Læreruddannelsen - hvilket linjefag?

Jeg er lige blevet færdig med læreruddannelsen - og linjefag i dansk indskoling-mellemtrin. Jeg har desuden en veninde, der har det i kombination med engelsk. Altså dansk og engelsk som sine linjefag. 

Først og fremmest skal du tænke på, at engelsk rykkes længere og længere ned hele tiden. I dag starter man med engelsk i 3. klasse. På nogle privatskoler helt nede i 2. klasse, og der diskuteres stadig at rykke det helt ned til 1. klasse. Det betyder, at selvom du vælger engelsk som linjefag, så er der en god chance for de mindre børn også. Som minimum fra den øverste del af indskolingen og opefter. 

Engelsk var for min veninde meget tungt grammatisk set. Så er man til grammatik, så er det super. Jeg ved ikke med tekstlæsning og analyse - for den slags brokker hun sig aldrig over, så jeg ved ikke, hvor slemt det er på engelsk :P 

Det fylder noget på dansk, men det har for mit vedkommende mest været på fællesdelen - altså mellemtrinnet. Du skal nemlig være opmærksom på, at du til den skriftlige og mundtlige del af eksaminerne skal vise en fagfaglig side - og det gælder alle fag. Fagfaglig er dit fag på dit niveau. Dvs. at du skal analysere i dansk på dit niveau og ikke på folkeskolens. I matematik betød det for mig, at jeg skulle lave udledninger af formler og sammenhænge. I engelsk betød det for min veninde, at hun skulle skrive en artikel omkring grammatik i engelskundervisningen rettet mod andre lærerstuderende. 

Det første år i dansk - fællesdelen - var meget genrekendskab, analyse og fortolkning, skrivning (altså håndskrift og tavleskrift), grammatik, billedeanalyse og medier. Meget af det virkede som en uddybning af, hvad man lærte i folkeskolen og på gymnasiet. Der virkede til at være et mindre fokus på, at vi skulle lære det fra os, selvom vi da stødte på opgaver, hvor vi skulle overveje undervisningsforløb. Da vi havde pædagogisk element - som man får knyttet til det første linjefag - var der fokus på, hvordan man underviser, undervisningmiljø, undervisningsdifferentiering osv. i dansk og generelt. 

Det andet og tredje år - strukturen i Aarhus er på den måde - hvor vi var rettet mod indskolingen, havde vi fat i barnets første læsning og skrivning. Meget af det foregår dog før 1. klasse. Sådan noget som bogstaver og bogstavlyde blev det på seminariet forventet, at de kunne fra børnehaveklassen, så det var ikke den slags, vi arbejdede med i forhold til at få det ud i skolen, men vi skulle selvfølgelig have viden om det. Læsning, skrivning, læsevanskeligheder. Altså med fokus på, hvordan man lærer det og teorierne omkring det. 

Derudover havde vi de samme emner som på første år men denne gang med større fokus på indskolingen. Altså genrekendskab (specielt fokus på fiktive og fakta tekster), analyse og fortolkning, samt medier. 

Det har været mit indtryk, at hvor meget man lærer, hvad der lægges vægt på, og hvor fokus ligger afhænger rigtig, rigtig meget af ens underviser. Man kan være heldig, og man kan være uheldig. Jeg nåede at have fire forskellige undervisere på dansk. Den ene var ligeglad med om man læste eller ej. Hvis man ikke havde læst, så skulle man bare ikke forstyrre undervisningen for resten. En anden valgte at sige, at når ingen gider læse, så forelæste han bare bøgerne i stedet. Så det betød, at vores klasseundervisning ikke blev klasseundervisning men forelæsning. Så holdt jeg op med at komme og læste hjemme i stedet. De var næsten et halvt år om at komme igennem en bog. Jeg havde læst den på en weekend ^^'' Så jeg læste bare mere ved siden af. Fik 12 til skriftlig og 10 til mundtlig, så det skadede mig ikke at blive væk. Synd egentlig.

Det er dog ikke alle lærere, der er så venlige at lade en slippe med ikke at komme til undervisningen, da der er deltagelsespligt. Min lærer vidste dog, at jeg var med, kunne mine ting og lavede de opgaver, jeg skulle, så han sagde ikke noget. Andre er ikke ligeså large omkring det. Og deltager man ikke, kan de forlange, at man afleverer x antal opgaver for at vise, at man kan sine ting, før man kan få lov at gå til eksamen. De kan også sige, at de ikke vil indstille en - og så får man ikke lov til at gå til eksamen pga. manglende deltagelse i undervisningen. Andre igen lader dig gå op og gør derefter alt for at jorde dig. Det sidste har jeg desværre set et par gange :/ For jo, der findes også dårlige undervisere på læreruddannelsen! 

