedsprodukt
I min kemibog Basiskemi A gennemgås, hvordan opløselighedsproduktet for magnesiumhydroxid i vand beregnes ved 25 grader celcius.
Der står:
Vi blander Mg(OH)2 og rent vand. Som sædvanlig skriver vi
Mg(OH)2 (s) <---> Mg2+ (aq) + 2OH- (aq)
start 0 M ≈ 0 M
ligevægt x 2*x
herefter benytter de K0 for Mg(OH)2 til beregning af opløseligheden. Mit spørgsmål er: Hvorfor stårder ikke hvor meget Mg(OH)2 der blandes med vandet? Jeg ved godt at det er et fast stof, som ikke er opløst i vandet, men stoffet kan vel godt have en formel stofmængdekoncentration, som kunne anføres. Det må da gave en betydning om man bruger 0,1 g eller 1000 kg i 1 mL eller 1000 L vand.
Svar #1
18. maj 2012 af MSN6079 (Slettet)
Siden man skal beregne opløseligheden af Mg(OH)2 i vand, skal man antage, at der er tale om en mættet vandig opløsning; herved er det ligegyldigt, hvor meget Mg(OH)2 der er uopløst.
Hvis man kender opløselighedsproduktet for Mg(OH)2, kan man bestemme koncentration for Mg2+ i opløsningen:
KO=[Mg2+]*[OH-]2=x3
Når man har bestemt koncentrationen for Mg2, har man ligeledes fået koncentrationen af den opløste Mg(OH)2.
Til sidst kan man omregne koncentrationen til g pr. 100mL opløsning
Svar #2
18. maj 2012 af placebo321 (Slettet)
Beregningerne er jeg fortrolige med, jeg manglede bare lige argumentet:
Siden man skal beregne opløseligheden af Mg(OH)2 i vand, skal man antage, at der er tale om en mættet vandig opløsning; herved er det ligegyldigt, hvor meget Mg(OH)2 der er uopløst.
Tak
Svar #3
18. maj 2012 af mathon
ikke antage
opløseligheden af Mg(OH)2 = opløst mængde Mg(OH)2 i en mættet opløsning
kaldes den molære opløselighed af Mg(OH)2 for s
haves
M(MgH2O2) = sum({1,2,2}*{24.305,1.008,15.999}) g/mol = 58,319 g/mol
Mg(OH)2 (s) <---> Mg2+ (aq) + 2 OH- (aq)
molære koncentrationer i ligevægt: s s 2s
opløselighedsproduktet
Kop = [Mg2+ (aq)] · [OH- (aq)]2 = s · (2s)2 = 4s3
s = (Kop / 4)1/3
s = ((5·10-12 M3) / 4)1/3 = 1,077217·10-4 M
m/V = s·M = (1,077217·10-4 mol/L) · (58,319 g/mol) = 0,0062822 g/L =
0,628 mg pr 100 mL
Svar #4
18. maj 2012 af placebo321 (Slettet)
Mathon kan du ikke forklare lidt mere detaljeret, hvordan du har lavet opgaven i tråden
https://www.studieportalen.dk/forums/Thread.aspx?id=1017062
Jeg forstår ikke helt hvorfor du kan sige
i 0,15 M Na2SO4
er
[SO42-] = 0,15 M
[Na+] = 2·[SO42-] = 0,30 M
Hvordan ved du, at stoffet opløses helt, så man kan sige, at c(Na2SO4) = [SO42-]
Desuden forstår jeg ikke, at du har et "s" stående under Mg(OH)2 i ligevægtssituationen. Er s den formelle koncentration af stoffet?
Svar #6
18. maj 2012 af placebo321 (Slettet)
#5
Jeg forstår ingenting, af den sætning du har skrevet.
Svar #7
18. maj 2012 af mathon
decantere = hælde ovenfor stående opløsning fra et bundfald
dvs
Na2SO4 (s) <---> 2 Na+ (aq) + SO42- (aq)
som hældes fra
Svar #8
18. maj 2012 af placebo321 (Slettet)
Men hvordan forklarer det, at du kan sætte den formelle stofmængdekoncentration af Na2SO4 at være lig med den aktuelle stofmængdekoncentration af SO42-?
Svar #9
18. maj 2012 af mathon
...fordi Na2SO4 er let opløseligt og derfor 100% ioniseret så længe den er umættet
opløseligheden af Na2SO4 ved 20ºC er ca 30 g pr 100 mL opløsning svarende til 2,11 M
følgelig er en 0,15 M Na2SO4-opløsning 100% ioniseret
Svar #10
18. maj 2012 af placebo321 (Slettet)
Nå okay. Tak. En anden ting jeg ikke helt forstår, du gør i den opgavetråd, er, at du sætter
[Ca2+ (aq)] = [CaSO4 (aq)]
Burde det i stedet for ikke været
[Ca2+ (aq)] = c(CaSO4 (aq)) ?
Du har nemlig et andet sted (og det gør de også i min bog) defineret opløseligheden af et stof som:
Ved et stofs opløselighed forstås den formelle molære koncentration af en mættet opløsning af stoffet
Skriv et svar til: Opløselighedsprodukt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
