Kemi

Transfedt og hydrogenering (hærdning)

23. oktober 2012 af stiine_h (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej!  Man taler altid om at transfedt dannes ved hydrogenering, såkaldt hærdning, ved tilførelse af brint.

 

Jeg forstår ikke hvornår fedtsyren bliver til en transfedtsyre ved hydrogenering?

Jeg er med på, at hvis en umættet fedtsyre hydrogeneres og tilføres brint, kan den miste en eller flere dobbeltbindinger.

Hermed kan den blive mindre polyumættet, og får således højere smeltetemperatur med faldende antal dobbeltbindinger.

Transfedtsyrer er umættede fedtsyrer hvis C-atomer er placeret på hver side af dobbeltbindingen, således at fedtsyren får en lige struktur, som gør at det pakkes tættere og hermed får egenskaber som mættede fedtsyrer - ligesom den hydrogenerede umættede fedtsyre.

Men i en hydrogenering fjerner man altså dobbeltbindinger - og det karakteristiske for transfedtsyrer er netop dobbeltbindingen på trans form der giver den lige struktur.

 

Er der nogen der kan hjælpe mig til at forstå sammenhængen?:) Hvordan dannes transfedtsyrer?


Brugbart svar (3)

Svar #1
23. oktober 2012 af vejgeh (Slettet)

Fordi ikke al fedtet bliver fuldstændigt hydrogeneret under hærdningen. Ved kontakt med katalysatoren (oftest et metal) uden H2 i umiddelbar nærhed af fedtsyren vil der kunne ske en cis/trans-isomerisering, i stedet for en addering af brint..

 

Dermed bliver det, som i starten var en cis-fedtsyre, til den tilsvarende transfedtsyre.


Svar #2
24. oktober 2012 af stiine_h (Slettet)

Okay sådan, mange tak!

Jeg har fået at vide, at parametre af betydning for hærdning(i fødevareindustrien) er: Temperatur, katalysatorer(fx nickel, metaller), brinttryk og omrøring.

Skal det forstås sådan, at disse er katalysatorer for dannelsen af transfedtsyrer, og ikke for en hærdning? Hærdningen er vel uafhængig heraf? Bare der er dobbeltbindinger at bryde?

Har jeg forstået det rigtigt:

Ved en hærdning bliver en umættet fedtsyre mindre umættet – der er stadig dobbeltbindinger tilbage, og disse vil kunne gå på transform – hvis ikke de har været i kontakt med H2, men med en katalysator i stedet. Dette kan fx ske ved modificering af fedtstoffer, ved hærdning af en planteolie: Denne omrøres ved et vist brinttryk og temperatur. Hvis brinttrykket er lavt fordi man kun ønsker en mild hærdning, vil fedtsyrerne ved omrøring kunne komme i kontakt med metaller i stedet for Hog gå på trans form - hvis temperaturen ellers er høj nok?


Brugbart svar (2)

Svar #3
24. oktober 2012 af vejgeh (Slettet)

Katalysatoren er i princippet tiltænkt som en katalysator for hærdningen (brydning af dobbeltbindinger), men en uundgåelig sidereaktion i hele forløbet er, at der dannes transbindinger, og disse er lidt sværere at hydrogenere.

 

For at du får brudt dobbeltbindingen kræves kontakt med både H2 og katalysator. Kontakt med H2 alene vil ikke føre ret meget med sig, mens kontakt med katalysatoren alene vil resultere i dannelsen af en transbinding.

 


Skriv et svar til: Transfedt og hydrogenering (hærdning)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.