Dansk

Kommaer

05. september 2012 af alb2610 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej alle sammen. 
Jeg er lige begyndt på gymnasium, og har fået afvide af min dansk lærer, at jeg sætter kommaer forkert. Førhen i folkeskolen, fik jeg af vide af min dansk lærer, at jeg satte dem rigtigt. Så jeg har i min dansk stil sat kommaerne som, jeg gjorder i folkeskolen. Ville nogen af jer se på min kommaer i den? Og fortælle om de er sat rigtigt eller forkerte?

 

Novellen ”En skilsmissehistorie” handler om 7 vidt forskellige personer, der i bund og grund alligevel har noget tilfælles. Hovedpersonen er en pige som i novellen bliver nævnt som den ”yngste pige” fordi hun er sammen med en anden pige, som er ældre end hende selv.

   Den yngste pige, er omkring 13 år gammel, og bliver beskrevet indirekte i novellen som en ulykkelig pige, der ikke er særlig snakkesalig omkring sine problemer. I novellen hører vi først om hende, da hun sidder i bussen med den ældste pige. Allerede der kan man læse sig frem til, at det er en ulykkelig pige, der lidt er i sin egen verden. I novellen bliver der ikke direkte beskrevet, hvorfor hun er så ulykkelig, og i så dårlig humør. Men man kan læse sig frem til at grunden er, at hendes forældre er skilt/separate.
   Da hun i starten af novellen ser sin far ud af vinduet, kan man se på hendes reaktion, at det kom som et stort chok for hende, at han befandt sig i København. På den måde kan det også forstås som, at hun ikke har særlig meget kontakt til sin far. Hun har derimod kontakt med sin mor, og bor formentlig hos hende. Igennem hele novellen er den yngste pige sammen med den ældste. Men hendes tanker er et helt andet sted. Det ene øjeblik tænker hun på sin mor, og om at hun havde lovet at ringe, og det andet øjeblik tænker hun på sin far. Så jeg tror den yngste pige er en person, der måske ikke er så meget sammen med sine forældre, og måske savner en form for tryghed fra sin familie.
   Den yngste pige har også humorsvingninger, og det kommer til udtryk i novellen, da hun møder en fyr fra Ungdomshuset, hun førhen havde snakket, men nu ikke gad at hilse på. Det skyldes igen efter min mening hendes problemer med familien. Hver gang man læser om hende i novellen, kan man læse mellem linjerne, at hun er trist. Jeg mener at børn, der kun bor sammen med den ene forældre trives dårligere end børn i kernefamilier, og det er tydeligt at den yngste pige trives dårligt. 
   Sidst i novellen står der ”når hun kommer hjem, ville hun lave pandekager” for mig er det som en ende på alle hendes negative tanker. Hun ville hjem og lave pandekager, fordi hun finder tryghed i det. Noget som måske ville muntre hende op og vække nogen af hendes barndomsminder. Den yngste pige har brug for at få noget omsorg og tryghed. Jeg tror ikke kun at problemet ligger i, at hendes forældre ikke bor sammen mere, og hun ikke ser sin far så tit. Men problemet ligger i at inden forældrenes skilsmisse, var hjemmet nok alt andet end harmonisk og velfungerende. Tværtimod har hjemmet nok været præget af konflikter, skænderier og  masser af råb. Hendes hverdag er ændret, og det har påvirket hende stærkt.

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. september 2012 af Stygotius

Du kan godt fjerne 70 % af  dine kommaer.

Dit danske sprog trænger nok til en ordentlig tur i vridemaskinen


Brugbart svar (1)

Svar #2
05. september 2012 af powerfull499

Konstruktivt svar, Stygotius.

Hvilket slags komma vil du bruge? Med startkomma eller uden startkomma?


Brugbart svar (0)

Svar #3
05. september 2012 af Stygotius

............uden startkomma, naturligvis


Svar #4
06. september 2012 af alb2610 (Slettet)

Nu er jeg først lige begyndt i 1.g, og mit sprog er da fint i forhold til niveauet


Brugbart svar (0)

Svar #5
06. september 2012 af Stygotius

Nå, det mener, du       ......tja.