I dansk har vi aldrig diskuteret brugen af diktat, og det er aldrig blevet nævnt. Det skyldes, at der er blevet lagt væk på en anden skrivepædagogik, hvor diktat har virket uhensigtsmæssig og hæmmende på børns skrivning. Teoretikeren hedder Frost. Og børnestavningspædagogiken bygger på hans teorier. Vi har dog ikke adskilt haft om børnestavningspædagogik, men nogle var ude på praktikskoler, hvor man bruge det. Så vi vidste, hvad det var. Læreruddannelsen har altså ikke forsøgt at sige til os, at vi skal gøre sådan, sådan og sådan, men i stedet fremlagt de nyeste teorier for os, og så må vi finde vores egen mening. Der har dog ikke været plads til, at vi fik lov til at diskutere dem i klassen - hvilket jeg har ærgret mig over. Det virkede mest som teorilærer. 

Vi har ikke haft læst lange og tunge noveller. Vi skulle engang (hvis vi ville) læse en tung roman, men den skulle ikke analyseres. Den var bare til, fordi vi også skulle møde tekster på vores eget niveau, så nu havde vi mødt den, og så var det punkt opfyldt. Jeg ved ikke, hvad du lægger i 'overdrevne analyser'. Vi lærte på første år forskellige analyse tilgange, hvor vi skulle kunne skelne imellem brugen af disse, hvornår de var hensigtsmæssige at bruge, og hvad man ville få ud af at bruge dem. Og så skulle vi selvføglelig kunne anvende dem. Det betød, at vi blev slæbt igennem lange analysemodeller og -teorier og skulle afprøve analyserne selv. Hårdt og slidsommeligt, men det er jo den eneste måde, at man lærer, hvordan det er, og man ikke bare stikker det ud til eleverne og forventer, at det kan de sagtens, når man ikke engang selv har prøvet. Det er nemmere at vurdere, hvad eleverne mon kan, når man selv har været det samme igennem ;) Til gengæld blev vi som regel ikke slæbt igennem en analysemodel mere end højest 2-3 gange, hvor den ene af dem gerne var i forbindelse med en opgave, så vores underviser kunne se, om vi havde forstået det og gjorde det rigtigt. 

Hej Nilletøz. Tak for dit svar og tillykke med din uddannelse! :-) Du har ret i det med engelskfagets placering og at det hele tiden bliver rykket længere og længere ned i klasserne i folkeskolen. Jeg håber, at jeg kan få mit ønske opfyldt med hensyn til undervisning af de mindste klasser i folkeskolen når jeg er færdig - jeg brænder virkelig for det og jeg er ikke engang startet endnu! :-) Jeg har endnu et spørgsmål, hvis du har tid og lyst til, at svare på det. Med hensyn til pratikken, hvilke klasser kommer man så ud og underviser i? :-) Jeg mener at have læst et sted, at det er de mindste klasser man kommer ud i under praktikken? 

#2 - det afhænger fuldstændig af din praktikskole, men de skal bestræbe sig på, at du så vidt som muligt får flest timer i dit første linjefag. Det vil sige, at vælger du engelsk, kan du kommer ud i alt fra 3. til 9. klasse. Og ja, man får også lov til at komme ud i 9. klasse. Jeg underviste i 3. og 9. i min 4. års praktik. Det kan være svært at sikre sig, at du kommer i praktik i dine andre linjefag, specielt hvis du vælger nogle af de små og mere specielle, og du kan også sagtens risikere at skulle have timer i fag, som du ikke har som linjefag. Så vidt jeg husker, så har man ret til at klage, hvis største delen af ens timer ligger i fag, man ikke har som linjefag. Man må, så vidt jeg har forstået det, kun være på den samme praktikskole op til to gange. Og på fjerde år kan man ansøge om en specifik skole. Det er dog ikke altid, at man får lov. Det afhænger vist nok mest af skolen, man vil ud på. 

