Samfundsfag

Ulemper ved EU

19. december 2012 af larssten (Slettet)

Hej jeg er gang med et projektopgave som handler om EU.

Jeg har søgt på nettet om hvad ulemperne er ved EU.

Men kunne ikke finde noget der var relevant.

Ved i hvad ulemperne ved EU er?

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. december 2012 af npcnb (Slettet)

Kan lige byde ind med en enkelt.

Medlemslandene kan ikke nødvendigvis altid føre den finanspolitik- og pengepolitik der er bedst for landet, da man med de nyere tiltag forsøger at føre en fælles politik på disse områder for hele EU området. Problemet er at der kan opstå modstridende behov. Læste på et tidspunkt en artikel hvor der stod at det bedste for Spanien ville være at føre en ekspansiv pengepolitik pga. krisen, mens det i Tyskland gik godt og det her ville være bedst at føre en stram (hvilket så vidt jeg husker ikke var muligt pga. EU-samarbejdet)

 

For nogle lande kan det desuden generelt være en ulempe fordi de skal give flere penge til andre EU-lande end de selv får i støtte. Det giver altså minus i sidste ende (hvis man altså ser bort fra de eventuelle ekstra penge man får ud af at være med i det frie marked gennem handel).

Generelt kan man måske også sige at medlemslandene mister selvbestemmelse, da der er en række områder hvor EU "bestemmer" over os.


Svar #2
19. december 2012 af larssten (Slettet)

Kan De give mig et par eksempler på hvilken finanspolitik og pengepolitik de ikke kan føre? :)


Brugbart svar (1)

Svar #3
20. december 2012 af npcnb (Slettet)

Pengepolitik (som landene slet ikke kan styre selv): Landenes egne nationalbanker kan ikke hæve eller sænke renten i landet. Dette kan man ikke fordi det påvirker valutakursen at ændre renten (og man har jo samme valuta - euroen). Danmark kan heller ikke fordi vi har bestemt at kronekursen skal følge Euroen. Derfor bliver renten bestemt af den europæiske centralbank.

Finanspolitik (har landene stadig indflydelse på): Landene kan kun føre en lempelig finanspolitik (sætte skatterne ned eller statens udgifter op) hvis der ikke er for meget underskud - fordi man i EU har lavet fælles regler for hvor meget budgetunderskuddet må være i landene.

Man kan måske sige at det sidste er fint nok da det jo ikke er godt at bruge flere penge hvis man i forvejen har underskud, men det begrænser alligevel hvad landene selv kan gøre.


Skriv et svar til: Ulemper ved EU

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.