Genetisk arv

Hvis vi delte 100% arvemateriale var vi allesammen kloner af vores søskende (ligesom enæggede tvillinger). Dette er naturligvis ikke tilfældet. 

Både din mor og far har 23 kromosompar. Hvert par består af et kromosom fra deres far og et kromosom fra deres mor. Vi kan kalde kromosomet fra mor a og kromosomet fra far b. På den måde har de altså 1a og 1b, samt 2a og 2b helt op til 23. 

Om dine forældre giver deres kromosom fra far eller mor er fuldstændig tilfældigt og det er ikke sådan at de giver 1a, 2a, 3a, 4a etc videre. Det kan ligeså godt være 1a,2b,3b,4a,5b. Det giver utroligt mange muligheder og søskende har derfor i gennemsnit kun ca. 50% af deres kromosomer tilfælles. Ser vi bort fra overkrydsninger og mutationer kan to søskende i princippet få 100% samme arvemateriale, men de kan også i princippet have 0% tilfælles. Det er dog ufattelig sjældent, da antallet af muligheder gør disse scenarier meget usandsynlige.

Men som sagt sker der både overkrydsning og meiosen, samt tilfælde mutationer, som sørger for at ikke to generationer af kønsceller bliver ens.

Får vi ikke 46 kromosompar? Nogle par arver vi begge fra f.eks moderen, mens nogle af parrene har et kromosom fra faderen, og et kromosom fra moderen?

Jo, vi får 46 kromosom. 23 fra far og 23 fra mor. Der er ingen, hvor vi modtager begge fra samme forælder.

Men hver af dine forældre har også 46 og om de giver deres videre fra mor eller far er fuldstændig tilfældigt (50% sandsynlighed), men det er tilfældigt for hvert kromosom. Din mor kan altså godt give kromosom et fra sin mor videre og derefter kromosom 2 fra hendes far. Det er tilfældigt.

Da du skal give præcis det samme kromosom videre i alle 23 tilfælde hos både far og mor, for at få to børn bliver genetisk identiske. Det svaret til 0,5⁴⁶ = 1,42*10^-14. Det betyder at det kun vil ske 14 gange ud af en billiard. Det er ufatteligt sjældent.

Mange tak for dine svar !