Kemi
HJÆLP.....
Hej SP :)
Jeg står og skal fremlægge om stoffet Kinin.. Men har virkelig brug for hjælp! er meget i tvivl om hvordan jeg skal læse denne reaktion (vedhæftet fil)
stoffet hedder kinin og har reaktionen C20H24N2O2
har regnet mig frem til en molarmasse på 324g/mol
Er der andet jeg kan finde ud af, hjælp mig gerne.. :)
Svar #1
21. december 2012 af KimT.T. (Slettet)
Det er højst sandsynligt en tastefejl, men jeg vil bare for en sikkerhedsskyld gøre dig opmærksom på, at der ikke er tale om en reaktion, men blot en kemisk forbindelse.
Men så til selve spørgsmålet; hvis der er tale om en fysiokemisk analyse af stoffet ville det være oplagt at komme ind på
- Opløselighed - inddrag de hydrofile N-atomer og OH-gruppen, som giver anledning til dannelse af hydrogenbindinger (det bicykliske aromatiske ringsystem svækker dog N-atomets evne til at modtage hydrogenbindinger betragteligt pga. den mesomeriske effekt/resonanseffekten)
- Kogepunkt - sammenhold her den faktiske værdi med stoffets mulighed for dannelse af intermolekylære bindinger - her hydrogenbindinger - samt med stoffets størrelse og se om der er tale om en overensstemmelse (jo flere hydrogenbindinger, des stærkere intermolekylær interaktion og des højere kogepunkt; samt jo større molekyle, des højere kogepunkt).
- Smeltepunkt - sammenhold den faktiske værdi med stoffets størrelse og se om der er en overensstemmelse (jo større molekyle, des højere smeltepunkt).
- Fkt. grupper og reaktioner - I er nok ikke kommet så meget ind på de forskellige funktionelle gruppers reaktioner endnu, men du kan i hvert fald nævne, hvilke fkt. gr. der rent faktisk indgår (hydroxygr., aminerne, methoxygr. og bicyclisk aromatisk ring).
- Fysiologiske egenskaber - det ville måske være interessant at komme ind på, hvad mekanismen bag dets fysiologiske virkning er (det er blevet brugt til behandling af malaria bl.a.), men det er nok rimelig ambitiøst. Desuden er det måske ikke aktuelt i forhold til oplæggets krav.
Skriv et svar til: HJÆLP.....
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