På min første praktikskole var de meget fleksible. Det var bestemt, at vi skulle ud i fjerde klasse og på hvilken skole, og ude på skolen sørgede vores mentor så med at sammensætte vores skema efter vores ønsker. Det betød blandt andet, at vi fik lov til at undervise i engelsk - da min veninde jo gerne ville have engelsk som linjefag senere. Vi fik ligeledes lov til at være med i håndarbejde. Super hyggeligt :) Vi havde to fjerdeklasser - en i dansk og en i engelsk. 

På andet år fik vi også lov til at være med til at bestemme, hvilke timer i løbet af ugen, vi ville være med i. Men der var fagene bestemt. Der fik vi kun lov til at undervise i vores linjefag, dvs. jeg var ude i dansk og matematik. Der var jeg i en 1. klasse - også selvom mit matematik var rettet mod udskolingen, men de ville kun have os i en klasse for nemhedens skyld. 

På tredje år var jeg ude i en fjerdeklasse, hvor jeg havde dansk og matematik. Jeg fik lov til at se med i natur/teknik og selv prøve at undervise dem i det. Jeg var ligeledes med i deres religionsundervisning, fordi den anden i min gruppe skulle have dem i religion. Skolen lå så langt væk, at vi fulgtes til og fra, så vi var konsekvent til hinandens timer. På andet år lå skolen tæt på seminariet, så der behøvede jeg ikke være der til idræt, hvor de to fra min gruppe havde undervisning. 

På fjerde år var jeg så kun ude med dansk indskoling i 3. klasse og matematik udskoling i 9. klasse. Jeg fik dog lov at undervise i UEA en enkel dag, hvor skemaet var fastlagt af en anden end mig. Jeg havde nemlig taget kursus i UEA. Det står forresten for Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering, og det er et af de timeløse fag i skolen. Jeg havde desuden klasselærerfunktion for 3. klasse. På fjerde år får man også fire uger alene ud af i alt otte. Den første uge er til observation. Derefter to uger med lærer, og den sidste uge med lærer. Det er sådan, at det typisk er bygget op - i hvert fald i Aarhus' studieordning :) Men hvordan og hvorledes afhænger meget af praktikskolen. 

Og mange tak ^^ Nu er jeg jo arbejdsløs, så jeg har valgt at tage en kandidat uddannelse. Det er ikke ligefrem nemt at få et job som lærer, når der er få job at hente og 400 nyuddannede lærere fra Aarhus om budet ;) 

I øjeblikket søges der primært efter fysik/kemi, natur/teknik, idræt for drenge, musik og tysk. 

jeg er læreruddannet med dansk (dog udskoling) men kan alligevel tilføje nogle facts.

det er forskelligt fra seminarium til seminarium men på mit første år var der mødepligt - ikke kun deltagelsespligt - men mødepligt.

deltagelsespligten handler først og fremmest om at følge dine fag, det er klart en fordel af møde op. Statistikken på mit seminarium var at dem der blev væk aldrig fik mere end 2.

Læreruddannelse er ansvar for egen læring, derfor er man til trods, uden set hvor "dårlig" en lærer du får, ansvarlig for  at få tilegnet de kompetencer som skal til for at varetage lærergerningen. Eksamen handler derudover mere om at være god til at gå til eksamen, at vide hvad din lærer vil have. Det handler faktisk mere om god struktur end faglighed (ja, det trist) Mange af de lærere jeg havde var ikke revnende ligeglade med om du havde læst, men man blev heller ikke hørt i det. Igen, det er en selvvalgt videregående uddannelse, deres studerende må kunne tage ansvar. Jeg læste næsten altid. jeg synes det er vigtigt at kunne bidrage til holdet. det er give and take. Derudover er der løbende modulopgaver, som man oftest laver i studiegrupper. disse skal godkendes før du kan indstilles til eksamen.

På dit første år i dit danskstudie vil du have mellemtrin, og vil ikke komme uden om litteratur, samt analyse og fortolkning. dette skal du dog ikke videre begræde. det er nødvendig lærdom for en hvilken som helst lærer. når du engang får nærstuderet fælles mål for faget, vil du opdage hvor hurtigt litteratur-forståelse bliver en del af elevernes danskundervisning.

praktikkerne foregår oftest i grupper - lige fra 5 personer, oftest 4 eller 3, nogle gange 2 (jeg var selv afsted ene person som var fantastisk, for så skulle jeg ikke dele om timerne)

