Studievejledning

8 klasse - Hjælp

12. august 2012 af ulla7 (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Hej jeg skal begynde i 8 klasse på onsdag.

Er der noget specielt jeg skal være foberedt på i 8 klasse, udover at der kommer karakterer???

ER der noget fagligt jeg skal være foberedt på?

Hvis du kan give gode råd til 8 klasse, så skriv dem gerne ;)

 

Mvh

Mie Nielsen


Brugbart svar (1)

Svar #1
12. august 2012 af Nilletøz (Slettet)

Forsøg at uddrag generelle fejl og mangler i dine opgaver og lær af dem. Er du i tvivl om, hvad der skal gøres bedre til næste gang, når du står med en lignende opgave, så spørg din lærer - og bliv ved med at spørge, til du er sikker. Mange lærere har det med at bedømme subjektivt og kun med fokus på opgaven, så man ikke er hjulpet til at blive bedre til den næste igennem de rettelser man får - derfor smider mange også bare deres opgave ud, når de har fået den tilbage. Så sæt dig for, at du vil lære noget af de opgaver, du laver og får rettet. 

Ellers følg med i timerne. Du kan begynde at øve dig i at tage noter. Det kan blive en fordel at have styr på, når du når 9. klasse. Det afhænger dog af skole og lærere, hvor relevant det bliver for dig. Nogle lærere er mere ambitiøse omkring, hvor meget og hvor intenst man skal lære. Hos de ambitiøse lærere er det en klar fordel at tage noter. Enten det eller være klar på at løse bøger, når man når læseferien i 9. klasse for at indhente det, man ikke lige forstod eller ikke kan huske.

Du må ikke være bange for at spørge, når der er noget, du ikke forstår! Spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt. Og deltag. Sørg for at byde ind med svar også. Jo mere du deltager, jo mere engageret virker du, og det lægger op til gode karakterer :) 

Se 8. klasse som din forberedelse til 9. klasse og din afgangsprøve. Hvis du først venter med at fokusere på afgangsprøven, når du begynder i 9. klasse, så er det ikke sikkert, at du når at rette op på arbejdsindstilling, dit engagement, noteteknik eller eventuelt dårlige karakterer. Nogle kan - andre kan ikke. Om man kan afhænger primært af, hvem man er, og hvordan ens undervisere er. 


Svar #2
12. august 2012 af ulla7 (Slettet)

Mange tak!

Ved du om der er ting fagligt i fagene der bare skal kunnes???


Brugbart svar (1)

Svar #3
12. august 2012 af Nilletøz (Slettet)

#2 - det forventes ikke, at du kan mere, når du starter i 8. end da du afsluttede 7. Så hvad 'der bare skal kunnes' kommer i løbet af året.

Hvis du gerne vil vide, hvad du skal kunne, når du går til afgangsprøven i 9. klasse, så skal du se på trinmålene for de forskellige fag. Søg på google efter f.eks. dansk trinmål 9. klasse. Så er først link dette: http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Dansk/Trinmaal-for-faget-dansk-efter-9-klassetrin

Ude til højre kan du så se fire overordnede emner: Det skrevne sprog (læse), det skrevne sprog (skrivning), det talte sprog og sprog, litteratur og kommunikation. Går du ind under hver af dem, så beskrives det, hvad man skal kunne, når man afslutter 9. klasse. 

Beskrivelserne er meget brede, og det er forskelligt, hvordan lærere tolker dem. Sproget kan sikkert også være lidt svært at forstå nogen steder. Men det giver dig i hvert fald et hint om, hvad du 'bare skal kunne', når du går til afgangsprøven om lidt mindre end to år. 

Der er dog lærere, der bruger det så løst, at de bruger den til at hente inspiration ud fra, og man står som elev lidt tabt, fordi der så er ting, man aldrig er blevet undervist i, når man når sin afgangsprøve. Så kan du i sidste halvdel af 9. klasse se, at der er nogle ting, du slet ikke ved noget om, så spørg din lærer. Det kan være, at I har været omkring det, uden du selv har opdaget, at det var lærerens hensigt, at det var noget, du skulle lære via en bestemt aktivtet, I har haft. 

 


Brugbart svar (1)

Svar #4
14. august 2012 af KatrineLarsen123 (Slettet)

#0

Karakterer starter i 7....


Brugbart svar (1)

Svar #5
14. august 2012 af Hijsa

#4

Nej. At give karakter i 7. klasse er totalt op til lærerne, det er ikke et krav og det er ikke noget der skal tages "seriøst".


Skriv et svar til: 8 klasse - Hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.