Fysik

Statisk friktion

05. januar 2013 af Flemming1212 (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej jeg sidder med en opgave, som jeg ikke kan løse. Opgaven lyder: En bil holder på en vej som bøjer sig 15º over x-aksen. Bilen vejer 1700 kg. Find den statiske friktionskraft. 

 

Så vidt jeg ved er: f = μ x Fn, hvor f er friktion, μ er den statiske koefficient og Fn er normalkraften. Jeg har fundet normalkraften vha. trigonometri, dvs. Fn=cos(15)*mg=16092 N. Men jeg har ikke den statiske koefficient... Hvordan kan jeg så finde værdien af den statiske friktion, når jeg kun har én kendt, men behøver to?

 

Tak for hjælpen.


Brugbart svar (1)

Svar #1
05. januar 2013 af Jerslev (Slettet)

#0: Hvilke kræfter påvirker bilen, og hvilken vej peger de hver iær?


Svar #2
05. januar 2013 af Flemming1212 (Slettet)

Nu får du hele opgaven kopieret direkte fra bogen:

 

En Mercedes-Benz 300SL (m=1700kg) står parkeret på en vej som stiger 15 grader over x-aksen. Find kræften af

(a) normalkraften

(b) den statiske friktion som dækkene påvirker bilens dæk med

 

Jeg har løst (a) med F=cos(15)*1700kg*9.8ms-2=16092 N

Men jeg kan ikke løse (b).

 

Tak igen


Svar #3
05. januar 2013 af Flemming1212 (Slettet)

Er der ingen der kan hjælpe?


Brugbart svar (1)

Svar #4
05. januar 2013 af Jerslev (Slettet)

#2: Det var som sådan ikke tvivl om opgaven, jeg skrev for. Det var mere for at lede dine tanker i den rigtige retning. :)


Svar #5
06. januar 2013 af Flemming1212 (Slettet)

Kan det passe at friktionskraften er givet ved sin(15)*(1700kg)(9.8ms-2)= 4312 N   ?


Brugbart svar (1)

Svar #6
06. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)

#5

Ja, det lyder korrekt.

Bemærk, at bilen holder på vejen. Den er ikke i bevægelse, så summen af alle kræfter, der virker på bilen, er lig med nulvektoren.


Skriv et svar til: Statisk friktion

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.