aminosyrer

4) Du bruger den genetiske kode (http://www.biotechacademy.dk/upload/institutter/bio/ba/projekter/dna%20mikrochip/billeder/3_2_genetisk-kode.png) til at oversætte fra aminosyrer til RNA. Da du kun skal give en kan du selv bestemme hvilke codons du bruger.

5) Dette er et diskuterings spørgsmål hvor du skal tage udgangspunkt i din biokemiske viden og fortælle hvad problemer og fordele ved de tre systemer kunne være. Kom med nogle bud og så kan vi altid tage den der fra.

hvordan kigger man nu på den genetiske kode?

Du vælger den aminosyre som du skal finde codonet fra. Lad os tage methionine. Den ligger i første kolonne (U) i A rækken. Så går du ind og ser hvilket codon der passer til. I dette tilfælde er der kun et. AUG. Altså er det første codon:

5' AUG 3'

Lad os sige at den næste aminosyre var glutamine. Den står i A kolonne, C række. Den kan have enten codon: CAA eller CAG. Jeg vælger CAA. (du kunne sagtens vælge den anden, i din opgave gør det ingen forksel). Nu har vi et lille peptid på 2 aminosyrer:

N-term: Methionine - Glutamine C-term.

Det har sekvensen:
5' AUG CAA 3'

Du skal gøre det samme for din sekvens.

kan du måske hjælpe mig lidt på vej med opgave 5, for ved ikke hvad man kan svare.

Du kan starte med at dele dem op. Hvilke er in vitro ('I reagensglas') og hvilke er in vivo ('i organisme')?

Den første er i reagensglas og de to andre (i organisme)

Ok kan du forestille dig fordele/ulemper ved de 2 tilgange.

Udover det hvad adskiller så de to in vivo metoder?

den ene er en transformation af plantearter og den anden er en af gensplejsede mikroorganismer? jeg ved det ikke..:(

Præcis. Men det med ulemper og fordele bliver du nødt til at svare på. Jeg tror ikke på du er helt blank. Det er jo lige meget at det du skriver er forkert, jeg skal jo ikke give dig nogen karakter.

Okay men i forhold til de 2 in vivo metoder:
Det er klart både nemmest og billigst at arbejde med mikroorganismer. Der er nærmest en ekspotentiel gradient over både sværheden og prisen ved at arbejde med organimser der stiger i kompleksitet. Altså kunne man derfor tale for at bruge mikroorganismer.

Hvad taler så for at bruge en anden plante? Nu har jeg jo ikke hele opgaven så jeg kan ikke se helt hvad dette protein handler om men: Du kan ikke bare indsætte et gen fra en eukaryot ind i en prokaryot. Der er forskel på det apparet som laver proteiner i eukaryoter og prokaryoter, derfor ser gener også forskellige ud. En del af det kan overkommes ved bare at lave nogle andre promotere go ændre konsensussekvenser men især den posttranskriptionelle dele kan man ikke opnå i særlig mange mikroorganismer. Derfor kan du måske ikke opnå det rigtige, glykosyleringsmønster eller lign.

Okay mange tak :-)