Svar #6
06. september 2012 af alb2610 (Slettet)

Kan du fortælle mig, hvor i teksten mit sporg er meget dårligt? Så jeg lige kan rette det :)


Brugbart svar (0)

Svar #7
06. september 2012 af Stygotius

Er du sikker på at du gerne vil have det at vide ?


Svar #8
06. september 2012 af alb2610 (Slettet)

jaa, ville meget gerne vide det


Brugbart svar (0)

Svar #9
06. september 2012 af Stygotius

Hej alle sammen.
Jeg er lige begyndt på gymnasiet(um)(,) og har fået (afvide) at vide af min dansk lærer, at jeg sætter kommaer forkert. Førhen i folkeskolen(,) fik jeg (af) at vide af min (dansk lærer) dansklærer, at jeg satte dem rigtigt(. S), så jeg har i min (dansk stil) danske stil sat kommaerne som(,) jeg gjorde(r) i folkeskolen. Ville nogen af jer se på (min) mine kommaer i den(? O) og fortælle om de er sat rigtigt eller forkert(e)?

 

Novellen ”En skilsmissehistorie” handler om 7 vidt forskellige personer, der i bund og grund alligevel har noget tilfælles. Hovedpersonen er en pige som i novellen bliver nævnt som den ”yngste pige” fordi hun er sammen med en anden pige, som er ældre end hende selv.

   Den yngste pige(,) er omkring 13 år gammel(,) og bliver beskrevet indirekte i novellen som en ulykkelig pige, der ikke er særlig snakkesalig (omkring) når det drejer sig om  (sine) hendes egne problemer. I novellen hører vi først om hende, da hun sidder i bussen med den ældste pige. Allerede der kan man læse sig frem til, at det er en ulykkelig pige, der lidt er i sin egen verden. I novellen bliver (der) det ikke direkte beskrevet, hvorfor hun er så ulykkelig(,) og i så dårligt humør(. M), men man kan læse sig (frem) til at grunden er, at hendes forældre er skilt/(separate) separeret.
   Da hun i starten af novellen ser sin far (ud af) gennem vinduet, kan man se på hendes reaktion, at det kom som et stort chok for hende, at han befandt sig i København. På den måde kan det også forstås som, at hun ikke har særlig meget kontakt (til) med sin far. Hun har derimod kontakt med sin mor(,) og bor formentlig hos hende. Igennem hele novellen er den yngste pige sammen med den ældste(. M), men hendes tanker er et helt andet sted. Det ene øjeblik tænker hun på sin mor(,) og (om) på at hun havde lovet at ringe, og det andet øjeblik tænker hun på sin far(. S), så jeg tror den yngste pige er en person, der måske ikke er så meget sammen med sine forældre(,) og måske savner en form for tryghed fra sin familie.
   Den yngste pige har også humorsvingninger, og det kommer til udtryk i novellen, da hun møder en fyr fra Ungdomshuset, hun førhen havde snakket med, men nu ikke gad (at) hilse på. Det skyldes igen efter min mening hendes problemer med familien. Hver gang man læser om hende i novellen, kan man læse mellem linjerne, at hun er trist. Jeg mener at børn, der kun bor sammen med den ene (forældre) forælder, trives dårligere end børn i kernefamilier, og det er tydeligt at den yngste pige trives dårligt.
   Sidst i novellen står der ”når hun kommer hjem, ville hun lave pandekager”, og for mig er det som en ende på alle hendes negative tanker. Hun ville hjem og lave pandekager, fordi hun finder tryghed i det. Noget som måske ville muntre hende op og vække (nogen) nogle af hendes barndomsminder. Den yngste pige har brug for at få (noget) omsorg og tryghed. Jeg tror ikke (kun) at problemet kun ligger i, at hendes forældre ikke bor sammen mere, og i at hun ikke ser sin far så tit. (Men problemet) Det ligger i at inden forældrenes skilsmisse(,) var hjemmet nok alt andet end harmonisk og velfungerende. Tværtimod har hjemmet nok været præget af konflikter, skænderier og  masser af råb. Hendes hverdag er ændret, og det har påvirket hende stærkt.



Skriv et svar til: Kommaer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.