Et godt råd jeg kan give dig ang .praktikker, er at ikke at være for forsigtig. du vil måske møde en praktikvejleder som foreslår flere ugers observation, og herved få timer at undervise i. Stil krav, og byd ind. Vær i øvrigt på vagt over for temauger, som praktikskolerne kan være snedige nok til at ligge i praktikugerne. således udnyttes praktikanterne til at være "ekstra hænder", hvor man bare cirkler rundt, og ikke videre for konkret undervisningserfaring. Du skal have mulighed for at køre dine egne undervisningsplaner igennem, som jo først og sidst er hele ideen med praktikken. Når du har valgt mellemtrin - indskoling kan ingen skole i øvrigt kræve af dig at du kommer op i udskolingen. de fleste får i deres første praktik en 4. klasse eller 5 klasse. jeg synes disse klasser er gode at starte ud med, da disse elever er meget "all-round", i den forstand at du både kan køre grammatik, læsning og litteratur.

Vælg linjefag efter hvad du oprigtig brænder for. det kan være fristende at vælge fag som er i "høj kurs", men du kan jo principielt ikke vide hvilke fag som er efterspurgte om 4 år. som udgangspunkt er det godt at vælge efter mavefornemmelsen. På den anden side, hvis man hælder mellem natur og teknik og billedkunst, så er det nok smart at vælge N/T:-)

Nilletøz, jeg forestiller mig at du skal starte på DPU, jeg går i gang med mit andet år der, så hvis du i øvrigt har spørgsmål så sig til.

Nårh, ja, mødepligt det første år ^^ Det havde jeg glemt :) 

Hos os virkede det dog til, at det var ligegyldigt om man kom og deltog eller ej. Det kan da også ses på mine karakterer. I mine linjefag holdt jeg stort set op med at komme. Det er der, at jeg har fået de højeste karakterer (inkl. to 12taller). I de fag hvor jeg kom, deltog, læste osv. der har jeg ikke klaret mig ligeså godt. 

Studieordningen er også meget løst beskrevet. Så da min veninde var oppe til sin bachelor, der fik hun point for at sammenkæde teori med praksis. Da jeg var oppe, der lagde de kun fokus på teori. Jeg snakkede med en underviser om det, og hun siger, at det er fuldstændig individuelt fra eksaminator til eksaminator, hvad der lægges fokus på til bacheloren. Nogle vil have det praktiske, nogle vil have teorien og andre vil have koblingen. Og det er så, hvad de bedømmer ud fra. Det er ikke individuelt på eleven og dennes opgave. Så jeg fik fire med kommentaren "Du bliver en fantastisk dansklærer". De mente, at det var en teoretisk eksamen. Jeg skulle kunne gå op og diskutere teori. Ikke brugen af den (hvilket jo var det, min veninde fik at vide, at man skulle til eksamen). Og det er ikke noget, man nødvendigvis bliver advaret om på forhånd. 

Vi havde ikke modulopgaver som sådan. Og det er meget forskelligt fra studiested til studiested, hvordan man gør det. Og de lader til konstant at lave reglerne om. F.eks. skulle vi lave studieprodukter i matematik for at kunne gå til eksamen. De lå ikke efter bestemte moduler. De skulle bare alle afleveres inden en bestemt dato og godkendes. Eller sådan var det på fællesdelen. Året efter lavede man det om. Året efter igen var der igen nogle ændringer. Vi endte i hvert fald med, at der ikke skulle laves nogen opgaver i matematik - ifølge studieordningen. Men vores lærer bad os om det, fordi han mente, at det var en god idé. Og så kunne han sætte kravene til dem, som han ville. Så det, vi skulle aflevere, var dispositioner til de problemformuleringer, vi kunne trække til eksamen og skrive opgave over. Så når vi trak vores opgave, så vidste vi præcis, hvad opgaven skulle handle om, hvordan den skulle opbygges, hvad den skulle indeholde og hvilken litteratur, vi ville benytte. 

hsg - hvad læser du? 

Jeg skal ind og læse it-didaktisk design som en netbaseret uddannelse. 

Nu gik jeg i Jelling, og der betød det noget at man mødte op. Jeg fornemmede at lærerne i langt højere grad "hjalp" en til eksamen, hvis man havde deltaget. Jeg vil i øvrigt tro at de fleste lærer foretrækker en kobling mellem teori og praksis. det er jo en professionsuddannelse, og den lød altid hos os: teorien kender vi, derfor skal den relateres til praksisdilemmaer/situationer. Anvendt viden kaldte de det. Du har dog ret i at nogle lærere er gladere for teori end andre. Nu er jeg personlig vild med at nørde teori, så det passede mig fint. også en af grundene til at jeg elsker mit kandidat-studie, hvor man virkelig går i dybden, og får lov til at nørde med det man er oprigtig interesseret i. Jeg læser i øvrigt dansk didaktik. 

