Forkert klasse, perfekt studieretning

Hvad er din studieretning?

Prøv at invitere enkle med hjem(pigen, du snakker godt med, og nogle andre i klassen. Det kunne være at I kunne lære hinanden lidt bedre at kende. Det kunne jo også være, at du fandt ud af, at de ikke var som du troede)

Tror faktisk du ridser en situation op som langt de fleste mennesker kender.

Der kører nogle spil man ikke rigtig gider- men man kan ligesom ikke komme udenom dem uden totalt at isolerer sig.

Der er igrunden kun to muligheder: 

1) spil med og tilpas dig .....herfra kan du så langsomt lære nogle bedre at kende på tomandshånd og så selv lukke folk mere eller mindre ind

2) Isoler dig- meld dig ud af det forskruende fællesskab - og vend dig til at være mere alene

De fleste vælger det første og så kører overfladespil et stykke tid.

Held og lykke

#1 Eng A Sam B Me B

#2 Jeg har virkelig prøvet at komme nærmere ind på dem, især da vi var på hyttetur. De er virkelig anderledes.. Hver gang jeg prøver at kommenter eller deltage i deres samtaler føler jeg at jeg kommer med nogen ''ligegyldige'' kommentar, hvor der er stilhed bagefter. Men god ide, jeg tror jeg vil prøve. 

#3 Men jeg vil ikke tabe mig selv, jeg vil fortsat være mig selv. Jeg hader at hænge op af drenge. Pigerne i klassen drikker vildt meget, og tager til fester hver dag i weekenden. Sådan er jeg ikke. Jeg er mere fokuseret, målrettet, og fortrækker at lave lektier, eller afleveringer. Ja, nu fremstår jeg som en nørd, men det er jeg ikke. Jeg kan da også lide fester, og have det sjovt - men bare ikke i samme omfang. 

Jeg vil prøve at lytte til jeres råd, men hvad nu hvis jeg gør som i forslår, og intet ændres? jeg er bange for hende jeg snakker med flytter gymnasium - og så bliver jeg helt alene :(

I så fald synes jeg du skal finde en højskole , efterskole. rejse eller andet ... så du selv kan udvikle de sociale kompetencer lidt- få lidt mere selvtillid og vove dig ud i noget nyt på tryggere grundlag.

Tror faktisk det fortsætter gymnsietiden igennem - det der med drengeklæberi, fest, druk og spillen mere vovet end man i virkeligheden er. 

Måske du trænger til lidt tid eller en anden social sammenhæng.

Mange hilsner :)

Det lyder slet ikke, som om der er noget galt med dine sociale kompetencer, men som om, at du ganske simpelt ikke har det samme behov for teenage-bekræftigelse, som dine klassekammerater har.

Måske handler det om, at du er mere til faglige udfordringer end fest og overflade. Det vil komme dig til gode senere hen, når du skal på universitetet eller bruge dine faglige færdigheder på anden vis.

Hvis man ikke fungerer med small-talk og overfladiske mennesker, kan man alligevel ikke ændre på den følelse, ved at tage på højskole osv.

Vi er ikke ens allesammen, og der er ingen grund til at forsøge at lave sig om, for at passe ind socialt.

Måske bør du skifte til et helt andet gymnasium, hvor de fx har en elite-linje, eller en højere faglighed, end der, hvor du er nu? Sådan et sted vil du sandsynligvis opdage, at du pludselig passer perfekt ind socialt, fordi alle de andre også har noget nørd i sig. :)

(Jeg ved godt, at du skriver, at du ikke er nørd, men har du tænkt over, hvad en nørd egentlig er? Jeg synes, at det er et positivt begreb, der dækker over en videbegærlig person, og det lyder som om, at du nok alligevel har lidt nørd i dig).

Hvorfor spørger du ikke din læsemakker, om hun vil blive eller skifte, så du ikke er nervøs over at blive efterladt?

Hvis hun har tænkt sig at blive, kan du jo også beslutte dig for at gennemgå de tre år med hende, men beslut dig for at have det fint med at være lidt anderledes end de andre. Med tiden finder du nok ud af, at der er gode sider ved dem også.

Jeg er ganske enig med eksamenshajen :)

Jeg tog selv gymnasiet, hvor jeg i starten var ret alene, og hvor der kun var en, jeg rigtig kunne med i klassen, men det var langt fra altid, jeg fik mulighed for at arbejde sammen med hende. 

Det stod faktisk på helt til 3.g. hvor jeg endte med at være i en lille flok på fire piger fra tre forskellige klasser på årgangen, der havde det super godt sammen socialt. VI brugte alle frikvarterer sammen og har også mødtes sidenhen, efter vi gik ud. 

Dine klassekammerater virker måske som førstevalget socialt, men det behøver de ikke blive. Det er muligt at kæmpe sig igennem det alene, men bare at have én gør virkelig en forskel, og at have en lille gruppe udenfor klassen kan være guld værd :) 

Tusind tak for jeres råd, de er virkelig guld værd :-)!

Jeg genkender din situation i gymnasiet til en vis grad. Jeg havde heller ikke rigtig noget med størstedelen af mine klasse, jeg gad heller ikke. Jeg kom sjældent til festerne, involverede mig ikke i det sociale osv. Jeg følte ikke jeg glip af noget. Tilgengæld deltog jeg i div. talentudviklingsprogrammer istedet, og fik mødt andre interessante mennesker udover dem man støder ind i, i sin klasse.

Det skal siges at der ligesom i din klasse dog var ganske få som jeg syntes var super fede, som jeg brugte tid på i ny og næ.