Dansk

Gammel dansk til nutidsdansk

09. januar 2013 af LouiseBrammer (Slettet)

hejsa er der nogen som gider oversætte dette stykke for mig? er igang med at lave digtanalyse af n.f.s. grundtvig og det her er det eneste jeg mangler men jeg kan simpelthen ikke forstå det. det må meget gerne gøres sætning til sætning og det haster :/

 

Langt høiere Ros over herskende Drot

Man hørde fra Fremmedes Tunger;

Men Spørgsmaal: Om altid det meendes saa godt,

Som her, Naar hver Dannemand sjunger!

Vor Fredrik! Han vorde som Duen saa hvid!

Hans Alder høiloves som Fredegods Tid!


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. januar 2013 af MeMina (Slettet)

Frederik må vist være konge, og det er sådan de synger til ham, men siden de siger '' Men spørgsmål: Om altid det menes så godt'', det ser ud til han ikke var en god konge.. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
09. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)

Der er ikke tale om kritik af den regerende konge Frederik VI. Man skal sammenholde det med strofen lige før:

Langt ædlere Konger med Landsfader-Navn
Maaskee kan engang man opdage;
Men Ætten i Leire og i Kjøbenhavn
Dog spørger endnu om sin Mage;
Thi prise vi Stammen af Skjold og af Dan!
Gid immer den blomstre i Fædrenes Land!

hvor Grundtvig priser den regerende kongeslægt. I den sidste strofe nævner Grundtvig den ros, som udenlandske herskere har fået i deres lande, og han stiller spørgsmåltegn ved, om den er lige så ærligt ment, som her hvor danskerne priser deres konge.


Brugbart svar (1)

Svar #3
09. januar 2013 af Stygotius (Slettet)

=

"Meget større ros af en regerende konge

hørte man fra fremmedes mund;

Spørgsmålet er blot om det altid var så godt ment

som når enhver dansker nu siger det.

Vored Frederik (Frederik VI 1768 - 1839) -gid han må blive så hvid og ren som duen.

Hans (regerings)tid skal prises som (Frode) Fredegods tid er blevet det."

(Frode Fredegod var en sagnagtig konge af Skjoldunge-slægten, dvs. børn af Kong Skjold fra Lejre, som bl.a også omfattede Rolf Krake og Roar og Helge. I Frode Fredegods tid skulle der have været så fredligt i landet at man kunne lade guld ligge ved vejsiden uden at nogen ville røre det.)


Brugbart svar (1)

Svar #4
09. januar 2013 af Andersen11 (Slettet)

#3

Til orientering levede Frederik VI fra 1768 til 1839. Han var Danmarks konge fra 1808 til 1839 og Norges konge fra 1808 til 1814.


Skriv et svar til: Gammel dansk til nutidsdansk

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.