Det med at studieordningerne ændrer sig, skal man i øvrigt lære at leve med. Mit råd i forhold til dette, er at "go with the flow". selvfølgelig skal man ikke finde sig i alt, men det er en fordel at være lidt fleksibel med det hele. På godt og ondt er læreruddannelse en meget politisk-fikseret uddannelse, som konstant ændrer fokus. det er et grundvilkår, som kan være enormt frustrerende. Hvis man tager en beslutning om at være positiv, redder man sig selv for utallige hovedpiner. 

Glæd dig bare. Læreruddannelse er enorm alsidig, og udfordrende - både fagligt og personligt. De fleste kommer ud på den anden side som helt andre mennesker:-)

Jeg tog første år i Jelling, faktisk :) Og i forhold til i Aarhus virkede underviserne langt mere engagerede og målrettede. Jeg tror, at jeg nåede at skulle læse mere på første år i Jelling, end de resterende tre år i Aarhus. Så der er altså også en klar forskel. 

Deres administration var noget rod, eller også var vi (mit hold) bare uheldige, og der var mange ting, vi ikke rigtig fik besked om osv. Men i forhold til Aarhus, så var Jelling godt :) Når man altså vil noget med sin uddannelse og gider lave noget. For det var ikke dem, jeg mødte flest af i Aarhus. Det var meget 'vi går her for bare at lave et eller andet'. Det har selvfølgelig også en indflydelse på undervisningen. 

Jeg havde svært ved forelæsningerne i Jelling, men det kom igen an på underviseren. Nogle var rigtig dygtige. Andre gentog, hvad der stod i teksterne. Det er ikke særlig motiverende, når der er mødepligt, og det forventes, at man har læst, og så skal man høre, hvad man lige har læst hjemmefra. Der kunne jeg langt bedre lid dem, der var inde og forklare og gå i dybden med ting, der ikke bare lige stod i teksten, men som var i relation til. 

Strukturen på uddannelsen i Jelling var god. Og der blev forventet noget af en. Det følte jeg sjældent, at der blev gjort i Aarhus. Jeg havde dog meget høje forventninger, da jeg startede på læreruddannelsen til struktur, faglighed osv. Og det levede Jelling ikke rigtig op til, så det var først, da jeg gik i Aarhus, at jeg kunne se, at Jelling faktisk var et godt sted - både fagligt og socialt. 

Jeg havde jo også forventet, at det gav sig selv, at det vigtige til en professionsbacheloreksamen, at det var teori og praksis, og det havde min veninde jo bekræftet igennem sin eksamen. Sådan var det desværre ikke til min. og det er jo ikke noget, der står på papiret... æv æv... 

Jeg er fuldstændig enig. Admistrationen er mildest talt noget rod, og jeg fornemmer på mine nuværende medstuderende at sådan er det også i både Silkeborg og Århus. det samme på DPU, og generelt på de fleste studier.  Igen, det er åbenbart et grundvilkår, og jeg råder derfor kun til at være lidt fleksibel og positiv indstillet/have noget humor omkring det. Alt andet skaber for meget negativitet, og skaber en unødvendig dårlig stemning mellem studerende.

Nilletøz, hvis du savnede faglighed på seminariet, er DPU lige noget for dig. jeg tror dog du vil blive overrasket over hvor lidt didaktik faktisk fylder i forhold til selve faget.

#8 - Jeg vil elske mere faglighed :) Jeg trænger til, at der bliver stillet nogle krav, og at jeg skal arbejde lidt for tingene. Det er træls, når man kan halvsove sig igennem en videregående uddannelse.... 

Og ja, man skal virkelig lære ikke at lade sig gå på af, hvordan administrationen er noget rod. Det gjorde jeg de første to år, så blev jeg ligeglad og tog tingene lidt mere som de kom... Det hjalp på humøret ^^ 

Tusind tak for jeres svar. Det er rart at høre andres erfaringer. :-) Med hensyn til mødepligten, er jeg godt klar over dette. Der er vidst "kun" mødepligt på første års i Silkeborg. Dette er for de fleste mennesker nok træls, men jeg tror det er det der fungerer bedst for mig. Jeg glæder mig rigtig meget til studiestart i morgen og jeg håber jeg har valgt rigtigt med hensyn til linjefag. God sommer til jer!