Geografi

Hjælp til 2 klimaopgaver!

29. august 2005 af H-H (Slettet)
Hej!
Sidder og bakser med nogle opgaver om klima og kunne godt tænke mig en smule hjælp. Opgaverne lyder som følger:

Opgave 3.
En søndag eftermiddag i november er hele familien på besøg. Radiatortermostaten i stuen står på 20 grader. Luften er efterhånden fugtig og trænger til at blive skiftet ud. Luften udenfor er 5 grader og det blæser og regner. Kan det nytte med nogle minutters gennemtræk, eller vil det blot medføre en større varmeregning?
Hvor stor bliver fugtighedsgraden i stuen efter udluftningen?

Opgave 4.
Peter skal hjælpe sin far med at udskifte isoleringen på loftet. Da taget ikke er helt tæt og da der ofte dannes kondensvand på loftet fra luften, der trænger op især fra køkkenenet og badeværelset, vil de lægge et stykke plastic ud på loftsgulvet som dampsspærre. Da der jo nødig skulle gå råd og svamp i etage-adskillelsen er spørgsmålet: Skal dampspærren placeres over eller under isoleringen? Hvorfor?

På forhånd TAK

Svar #1
29. august 2005 af H-H (Slettet)

Har lige et enkelt spørgsmål mere!

Kan fugtighedsgraden godt overstige de 100 %? Har lige lavet lidt beregninger og der fik jeg på et tidspunkt en fugtighedsgrad på over 100 %, kan det passe?

TAK

Brugbart svar (0)

Svar #2
30. august 2005 af NuclearWarhead (Slettet)

Når fugtighedsgraden er over 100 %, regner det jo :) Det siger sig selv at når luften ikke kan indeholde mere vand, så må vandet komme væk på andre måder. Hvis det er indendøre, vil vandet typisk begynde at sætte sig på ruderne.

Brugbart svar (0)

Svar #3
30. august 2005 af PhoSpheer (Slettet)

Opgave 3 er jeg ikke sikker på. Men jeg ville mene, at hvis deres intention er at få den klamme fugtighed fra huset luftet ud, så vil det nytte noget at lufte lidt ud, ja. Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft, så det faktum at det regner udenfor behøver ikke betyde noget for fugtigheden indefor. Men tag mig ikke på ordet!

Opgave 4, ville jeg mene de skulle placere dampspærren under isoleringen. Hvis den placeres over isoleringen, kan dampen fra madlavning etc. jo stige op og sætte sig i selve isoleringen, og det er jo det, der skal forhindres.

Og ja, fugtighedsgraden kan teoretisk set godt overstige 100 %. Det betyder jo så selvfølgelig bare at det regner.

Svar #4
30. august 2005 af H-H (Slettet)

Tak... Fik også løst dem med nogle svar meget ens med dine (#3)

Skriv et svar til: Hjælp til 2 klimaopgaver!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.