Kemi
Reaktionsskema hjælp ?
Jeg har prøvet så vidt muligt at udfylde skemaet over et forsøg som jeg har lavet, men er lidt i tvivl om hvordan jeg skal komme videre. Jeg har stofferne
2 C7H6O2 + C2H8N2 = C16H16N2O2 + 2H2O
m = 1,6044 g 0,4495 g
M =122,118 g/mol 60,104g/mol 268,308 g/mol
n = 0,0132 mol 0,0075 mol
Hvordan kommer jeg så frem til n for C16H16N2O2 + 2H2O også kaldet "salenvir" ?? Har det nået at gøre med den begrænsende faktor ?? hvis det har det, vær sød at forklare hvad det er :DD har kun hørt kort om det.
Svar #1
05. december 2012 af KimT.T. (Slettet)
Du skal netop tage højde for den begrænsende faktor i dette tilfælde. Den begrænsende faktor kan siges at være det stof, der begrænser reaktionen og dermed hvor meget produkt, der kan blive dannet. Man siger, at den begrænsende faktor er det stof, der har den laveste støkiometriske stofmængde; dvs. at den begrænsende faktor ikke nødvendigvis er stoffet med den laveste stofmængde - det er det stof, der har den laveste stofmængde, efter man har taget højde for forholdet mellem reaktanterne.
I dette tilfælde ved du at 2 C7H6O2 reagerer med 1 C2H8N2 - dvs. forholdet er 2:1. Du ved så, at hvis reaktionen forløber med de ækvivalente stofmængder - dvs. de stofmængder, der netop følger forholdet (i dette tilfælde 2:1), så må stofmængden af C7H6O2 være dobbelt så stor som stofmængden af C2H8N2. Men ved hurtig beregning, opdager man dog, at der ikke er tale om ækvivalente mængder:
Forhold = n(C7H6O2) / n(C2H8N2) = 0,0132 mol / 0,0075 mol = 1,76
Forholdet er for lille; det må derfor betyde, at der må være et overskud af C2H8N2 (en større stofmængde, end den ækvivalente). Af dette følger så, at C7H6O2 må være den begrænsende faktor.
Når du så skal beregne stofmængden af produkterne for reaktionen, skal du gøre det ud fra den begrænsende faktor. Dvs.
n(C16H16N2O2) = n(C7H6O2)/2
n(H2O) = n(C7H6O2)
Jeg håber det gav mening, ellers må du lige skrive igen :)
Skriv et svar til: Reaktionsskema hjælp ?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
