Kemi

Polysakkarider

25. oktober 2012 af Arkimedesanton (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej.

 

Polysakkarider er både opbygget af to kulhydrater ved navn amylose og amylopektin. Amylose er uforgrenet, fordi den kun indeholder en alfa1.4-glykosidbinding. Amylopektin er forgrenet, fordi c-atomerne både er bundet i 1-4 og 1-6. 

Har denne forskel i forgrening/uforgrening betydning for praktiske anvendelser af stoffet? Eller bare en eller anden betydning?

Og hvad er en glykosidbinding, hvorfor kaldes det det? 


Brugbart svar (2)

Svar #1
25. oktober 2012 af vejgeh (Slettet)

En glykosidbinding er egentlig ikke andet end en binding mellem et kulhydrat af en art, og et andet molekyle. Det kan eksempelvis være et nukleotid eller en aminosyre..

Normalt, når en plante bruger af et polysakkarid-depot (enten amylose eller amylopektin) ser det ved, at der klippes glucoseenheder af enden af molekylet. Forgreningerne i amylopektin gør, at der hurtigere kan "høstes" energi fra molekylet, fordi der er flere ender, som amylase-enzymerne kan klippe fra..

Amylose har selvsagt ikke denne egenskab, fordi der ikke er forgreninger, men til gengæld fylder molekylet relativt mindre, fordi den lineære struktur gør at det kan pakkes en del tættere.

 

I fx fødevareindustrien udnytter man de forskellige egenskaber, som forgreninger (evt. manglende forgreninger) giver... Én type polysakkarid kan give den perfekte konsistens som jævner i sovsen, mens en anden type polysakkarid er bedst at bruge til marmelade...


Skriv et svar til: Polysakkarider

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.