Matematik

Målestoksforhold

08. juni 2012 af Ferhat2765 (Slettet) - Niveau: 10. klasse

Hej.

Jeg vil spørge om der er nogle der kort kan forklare mig, hvad målestoksforhold er, og hvordan man evt. regner det ud. 

Jeg takker på forhånd. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juni 2012 af SuneChr

Målestoksforhold angiver, hvor mange gange mindre en virkelig afstand tegnes på et papir.

Hvis vi har en afstand i virkeligheden på 1 m  og gerne vil have tegnet på et papir, hvor afstanden skal være 1 cm, har vi, at 1 cm svarer til 1 m, som er det samme som 1 cm svarer til 100 cm. Den virkelige afstand er formindsket 1/100 og man siger da, at målestoksforholdet er  1 : 100  (læs "en til hundrede")


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. juni 2012 af lunkente (Slettet)

Det er forholdet mellem to måleenheder. F.eks. hvis du skal lave et kort over Danmark på et A4-papir kan du ikke tegne det i virkelig størrelse, men du skalerer det ned.

Eller hvis du fotokopierer en stor plakat over på et postkort, skalerer du det også ned.

Målestoksforholdet angiver så hvad en enhed på afbildningen (tegning, kortet, modellen....) svarer til i virkeligheden.

F.eks. Hvis man laver en model af en bygning i målestoksforholdet 1:100 , betyder det at hver 1 cm svarer til 100 cm i virkeligheden eller hver 1 m svarer til 100 m i virkeligheden.

Jeg håber du har fået et indtryk af hvad det er :)


Brugbart svar (0)

Svar #3
08. juni 2012 af nielsenHTX

på kort står der ofte noget alder 1:1 000 000  det betyder at 1cm på kortet er 1 million cm i virkeligheden.

så hvis du måler afstanden mellem to byer til 7cm på kortet så vil det svare til 7·1 mio. cm eller 70 km i virkeligheden.

 


Svar #4
08. juni 2012 af Ferhat2765 (Slettet)

Jeg takker mange gange. 

Nu har jeg et indblik i, hvad det er for noget. 

Mange tak. 


Skriv et svar til: Målestoksforhold

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.